Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Gem forventningerne i et års tid

INTERVIEW - Den nytiltrådte superminister for uddannelse dæmper forventningerne til regeringens formåen i en krisetid. Men han lover at forandre den netop samlede uddannelsesverden i et langt, sejt træk.

Hvis der er en minister i en regering, der skal hente kaffe og basser til de andre og fylde klips i klipsemaskinen og den slags, så er videnskabsministeren normalt kandidat sammen med kirkeministeren og ulandsministeren.

Men ikke længere. Morten Østergaard er den første minister for universiteterne, som får magt med stort M. Med en plads i regeringens indercirkel, Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, er han med til at træffe beslutninger for den samlede regering.

»I praksis er forskellen, at når regeringen udarbejder sit finanslovsforslag, så sidder jeg med ved bordet. Ikke som repræsentant for mit eget område, ganske vist, men for at se på helheden,« siger han, forventningsdæmpende.

Ikke desto mindre er den forrige regerings besparelser på forskning for 327 millioner kroner nu hevet ud af den finanslov, som den nye regering har overtaget i 11. time og kun haft begrænset tid til at brodere i, som Morten Østergaard siger.

Brugerbetaling på supplerende kurser for studerende, der skifter retning, bliver også afskaffet. De ni millioner, det koster, fylder ikke meget i finansloven, men symbolsk har det betydning, især fordi den forrige minister Charlotte Sahl-Madsen af ideologiske grunde holdt stejlt på brugerbetalingen.

Universiteterne kan dog roligt lade det grå papir blive liggende i printerskuffen til de administrative ansatte, for den forrige regerings målrettede besparelser på universiteternes administration består, i hvert fald indtil videre.

»Det, jeg prioriterer, er, at aktiviteten ikke dæmpes, og i mindre grad administrationen,« siger Morten Østergaard, som nævner genopretning af den beskårne energiforskning som en førsteprioritet, når regeringen skal uddele penge fra de slunkne kasser.

Mindre strategi, mere grundforskning

»Regeringsgrundlaget skal ses som en prioritering af grundforskningen, siger Morten Østergaard, der lover mange flere studiepladser. Ikke nu, men engang i den nuværende valgperiode.

»Vi dæmper forventningerne til, hvad vi kan gennemføre i 2012, men vi står ved de ambitioner, der ligger i regeringsgrundlaget om at oprette 10.000 nye studiepladser. Og det kan man ikke uden at øge bevillingerne. Men vi opretter ikke 10.000 nye studiepladser til næste år.«

Men er det ikke hønen og ægget? De 10.000 studiepladser er jo forudsætningen for jeres langsigtede økonomiske strategi, ikke?

»Nej, det er de ikke. De reformer, vi taler om, giver et afkast, som vi kan investere, blandt andet i at oprette 10.000 studiepladser. Så der er en entydig sammenhæng den vej. Men det er rigtigt, at det vil svække os på sigt, hvis vi ikke skaber grundlag for at investere i uddannelse og forskning.«

Gælder mottoet ’Fra forskning til faktura’ stadig?

»Muligvis for dem, der opfandt det. Jeg vil ikke gøre det til mit. Jeg ved ikke, om jeg har noget motto …«

’Tillid’, som der står på din hjemmeside?

»Tillid til faktura! Ha, nej, det vigtige er, at vi får øget basismidlerne. Det står også i regeringsgrundlaget, men det er klart, at det kommer til at ske i takt med de reformer, vi kan gennemføre. Det kommer ikke til at ske fra 2012; det kan være svært nok at holde det nuværende bevillingsniveau.«

Styrelseslov består

Men hvorfor starter I så ikke bare med at gøre noget ved de ting, der ikke koster nogen penge, fx en ændring universiteternes styreform?

»Virkeligheden er jo, at der fortsat er flertal bag universitetsforliget, og derfor består det. Men det ændrer ikke ved, at vi i regeringsgrundlaget har sagt, at vi vil granske både styrings- og bevillingssystemet og akkrediteringen. Så der er ikke noget, der er tabubelagt. Men vi skal drøfte tingene i en forligskreds, før vi bliver enige om at lave ting om,« siger Morten Østergaard med henvisning til, at kun Socialdemokraterne er med i forliget om Universitetsloven, mens både Radikale og SF har stemt imod ­sammen med Enhedslisten.

Er det en åbning for at genoptage diskussionen af styreformen med eksterne bestyrelsesflertal og en ansat rektor på universiteterne?

»Vi vil kigge på styrings- og bevillingssystemerne, og det falder jo også meget naturligt, fordi vi nu samler uddannelser, der har forskellige vilkår i dag. Og det er jo ikke fordi, de skal være ens, men jeg kunne godt tænke mig, at rammevilkårene for institutionerne var ensartede.«

Hvad er din personlige holdning til styreformen med eksterne bestyrelsesflertal?

»Det giver ikke så meget mening, at jeg kommer med min personlige holdning. Jeg skal jo være minister for hele forligskredsen, så jeg er tilfreds med, at vi får en gennemlysning af hele uddannelsessektoren, så vi kan få lavet fornuftige rammer.«

Samlede uddannelser

For første gang bliver alle uddannelser af voksne mennesker samlet under en ministeriel hat. Akademikere, lærere, arkitekter, pædagoger og sygeplejersker skal fremover finansieres af den samme pulje på finansloven.

Er det dig, der har fundet på navnet Uddannelsesministeriet?

»Ja, det er det. Det har været vigtigt for mig at signalere, at vi bygger et nyt ministerium op, hvor alle uddannelserne skal kunne finde deres plads og få opmærksomhed, uanset om de er forskningsbaserede eller ej. Og samtidig er jeg selv passioneret optaget af både innovation og forskning, og derfor er jeg sikker på, at hverken forsker- eller innovationsdelen vil føle sig overset. Vi samler alle uddannelser ligeværdigt.«

Hvad betyder samlingen af uddannelser for universiteterne?

»Det betyder, at nogle af de konflikter, der har været mellem uddannelsesniveauerne, og som udefra set har virket lidt unødvendige, kan blive afklaret bedre. Og at vi kan skabe bedre overgange og bedre anerkendelse af meritter på tværs af uddannelsesniveauerne.«

Skal læreruddannelsen til at være en akademisk uddannelse?

»Nej, det skal den ikke. Men vi vil sørge for, at lærerne bliver linjefagsuddannede i de fag, de underviser i, og derfor kommer en stor del af indsatsen til at ligge i efteruddannelsesregi. Fremtidens lærer kommer formentlig til at få et ekstra uddannelsesår, men det bliver som efteruddannelse og ikke i form af en 3 + 2-uddannelse som på universiteterne.«

»Der kommer heller ikke en ny fusionsbølge, hvor vi slår uddannelsesinstitutioner sammen, ud over hvad der er aftalt. Men vi bygger de broer, der har manglet mellem uddannelsesniveauerne.«

Morten Østergaard er fortrøstningsfuld, fordi han har indtryk af, at universiteter og professionshøjskoler har et godt samarbejde allerede.

»Knasterne findes på et mere principielt niveau og lidt mindre i det praktiske, og derfor går det måske bedre, hvis der kun er en minister for bordenden.«

Forskere klager over, at en stadig større del af deres arbejdstid må bruges til at lave ansøgninger til tidsbegrænsede projektbevillinger. Kan du love forskerne bedre arbejdsvilkår?

»Pointen med at kigge på styrings- og bevillingssystemet er netop at give større frihedsgrader. Og det ligger også i intentionen om at øge andelen af basismidler, at flere penge skal flyttes ud på institutionerne. Men det er jo ikke nødvendigvis spild af tid at skrive en ansøgning til forskningsrådene, selv om den ikke bliver imødekommet, for man får skærpet sit projekt i processen. Undersøgelser viser også, at en del afviste projekter alligevel ender med at blive sat i gang, fordi de er blevet mejslet til.«

Er de unge for sløve?

Ifølge en undersøgelse i Politiken mener flere undervisere, at mange af de nuværende studerende aldrig burde være optaget på universitetet. Deler du den bekymring?

»Vi er nødt til at håndtere den problemstilling, at vi i den nærmeste fremtid står med en overvægt af folk med ringe eller ingen kvalifikationer, samtidig med at vi kommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft. Jeg har derfor fra starten knæsat et tæt samarbejde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Uddannelsesministeriet skal levere gode undervisere til ungdomsuddannelserne og folkeskolen, mens Børne- og Undervisningsministeriet skal levere motiverede unge, der er klar til at tage en videregående uddannelse. Så tingene hænger sammen.«

Ligesom den foregående regering ønsker I at optage flere unge på universiteterne og få dem hurtigere igennem systemet. Risikerer I ikke bare at øge frafaldet og forringe kvaliteten af de færdige kandidater?

»Mit indtryk er, at der er for mange blindgyder i uddannelsesforløbet. Vi kan se, at eksempelvis Syddansk Universitet, der har eksperimenteret med optageformerne, har mindre frafald, og at der er unge, der bruger urimeligt lang tid, hvis de skal skifte mellem uddannelserne. Jeg vil se på, hvordan unge i højere grad selv kan sammensætte deres uddannelse i stedet for at følge en slagen vej.«

SU og gruppeeksamen

»Og man kan vende det med kvaliteten lidt om, for hvis ikke kvaliteten af undervisningen og antallet af timer er højt nok, så er det måske en grund til, at man ikke bliver færdig på normeret tid. Og kan vi så samtidig lokke dem til at starte bare lidt før, end de ellers gør, fx ved at have vinteroptag, tror jeg, vi ad mange veje kan nå vores mål. Også uden at reducere SU’en, hvilket vi ikke har planer om.«

Så du vil ikke bruge SU’en som pisk?

»Nej, men jeg vil gerne bruge den motivationsfremmende, eksempelvis ved at lade unge, der bliver hurtigt færdige, få en bonus for det, så de måske kan droppe deres erhvervsarbejde og fokusere på deres speciale.«

Hvad med gruppeeksamen?

»Det er en klar melding fra børne- og undervisningsministeren og mig selv, at den vil vi genindføre muligheden for at bruge. Hvordan det skal foregå, bliver op til institutionerne selv, for jeg vil ikke sidde og bruge min tid på at behandle dispensationsansøgninger, men selvfølgelig er der et krav om en individuel bedømmelse. Det er da et konkret eksempel på større frihedsgrader.«

Seneste