Hun forener de globale græsrødder

STUDENTERPORTRÆT - Til december mødes verdens ledere i København for at redde kloden, men alle de ikke-inviterede vil også høres. Samtidig med COP15 mødes 10.000 repræsentanter fra det globale civilsamfund i DGI-byen hver dag i 11 dage for at lave en klimadeklaration, der skal komme verdens fattigste til gode. I spidsen står en 26-årig studerende fra Københavns Universitet

af Sune Engel Rasmussen

Er man typen, der håber på en forpligtende global klimaaftale, som sætter verdens 191 lande på samme spor mod klodens snarlige frelse, så bliver FN’s klimakongres COP15 i Bella Center sandsynligvis lidt af en maveplasker.

USA’s Barack Obama, Kinas Hu Jintao og værten for COP15, Lars Løkke Rasmussen, har samstemmende sagt, at en juridisk bindende klimaaftale ikke kommer i denne omgang.

Men hvis man ikke har tid til at vente på at blive skuffet, så må man lave sin egen klimakongres. Ligesom Mathilde Kaalund.

Selvsikker græsrod

Samtidig med COP15 mødes tusindvis af mennesker fra hele verden dagligt i DGI-byen på Vesterbro til Klimaforum09. Her vil de tale, diskutere, workshoppe og til sidst de producere deres egen klimadeklaration, hvis indhold bliver domineret af verdens fattige.

70 internationale civilsamfundsorganisationer deltager i konferencen, og det er 26-årige Mathilde Kaalunds opgave at koordinere alle disse snart tørlagte ørkenbønder, oversvømmede øboere, levnedstruede regnskovsindianere og generelt bekymrede venner af Jorden.

Man kunne kalde hende en græsrøddernes version af regeringens chefforhandler Steffen Smidt. Bortset fra at Steffen Smidt ikke skal manøvrere gennem et efterårssemester på Statskundskab på Københavns Universitet samtidig med sit virke som topdiplomat.

Men i sammenligningen med Smidt føler Mathilde Kaalund sig alligevel ovenpå.

Rasteplads for de desillusionerede

»Jeg er allerede nu sikker på, at Klimaforum09 bliver en kæmpe succes, og det gør konferencen i Bella Center sandsynligvis ikke,« siger hun selvsikkert og skynder sig at tilføje:

»Selv om vores konference nok ikke får ikke den store direkte politiske indflydelse.«

Med 10.000 forventede deltagere dagligt er Klimaforum09 ellers større end COP15, som ventes at trække 10-20.000 deltagere i alt over konferencens 11 dage.

Men Klimaforum09 handler også snarere om at skabe et forum, der er åbent for alle, fortæller Mathilde Kaalund. Både folk, der ikke er inviteret til COP15, og folk, der desillusioneret forlader Bella Center undervejs i forhandlingerne.

»Hvis der er nogle af statsoverhovederne, der føler, at de har mere tilfælles med os herude, så er de da mere end velkomne,« smiler hun, og fortæller, at Klimaforum09 allerede er i kontakt med latinamerikanske ledere, der muligvis kigger forbi - uden dog at ville afsløre hvem.

Superstjerner for systemskifte

Frem mod kongressens afvikling er programmet løbende blevet opdateret med internationale superstjerner som den venstrefløjsfeterede journalist Naomi Klein og den indiske økofeminist Vandana Shiva.

Sammen udgør de forskellige organisationer og bevægelser en noget broget stemme, men organisationerne har inden de kommer til København accepteret en fælles politisk platform.

Der findes ingen let teknologisk løsning på klimaproblemet, er de enige om, og frem for at poste en masse millioner i et ’teknisk fix’, skal verden gå sammen om et fælles, fundamentalt systemskifte, forklarer Mathilde Kaalund.

Og faktisk kan vestlige lande allerede nu lade sig inspirere af for eksempel Sydamerika, hvor produktionen er funderet mere lokalt, mener hun. Mange små sydamerikanske samfund er selvforsynende, den private ejendomsret er ikke så hellig som den er i Vesten.

Bro mellem Sydamerika og Asien

De sydamerikanske sociale bevægelser er nogle af verdens stærkeste, siger hun, og den sydamerikanske tilgang til klimaforandringerne afslører også en stor forskel mellem organisationer fra de forskellige verdensdele.

Hvor klimakampen i Sydamerika er en del af en større social kamp, er den ifølge Mathilde Kaalund et spørgsmål om ren overlevelse i Asien og Afrika.

Løsningsforslagene fra de enkelte verdensdele vil også afspejle forskellige dominerende, ideologiske strømninger, siger hun.

»For eksempel vil de fleste ved Klimaforum09 være imod enhver form for markedsmekanisme som løsning, men mange asiater vil sikkert gå ind for den rigtige form for markedsmekanisme.«

Først og fremmest handler det ifølge Mathilde Kaalund om at komme »»væk fra den halvfjerdserøkologiske bevægelse og ind i en ny og mere holistisk social bevægelse.«

Fladskærmseffekten

Modstanden mod atomkraft har forummet dog alligevel taget med sig fra 70’erne. Og selv om deklarationen endnu ikke er færdig, er et CO2-kvotesystem, som klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) taler for, så godt som dømt ude på forhånd.

Det samme er teknologiske lykkepiller som Bjørn Lomborgs forslag om at piske havet til skyer for at standse den globale opvarmning. Ja, investeringer i nye energikilder skal generelt doseres nænsomt, mener Mathilde Kaalund.

»Vi skal fokusere på de traditionelle energikilder som vand, sol og vind. Nye teknologiske løsninger kan ofte medføre større problemer end de løser,« siger Mathilde Kaalund og advarer mod det, man kunne kalde fladskærmseffekten. Hvor man gør energien mere miljøvenlig, men samtidig bruger mere af den.

Lømmelfrit område

Langt hen ad vejen lyder Mathilde Kaalund som de antikapitalistiske aktivister, der vil forsøge at tvinge sig vej ind til Bella Center og afbryde topmødet. Men Klimaforum09 skal ikke på gaden og lægge krop til knipler og vandkanoner, fortæller hun.

»Vi er slet ikke indblandet i nogen form for aktivisme. Vi har selvfølgelig ikke tænkt os at kontrollere, om nogle af deltagerne overlapper med grupper som Climate Justice Action, men Klimaforum09 har intet med demonstrationerne foran Bella Center at gøre,« siger hun.

Konferencen i DGI-byen er da også finansieret af den danske regering. Sandsynligvis for at fjerne konstruktive kræfter fra gaderne og dæmpe urolighederne under topmødet, mener Mathilde Kaalund.

Ansvar overfor de globale syd

Hun er egentlig er enig med gadeaktivisterne i, at et totalt sammenbrud i COP15-forhandlingerne er bedre end en aftale, der enten er utilstrækkelig, eller som alligevel ikke bliver overholdt.

Hun er samtidig overbevist om, at klimaforandringerne i de kommende få år bliver så voldsomme, at landene snart vil tage individuelle skridt for at dæmme op for klimaforandringerne.

Men burde man så helt droppe en global aftale og lade landene klare deres respektive klimaproblemer selv?

»Nej, det er altid godt at have et forum, hvor verdens 191 lande kan mødes og udveksle ideer og erfaringer. Og desuden har vi en forpligtelse til at hjælpe det globale syd.«

ser@adm.ku.dk

• Send
• Del