Hvem bliver den nye Ralf? Se vores bud

Københavns Universitet (KU) skal have ny rektor den 1. marts 2017, når Ralf Hemmingsen træder ud af porten til Frue Plads for sidste gang efter 12 år på posten.

Processen med at finde hans afløser kører bag lukkede døre i universitetets bestyrelse, men det forlyder, at man ikke blot venter på, at ansøgningerne dumper ind ad brevsprækken. Universitetet har diskret opfordret egnede kandidater til at søge.

Ansøgningsfristen var den 25. september, første samtalerunde den 7. oktober, og navnet på den valgte rektor forventes offentliggjort i begyndelsen af november.

Universitetet har diskret opfordret egnede kandidater til at søge.

I princippet kunne redaktionen læne sig tilbage og vente på en pressemeddelelse, men det er nu sjovt at gætte, så her kommer nogle bud på en mulig ny rektor.

Vores bud må betegnes som kvalificeret gætværk, der bygger på fortrolige samtaler med kilder. Det er ikke givet, at de nævnte personer overhovedet har søgt stillingen, og om de i det hele taget er interesserede i jobbet.

Da Ralf Hemmingsen fik forlænget sin rektorperiode sidste gang i 2013, gav Uniavisen spekulationerne frit løb her – hvor vi endte med at konkludere, at bestyrelsen ville beholde Ralf en omgang til.

Det skal rektor kunne

Jobopslagets krav til en ny rektor indskrænker ansøgerfeltet betydeligt:

Rektor skal have en baggrund som anerkendt forsker på internationalt niveau inden for et af universitetets fagområder. I realiteten betyder det formentlig, at du skal have titel af professor for overhovedet at komme i betragtning.

»Det skal være en, der selv har haft fingrene helt nede i suppedasen. Du vil mangle pondus som rektor, hvis du ikke selv er virkelig anerkendt som forsker,« siger en kilde.

»Dokumenteret erfaring med at lede igennem andre i komplekse videnorganisationer, hvor stærke fagidentiteter skal have plads og samtidig fungere på tværs til fællesskabets bedste,« er et andet krav.

»Indsigt i uddannelsessektoren samt undervisningserfaring fra videregående uddannelse, gode samarbejds- og forhandlingsevner, solide kommunikative kompetencer samt erfaring med at varetage interesser over for både politiske og kommercielle aktører,« efterspørges også.

Hvilken vægt har forskningen?

Ifølge kilder bliver det afgørende for valget i hvor høj grad bestyrelsen vil lægge vægt på, at den nye rektor har en baggrund som topforsker.

»Det skal være en, der selv har haft fingrene helt nede i suppedasen. Du vil mangle pondus som rektor, hvis du ikke selv er virkelig anerkendt som forsker,« siger en kilde.

Bestyrelsen vil formentlig lytte til holdningen hos de to medlemmer, der er valgt af det videnskabelige personale på universitetet.

De to, dna-forskeren professor Eske Willerslev og lektor Anja C. Andersen, der forsker i stjernestøv, er begge højt respekterede inden for deres videnskabelige felter og kan sige, hvilken forskningsmæssig ballast det kræver, at vinde det videnskabelige personales respekt og opbakning internt på KU.

En ny Ralf eller noget andet

Hvis bestyrelsen vælger at gå efter en god organisator med blik for det politiske spil, der kan skabe fælles fodslag og få ting igennem, vil de formentlig vælge en type som Ralf Hemmingsen, vurderer vores anonyme kilder.

»Spørgsmålet er, om de vil have en Ralf 2.0, der kan skabe ro internt, eller vil de prøve noget andet. Ralf er den bløde men sikre hånd, der på godt og ondt ser alting som en forhandling,« siger kilden.

En anden beskriver Ralf Hemmingsen som en dreven taktiker, der til gengæld aldrig har høstet ros for sine kommunikative evner.

Prorektorerne

De to prorektorer på KU, Lykke Friis, der har ansvaret for uddannelse og Thomas Bjørnholm, der tager sig af forskning og innovation, er blevet nævnt som to gode bud på en afløser.

Lykke Friis har allerede selv på Twitter meldt sig ud af kapløbet.

#kbhuni rektoropslag udløber søndag.Krydser for gode kandidater. Er ikke selv i bunken; glad for uni og Europa-kombi https://t.co/0eYUMpFkRs

— Lykke Friis (@lykkefriis) 21. september 2016

Mod Lykke Friis talte det, at hendes højeste akademiske grad er en ph.d. i statskundskab fra 1997.

Til gengæld sætter flere kilder spørgsmålstegn ved, om Bjørnholm »er tung nok til det organisatoriske og administrative«

Thomas Bjørnholm har derimod ikke meldt ud, om han er kandidat, eller om han er fuldt ud tilfreds med sin nuværende rolle.

Han stod, inden han blev prorektor, i spidsen for Nano-Science Centeret på KU, og han har ry for at være en dygtig fundraiser, der tilmed er god til at profilere sin forskning. Han var med til at håndtere den del af Milena Penkowa-sagen, der handlede om hendes forskning.

Til gengæld sætter flere kilder spørgsmålstegn ved, om Bjørnholm »er tung nok til det organisatoriske og administrative«.

En anden kalder Bjørnholm ‘favorit’ og ‘det sikre valg’.

Dekanerne

De seks dekaner på universitetet må også være mulige kandidater til at rykke de sidste skridt op i magtpyramiden.

KU har en lang tradition for at vælge rektorer, der har deres baggrund inden for sundheds- eller naturvidenskaben.

Se hele listen her

Det gælder alle rektorer i nyere tid med undtagelse af Jens Skovboe Nørregaard fra Teologi (1942-48), Carl Langballe Iversen fra Samfundsvidenskab (1958-66) og Linda Nielsen fra Jura (2002-05).

Hun er en ’tung’ forsker, men til gengæld betegnes hun af kilder som pressesky

Et oplagt bud kunne derfor være Ulla Wewer, den nuværende dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor også Ralf Hemmingsen kom fra.

Hun er eminent til at hente eksterne bevillinger, ikke mindst til Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, som fonden bevilgede 600 millioner kroner i 2007.

Hun er en ’tung’ forsker, men til gengæld betegnes hun af kilder som pressesky. Hun scorede ikke høje point for sin håndtering af Penkowa-skandalen, hvor hun holdt lav profil og lod rektoratet tage skraldet.

En mulig outsider kan være dekanen på Teologi, professor Kirsten Busch Nielsen. Hun er godt nok forholdsvis ny i jobbet, da hun tiltrådte som dekan i 2013, men hun beskrives af kilder som ‘en fornuftens kvinde.’

»Hun er optaget af KU som fælles enhed og ikke af at sikre midler til sit eget område, så hun er en mulig kompromiskandidat,« siger den anonyme kilde.

Institutlederne

Blandt de mange institutledere på KU nævnes professor Maja Horst, institutleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling som en mulighed, da »hun har politisk forståelse og organisatorisk talent.«

Det er dog noget af et spring at gå fra institutleder til rektor, og det taler ikke til hendes fordel, at hun er fra Humaniora på grund KU-traditionen for at have rektorer fra sund- og naturvidenskab.

Centerchefen

KU har en række forskningscentre, hvoraf BRIC, Biotech Research & Innovation Centre, der beskæftiger sig med biomedicinsk forskning, er et af de største og vigtigste.

Vi har før nævnt BRIC-direktør Kristian Helin som en mulig rektorkandidat. Han er også professor med egen forskningsgruppe på 24 ansatte.

Kristian Helin er et godt bud, fordi han er en højt respekteret forsker inden for det biomedicinske område

Helin har haft enorm succes som forsker, og han har blandt andet modtaget Novo Nordisk Prisen, Carlsbergfondets Forskningspris og Anders Jahre-prisen. I 2015 blev et dansk firma, som byggede på et af Helin-laboratoriets projekter, solgt for 444 millioner til et amerikansk lægemiddelfirma.

Kristian Helin er et godt bud, fordi han er en højt respekteret forsker inden for det biomedicinske område, som KU satser på; han har vist, at han kan administrere et stort forskningscenter; han kan skaffe forskningsmidler – og han kan også begå sig i medierne.

De andre rektorer

En af rektorerne fra de andre danske universiteter er måske også en mulighed.

KU er blandt de bedste og mest prestigefyldte universiteter herhjemme, så et jobskifte burde kunne friste.

Alle universiteter har givetvis dygtige rektorer, men når man ser på alder og profil, falder Henrik Dam, Syddansk Universitet, Per Holten-Andersen fra CBS, Hanne Leth Andersen, RUC og Mads Tofte fra IT-Universitetet i øjnene.

Per Holten-Andersen kan dog streges ud med det samme, da han lige har fået forlænget sin kontrakt på CBS til 2020. Han har ellers en fortid som først rektor for Landbohøjskolen og derefter som dekan på Det Biovidenskabelige Fakultet efter fusionen med KU i 2007.

Hanne Leth Andersen er uddannet mag.art. i romansk filologi fra KU i 1990 og ph.d. i fransk sprog også på KU, men hun har efterfølgende været ansat på Aarhus Universitet, CBS og nu altså på RUC. Der er ingen indikationer på, at hun er kandidat til jobbet.

Mads Tofte fra IT-Universitetet er cand.scient. i datalogi og matematik fra KU, men heller ikke han nævnes som ansøger af vores kilder.

Tilbage er Henrik Dam, der blev rektor på SDU i 2014, men forinden var dekan på Det Juridiske Fakultet på KU, hvor han også er uddannet jurist.

Henrik Dam er 48 år og beskrives som intelligent, dynamisk og hurtig. Måske nogle gange for hurtig: han kan have en tendens til at have sin konklusion klar allerede inden andre begynder at tale, siger vores kilder.

Spørgsmålet er, om Henrik Dam overhovedet er interesseret i et jobskifte, og om SDU vil slippe ham, hvis KU altså vil have ham. Vores kontakt tror slet ikke, at han søger.

Af andre mulige kandidater fra den danske andedam nævner vores kilder Henrik Tvarnø, direktør for A.P. Møller Fonden, og Henrik C. Wegener, prorektor på DTU.

Den internationale stjerne

Meget tyder dog på, at KU kan fristes til at vælge en international profil til jobbet.

»En fra udlandet kan komme med et clean sheet og ikke være bundet af særinteresser,« siger en anonym kilde.

Universitetet skrev i en pressemeddelelse, at stillingen var slået op internationalt for at få et så bredt ansøgerfelt som muligt. Hver fjerde forsker på KU kommer fra udlandet, og 6.000 ud af de 40.000 studerende har en international baggrund.

»En dansker, svensker eller nordmand, der er – eller har været – i USA er et godt bud,« siger en kilde

Der er ingen tvivl om, at KU har ambitioner om at rykke op i den internationale universitetselite, hvilket også fremgår af de succeskriterier, bestyrelsen har opstillet for den nye rektor, der skal: »Arbejde for at skabe internationalt fremragende forskning og excellent undervisning inden for de givne bevillingsmæssige rammer.« Og:

»Øge internationalisering både ved hjælp af internationale samarbejdsmuligheder, og herigennem tiltrække endnu dygtigere udenlandsk talent, både blandt forskere og studerende, med det formål at højne kvaliteten i forskning og uddannelse«.

Det er afgørende for bestyrelsen, at den nye rektor hurtigt kan begå sig på dansk, at vedkommende forstår dansk organisationskultur, og at hun/han har indsigt i det danske politiske system.

»En dansker, svensker eller nordmand, der er – eller har været – i USA er et godt bud,« siger en kilde.

Hjemvendte maveplaskere

Mod taler at et par andre danske universiteter har haft mere eller mindre uheldige oplevelser med at hente en svensker eller en dansker hjem.

På CBS endte en svensk rektor med at blive fyret i 2011 efter beskyldninger om næsten egenrådigt at have stået bag en ulovlig fusion med den privatejede udbyder af MBA-titler Scandinavian International Management Institut.

På Aarhus Universitet må Lauritz B. Holm-Nielsens eftermæle betegnes som mere blandet. Han blev hentet hjem fra en stilling i Verdensbanken i Washington, men den store såkaldt ‘faglige udviklingsproces’, som han satte i gang i 2011, endte med at gå noget i fisk. Planen, der betød sammenlægning af fakulteter, institutter og administration med en lang række flytninger og betydelige administrative udgifter til følge var en af årsagerne til, at universitetet senere måtte spare 225 millioner kroner. Lauritz B. Holm-Nielsen gik af som rektor i 2013.

Hvem bliver det?

At sætte navn på er straks vanskeligere. Rektorer og prodekaner på andre store nordiske universiteter burde være en mulighed.

Vi lægger hovedet på blokken og siger på klingende fynsk som daværende landstræner i fodbold Richard Møller Nielsen gjorde i 1990…

Af danskere med succes i udlandet kan nævnes folk som Peter Høj, der er rektor ved University of Queensland i Australien, Hans Gregersen, tidligere direktør for The Sino-Danish Center for Education and Research in Beijing, Jens Kehlet Nørskov, anerkendt fysiker ved Stanford University, Lene Hau, professor ved Harvard Universitet, og Bent Flyvbjerg, der er professor and Chair of Major Programme Managementved University of Oxfords Saïd Business School.

Vi lægger hovedet på blokken og siger på klingende fynsk som daværende landstræner i fodbold Richard Møller Nielsen gjorde i 1990, da DBU i første omgang havde vraget ham til jobbet til fordel for en tysker:

»Det blev en udlænding!«

Del jeres eget bud på en ny rektor i kommentarfeltet herunder.

clba@adm.ku.dk