Gode mennesker fås ikke altid på normeret tid

Nis Benn har startet sin egen virksomhed mens han studerer. Han mener at svinkeærinder kan være vigtige og afgørende for at komme i job hurtigt efter endt studium

af Sune Engel Rasmussen

Han vidste ikke helt hvor studiet skulle bære ham hen, så efter at have færdiggjort sin bachelor tog Nis Benn et praktikophold på den danske ambassade i Vietnam. Herefter startede han sammen med tre studiekammerater sit eget konsulentfirma som han i dag i en alder af 26 kører sideløbende med specialeskrivning, medlemskab af bestyrelserne i Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Ungdoms Fællesråd og en tjans som børneleder i spejderorganisationen FDF.

Når han afleverer sit speciale, har han brugt omkring syv år på sine studier, eller et år mere end den nye taxameterreform tillader. »Jeg startede på universitetet som nittenårig da der stadig var mange ting jeg skulle opdage,« fortæller Nis Benn.

Hans ophold i Vietnam var ikke synderligt studierelevant, men fik alligevel stor betydning for hans senere tilværelse. »Jeg fik stor erfaring med projektimplementering, og jeg er blevet meget klogere på hvilken type arbejde jeg gerne ville have. Jeg skal ikke løbes i gang efter jeg har afsluttet min uddannelse,« siger han.

I dag bruger Nis sine organisatoriske erfaringer fra Vietnam i kombination med sociologien i firmaet Mandat som leverer analyse af data til blandt andet private firmaer og ministerier. Gennem sin deltagelse i foreningslivet mener Nis desuden at han tilegner sig nye organisatoriske kompetencer og evner til at motivere andre og tænke konkrete løsninger på opgaver.

Den modsatte effekt
Nis har en klar holdning til den nye taxametermodel og mener ikke at den vil afholde folk fra at søge udenlands efter praktikophold eller fra at tage en pause i studierne. Snarere tværtimod. En af grundene til at søge væk fra universiteterne, tror han, er at kvaliteten af undervisningen er for lav og at den ikke giver de studerende indblik i hvordan deres nye evner kan bruges. Underbemidlede universiteter som bliver nødt til at slække på kvaliteten og skære i vejledningstimerne, vil derfor se endnu flere studerende i praktik end de gør nu. »Det er enormt utilfredsstillende at gå rundt med en masse viden som man ikke ved om man kan bruge til noget. Det var derfor jeg tog i praktik. Der er i forvejen meget lidt der holder os på universitet, så færre ressourcer vil blot føre til en ond spiral hvor flere vil føle det nødvendigt at supplere den lille mængde universitetsundervisning med andre kilder til læring.

Men er et praktikophold eller studiearbejde nødvendigvis en hindring for at gennemføre sin uddannelse på normeret tid? »I hele ideen om et SU-system ligger en forventning om at det er et fuldtidsjob at studere hvilket man jo også får at vide første dag på universitetet. Et arbejde ved siden af giver ofte en ugentlig arbejdstid på 45-50 timer, og så er der ikke meget fritid tilbage. Nogle er arbejdsnarkomaner og kan godt klare det, men det er urealistisk at tro at alle kan,« siger Nis og tilføjer efter en tænkepause: »Det er muligt at man får såkaldt kvalificeret arbejdskraft på den måde, men man får ikke gode mennesker.«

Studiet som identitet
Nis Benn mener at store forsinkelser i studietiden er et problem i det omfang at de ikke er kompetenceudviklende. Men han tror ikke nødvendigvis det skyldes dovenskab. »Jeg tror studiet ofte kommer til at udgøre en kæmpe del af ens identitet som man giver køb på i det øjeblik man afleverer sit speciale. Det kan være ret skræmmende,« siger han og kommer med sit bud på hvorfor københavnske studerende er de langsomste i landet. »Alle jobbene er i København. Og der er et væld af jobs som kun kan besættes af studerende og som altid vil være der, og det er hverken universitetets eller de studerendes skyld, eller noget de kan påvirke.«

For mange tænkere
Nis Benn har sideløbende med studiet haft arbejde på blandt andet Socialforskningsinstituttet og har altså også formået at skabe sit eget studiejob. Han mener at universitetet mangler tilbud til iværksættertypen. Underviserne er ’tænkere’ – hvilket selvfølgelig er nødvendigt – men han mener at der er mange andre behov for de mindre boglige som ikke opfyldes. Han har selv været gæsteunderviser på humaniora som en del af en innovationskursus og kunne mærke at der også er brug for iværksættere på fag som kunsthistorie og litteraturvidenskab. »Tænkere og filosoffer kan sagtens gøres produktive. Man skal bare selv finde ud af det. Det er ikke noget, man nødvendigvis kan undervise sig ud af,« siger Nis som tror at en stor del af uoverensstemmelsen omkring taxameterreformen bunder i at mange politikere er »voksne som har glemt hvordan det er at være ung.«

Udefra ligner Nis’ liv og karriere et nøje planlagt forløb der har trillet stille og roligt af sted uden for mange svinkeærinder eller bommerter. Men det er mere tilfældigt end som så. »Når jeg ser tilbage, virker det som om jeg har handlet meget formålsrationelt og at alt har været planlagt, men jeg tror snarere mine aktiviteter ved siden af studiet har været et udtryk for at det ikke har været tilstrækkeligt interessant at studere, og så er der opstået tilfældigheder undervejs som har ledt til hvor jeg er i dag.«

• Send
• Del