Hvad vil du spørge ministeren om?

15/09-10 kl. 14:11 Politik
Charlotte Sahl-Madsen PR Billede: Lene Esthave GAVMILD? - Vi har stadig et af de mest generøse SU-systemer i verden, insisterer videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der sammen med undervisningsminister Tina Nedergaard fredag præsenterede regeringens SU-udspil.

BRAINSTORM - Universitetsavisen har fået en hel dag med videnskabsministeren. Det er lang tid. Hvad skal vi spørge hende om?

af Sune Engel Rasmussen

Med lidt over et halvt år i embedet er det stadig tidligt at fælde dom over Charlotte Sahl-Madsens virke som videnskabsminister, men på i hvert fald ét punkt har hun allerede vist sig anderledes end sin forgænger.

Hvor det ofte kunne svært for journalister at få andre kommentarer fra Helge Sander, end dem hans spindoktor skrev, er Sahl-Madsen, der stadig er relativt ukendt for offentligheden, mere imødekommende over for pressen.

Tag nu dengang, Universitetsavisen inviterede sig selv med i ministerbilen til et daglangt interview, for at lære hende bedre at kende. Nu har ministeren takket ja. Og det er så her, avisen har brug for vores læseres hjælp.

Det behøver ikke være uhøfligt

Der gemmer sig utvivlsomt en sværm af begavede spørgsmål, af både høflig og mere bidsk karakter, blandt universitetets studerende og ansatte.

Så hvad end du vil vide, hvad den nye minister har at sige til den varslede nedlægning af 26 humanistiske fag, om hun reelt blot er erhvervslivets kvinde, eller hvordan hun definerer ordet ”dannelse”, så smid dit spørgsmål ind i kommentarfeltet i bunden af siden inden den 21. september, hvor vi er passagerer i ministerbilen.

Vi lover, som minimum, at tage dit spørgsmål med i en brainstorm.

ser@adm.ku.dk

7 kommentarer

Skriv en kommentar

21/09-10 kl. 16:04 Jens Rahbek Rasmussen:

Universitetstaksameteret har tre satser, i runde tal ca. 40.000, 70.000 og 100.000 kr. Ligger videnskabsministeriet inde med beregninger der viser hvordan man i sin tid (1991-92) nåede frem til disse tal, og hvis ja, kunne de så ikke blive lagt ud på ministeriets hjemmeside?

20/09-10 kl. 13:48 Joan Lykkeaa:

I forbindelse med den kommende finanslov har regeringen udmeldt besparelser på bl.a. det administrative område på universiteterne. Dette vil ramme mange kategorier af medarbejdere, fordi man vil kan forudse at disse administrative funktioner bliver overladt til forskere o.a. servicepersonale, og derfor vil det være relevant med disse spørgsmål!
• Hvordan forestiller regeringen og Dansk Folkeparti sig, at der skal kunne opnås en placering indenfor TOP 10 inden udgangen af dette årti, når forskerne ikke har tid til at levere god forskning, fordi de er nødt til at administrere og servicere?
• Hvordan vil besparelser på administration og service kunne forhindre, at forskerne må bruge endnu mere tid på andre opgaver end deres kerneopgaver, nemlig at forske og undervise?
• Hvis forskerne ikke skal bruge deres tid på administration og service, hvordan skal de krav der stilles til administration og service honoreres, når det administrative personale skæres ned?
• Kan det undgås, at den tid som forskerne bruger på administration og service, blokerer for at Regeringens 10 punktsplan kan realiseres?

17/09-10 kl. 13:48 Rasmus Borum Rydahl:

Med den styrelseslov, som universiteterne har nu, har regering og folketing BÅDE højt gagerede ledere på alle niveauer og professionelle administrationer SAMT ekstremt detaljerede forordninger om, hvordan organisationerne skal styres. Der er et mismatch her mellem intention og implementering: Hvis man ansætter professionelle ledere, bliver man også nødt til at give dem et råderum til at agere i.

De meget detaljerede new public management styringsmekanismer, som universiteterne er underlagt virker lige præcis til det modsatte og risikerer at gøre det uattraktivt at søge ind i organisationerne som leder - og for den sags skyld som ansat på gulvet.

Derfor følgende spørgsmål:
Hvordan vil ministeren arbejde for at rulle mange af de nuværende kontrolmekanismer og detaljeforordninger tilbage? Hvordan vil ministeren sikre universitetsledelserne råderum til at planlægge og udføre strategiske processer og udvikle deres organisationer - som de er ansat til?

17/09-10 kl. 13:32 Pia Lassen:

Antallet af nye ph.d.-studerende, der indskrives ved universiteterne, stiger år for år, ikke mindst på Købenahvns Universitet.

1) Hvordan forholdet Ministerien sig til at ikke alle færdigguddanede ph.d.ere kan finde beskræftigelse som aktive forskere, men f.eks. ansættes som AC-fuldmægtige? Denne situation vil formentlig forværres når fordoblingen af indskrivninger betyder en fordobling af antallet af færdige ph.d.ere?

2) Hvordan forholdet Ministerien sig til den situation, hvor det kan frygtes at der på sigt sker et skred i de kvalifikationer, der forventes fra arbejdsgiverside i forbindelse med besættelsen af f.eks. AC-stillinger (og derefter videre ned i systemet), når ph.d.ere besætter fuldmægtig-stillinger, der så kan være tvunget til at søge BA-stillinger og så fremdeles? Kan man tale om et "kvalifikationsskred"?

3) Hvordan forholder Ministerien sig til hvorvidt det kan forventes at den danske ph.d.-grad på sigt kan bevare sin "værdi" i.f.t. den internationale konkurrence, der er indenfor forskningsverden, hvis færdige ph.d.ere ikke fortsætter i en aktiv forskningskarriere? Kan det betragtes som en potentiel bekymring, at den danske ph.d.-gad risikerer at blive "udhulet" i.f.t. grader fra andre lande, hvor ph.d.-uddannelsen er længere, og hvor den færdige ph.d.-kandidat fortsætter en forskiningsaktiv karriere?

4) Hvilke overvejelser gør Ministeren sig i.f.t. at sikre kvaliteten af universiteternes ph.d.-uddannelse?

17/09-10 kl. 09:51 Mette Christiansen:

Det er efterhånden sådan, at forholdet mellem ansøgere og de der får bevillinger fra de danske forskningsråd (mange ansøgere og kun midler til få og stadigt større projekter), betyder, at dette bevillingsgivende system hæmmer forskningen, dvs. at der bruges uforholdsmæssigt meget VIP-tid på at finde penge fremfor at forske. Derudover betyder tendensen til, at projekter skal være større og strategiske, at vækstlaget (post docs og adjunkter) har trange kår, da deres CV'er ofte ikke kan konkurrere. Har ministeren et forslag til løsning af disse udfordringer?

16/09-10 kl. 17:24 Jens Hugger:

Når det i eksamensbekendtgørelsens § 20 kræves at
"Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point skal
dokumenteres ved eksterne prøver."
Er det så efter ministerens opfattelse et krav om at den enkelte studerendes uddannelse skal opfylde dette krav, eller er det nok at uddannelsens studieordning opfylder kravet.
At tjekke den enkelte studerendes meritter er administrativt meget tungere end at sikre, at uddannelsen - for det store flertal som gennemfører den uden afvigelser - opfylder kravet.

16/09-10 kl. 12:55 Anonymous:

1. Hvordan forholder ministeren sig til at hendes ministerium har skabt en husleje incitament struktur, der betyder at 6.500 af universitetets undervisere og studerende skal til Amager mod deres vilje, og at indre by og dets universitetsbygninger tømmes og dermed stopper København med at have et universitet i indre by? Især fordi at det betyder at de historiske bygninger og den 540 årige tradition der ligger omkring dem uddør? Er det ikke problematisk at en konservativ minister er med til at afvikle en så central del af den danske kulturarv.

2. Hvordan forholder ministeren sig til den øgede dimmitend arbejdsløshed, som man modsat alle erfaringer fra tidligere tider, ikke sætter initiativer i gang for at mindske, men derimod afskaffe initiativer der hjælper som eks. Muligheden for d. 13 semester.

3. Hvordan forholder ministeren sig til at flere tusinde unge står uden boliger i København ved hver studiestart og at problemet forøges fra år til år, pga de stigende størrelser på årgange?

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk