Fysikstuderende koger

Dekanatets beslutning om at nedlægge Astronomi, Geofysik og Biofysik som selvstændige uddannelser møder voldsom kritik fra de fysikstuderende. Prodekan mener at både studerende og forskere er blevet inddraget

af Stine Maiken Brix

Det syder og bobler på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat). Ikke bare som sædvanligt i kogekolber med selvlysende væsker. Fysisk Fagråd er edderspændte over at dekanatet på Nat har sat sig spidsen for en revision af uddannelserne som indebærer at Astronomi, Geofysik og Biofysik lukkes som selvstædige uddannelser til fordel for specialiseringskurser under en samlet fysikuddannelse.

Pil Saugmann fra Fysisk Fagråd siger:

»Vi er slet ikke blevet hørt i sagen. Hele beslutningsprocessen har været under al kritik med korte og uklare tidsfrister.«

Det billede kan prodekan for uddannelse Henrik Busch ikke genkende:

»Vi har haft en løbende dialog med studienævnet hvor både de studerende og ansatte er repræsenteret, om revisionen af uddannelserne siden sidste efterår. Derudover har vi snakket med både institutleder og studieleder fra Fysik. Men reaktionen fra de studerende understreger at vi skal have stor fokus på at inddrage studerende i beslutningsprocesserne.«

Det er slet ikke tilstrækkeligt, mener de studerende:

»Studienævnet har besluttet at de ikke kan tage stilling til faglige spørgsmål, og hverken vi som studerende eller andre faglige miljøer er blevet konsulteret. Vi har først kunnet rette henvendelse til prodekanen da vi selv opdagede sagen. Og på det tidspunkt var beslutningen stort set allerede truffet,« siger Pil Saugmann og tilføjer:

»Det er en jungle. Ansvaret for høringsprocessen bliver skubbet rundt mellem dekan, studienævn og institutniveau.«

Få studienævn
Man skal holde tungen lige i munden for at følge debatten på Nat. Med til historien hører at dekanatet for et par år siden omlagde strukturen for studienævnene.

Tidligere havde man et studienævn for hvert fag hvor både studerende og undervisere fra det pågældende fag var repræsenteret. Med den nye model findes kun to studienævn - det ene dækker alle bacheloruddannelser, og det andet dækker alle kandidatuddannelser.

Det betyder selvsagt at kun nogle fag er repræsenteret. Studienævnene træffer formelt beslutninger om studieordninger - altså hvordan de enkelte uddannelser skal skrues sammen.

Det hører med til modellen at en forsker og en studerende fra den berørte uddannelse skal inddrages ved beslutninger om et specifikt fag. Til dette formål har ledelsen udpeget såkaldte studieledere på institutniveau, og de studerende har tilsvarende udpeget studentertalsmænd. Deres indstillinger udgør et vigtigt grundlag for studienævnets beslutninger vedrørende de enkelte fagområder.

Samtidig har alle institutter fået et undervisningsudvalg hvor både ansatte og studerende er repræsenteret. Her findes altså et forum hvor fysikere kan mødes med andre fysikere og diskutere faglige spørgsmål.

Studentertalsmand ikke inddraget
I den konkrete sag har studieleder på Fysik Karsten Flensberg været inde over sagen, og efter af have vendt spørgsmålet med kollegaer og studerende på instituttet mente han at det var en udmærket idé. Han mener at det er ledelsens ansvar at opsøge den nødvendige rådgivning:

»Beslutningsstrukturen er god når vi skal tage mindre beslutninger, men netop ved større sager som denne hvor der er mange faglige følelser i spil, bør fakultets ledelse opsøge rådgivning fra mange steder. Aftagerne er for eksempel ikke blevet inddraget, og det har resulteret i en kraftig reaktion fra det geofysiske miljø uden for universitetet,« siger Karsten Flensberg.

De fysikstuderendes talsmand, Mikkel Schou Nielsen, siger derimod at han ikke blev konsulteret.

»Jeg tog selv kontakt til prodekan og studienævn da jeg hørte snak om sagen omkring årsskiftet. Jeg gjorde dem opmærksom på at jeg ikke var blevet hørt, og at jeg i øvrigt tog afstand fra forslaget,« fortæller han.

Kandidatstudienævnet besluttede alligevel på et møde i starten af marts at bakke op om dekanatets forslag. Studienævnsformand Ole Hammerich, som til daglig er kemiker, forklarer:

»I sidste ende er det dekanatets beslutning, men i studienævnet støtter vi forslaget. Jeg syntes diskussionen var færdig fordi et stort flertal i studienævnet bakkede op om forslaget. Så vidste vi jo godt at Fysisk Fagråd ikke var enig med os.«

To af studienævnets medlemmer, astronomistuderende Jesper Skottfelt og geofysiker Aksel Walløe, har udtalt til Universitetsavisen at de talte imod beslutningen. De er i øvrigt de eneste medlemmer af studienævnet som kommer fra Fysik.

Uenighed om demokratisk struktur
De studerende i Fysisk Fagråd mener at det er selve studienævnsstrukturen på Nat som den er gal med:

»Antallet af studenterrepræsentanter er gået kraftigt ned, og i praksis er det blevet til at studielederens indstillinger afgør alle faglige spørgsmål. Studienævnet sidder bare og gummistempler,« mener studentertalsmand Mikkel Schou Nielsen. Både han og Pil Saugmann foretrækker den gamle model med et studienævn for hvert fag.

Prodekan Henrik Busch, som var med til at indføre den nye studienævnsstruktur, mener derimod at den fungerer godt:

»Selvom antallet af studenterrepræsentanter i studienævnene er mindsket, betyder det ikke nødvendigvis at indflydelsen er mindre. Vi har oprettet undervisningsudvalg ved vores ni institutter netop for at inddrage studerende og ansatte. Det fungerer godt nogle steder, mens andre steder stadig er ved at starte.«

Han mener at modellen med centrale studienævn har mange fordele:

»Vores studienævn er meget stærke til at forholde sig til spørgsmål som går på tværs af de enkelte fag og kan sammentænke uddannelserne.«

Formanden for kandidatstudienævnet bakker prodekanen op:

»Strukturen har klare fordele, men der er selvfølgelig også ulemper. En af dem er at de studerendes indflydelse er blevet svækket i yderste led. Men jeg synes vi har en god dialog med dekanatet om hvordan vi kan sikre studenterindflydelsen bedre.«

Mikkel Schou-Nielsen mener ikke problemet kan løses inden for den nuværende struktur:

»Det er en del-og-hersk model hvor ansvaret for beslutningerne skubbes rundt. Vi er et stærkt fagråd som traditionelt har haft stor indflydelse, men nu føler vi os magtesløse. Hvordan er det så ikke på de fag hvor de studerende ikke er så godt organiseret?«

• Send
• Del