Globaliseringsforlig giver løft til uddannelser

De studerende på samfundsvidenskab og humaniora kan se frem til bedre vilkår, da uddannelsestaxametret bliver hævet med 5.000 kroner fra godt 41.000 kroner i dag

af Claus Baggersgaard

Politikerne var rygende uenige undervejs i forhandlingerne om globaliseringspuljen, men til sidst endte de alligevel med at ryge fredspibe og fordele milliarderne i fællesskab.

Forliget betyder blandt andet, at de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser gradvis får hævet taxametret til 5.000 kroner ekstra i 2012. Tilskuddet fra ministeriet, der i dag er på godt 41.000 kroner, udløses når en studerende består eksamener svarende til et årsværk.

»Vi havde gerne set et højere løft, men under de givne omstændigheder, er jeg glad for, at vi er nået frem til det her resultat i 11. time. Det er helt klart vores vurdering, at der er behov for et højere løft. Men nu har vi taget et vigtigt skridt på vejen, og derfra vil vi se på, om der er behov for at hæve det,« siger Socialdemokraternes videnskabsordfører Kirsten Brosbøl til Ritzau.

Kun halvvejs

En undersøgelse bestilt af Videnskabsministeriet dokumenterede tidligere på året, at samfundsvidenskab og humaniora mangler godt 10.000 kroner per studerende. Penge som i dag må tages fra forskningsmidlerne.

De Radikales politiske leder, Margrethe Vestager, glæder sig alligevel over aftalen.

»Vi har længe fokuseret på de naturvidenskabelige uddannelser. Det har været nødvendigt og rigtigt, men vi har også brug for, at der bliver set på humaniora og samfundsfag,« siger hun.

Tilfreds minister

Regeringen spillede i sit forslag til finanslov oprindeligt ud med et løft på cirka 2.000 kroner, men Helge Sander hilser nu også aftalen velkommen.

»Jeg er glad for, at vi nu er enige om at hæve uddannelsestaxametret med 5.000 kroner per studerende, som også universiteterne har efterspurgt. Pengene skal bruges til at styrke kvaliteten i undervisningen og dermed bidrage til, at flere søger ind på en videregående uddannelse og færre falder fra under studierne,« siger videnskabsminister i en pressemeddelelse.

Begrænset effekt

Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter, kalder forliget et vigtigt første skridt på vejen mod bedre vilkår for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

Han beklager dog, at taxameterløftet finansieres af midler, der egentlig var afsat til forskning, og at universiteterne har fået en meget begrænset del af de globaliseringsmidler, der var afsat til uddannelse.

»Universiteterne anerkender, at løftet i det laveste taxameter vil medføre forbedringer af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Men Danske Universiteter gør samtidig opmærksom på, at selvom det bestemt er positivt, så er løftet ikke af en størrelsesorden, der kan forventes at give mulighed for meget væsentlige omlægninger af uddannelserne,« skriver Jens Oddershede.

En sejr

Danmarks Jurist- og Økonom Forbund (DJØF) har sammen med Akademikernes Centralorganisation og AC ført en kampagne for flere penge til de tørre fag. DJØFs forbundsformand Finn Borch Andersen betragter forliget som en sejr.

Han mener det vil give bedre uddannelse og vejledning af de cirka 80.000 studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser, hvis regeringen fremover stopper sine årlige besparelser i det offentlige.

»Taxameterløftet er på cirka 12 procent, men hidtil har regeringen hvert år kørt en grønthøster, der skærer to procent af bevillingerne. Det må ophøre. Ellers er der tale om et slag i luften, der fordufter de næste seks år. Nu må grønthøsteren i garage,« skriver Finn Borch Andersen i en pressemeddelelse.

Partierne bag forliget har aftalt, at der i 2012 skal laves en vurdering af, i hvilket omfang løftet i taxametrene har haft betydning for den forskningsbaserede undervisning på humaniora og samfundsvidenskab.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del