Fyring gav ny appetit på arbejdslivet

Indiske Anil Vohra blev fyret i forbindelse med sparerunden på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Nu er han i stedet blevet ansat på Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet der til gengæld får en erfaren medarbejder og et nyt ansigt til sin internationale profil

af Claus Baggersgaard

De færreste fyringer ender lykkeligt og til alles tilfredshed, men sådan er det netop gået i indiske Anil Vohras tilfælde.

Han var blandt de medarbejdere der blev 'prikket' den 19. januar i år i forbindelse med sparerunden på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat). Niels Bohr Institutet hvor han var ansat som projektregnskabsmedarbejder, skulle spare 4,3 millioner kroner, så fire administrative medarbejdere måtte væk.

»Det kom som et chok, men institutlederen forklarede at jeg var den mest kvalificerede medarbejder i afdelingen, så jeg kunne lettest finde et nyt arbejde. Fakultetet havde intet andet valg, og tingene er blevet håndteret professionelt, så det er bare uheldigt at det lige netop blev mig,« siger 60-årige Anil Vohra.

Det viste sig at holde stik at Anil havde gode muligheder for at komme i beskæftigelse igen. Nat sendte en e-mail ud til alle institutter med hans CV vedhæftet hvori man oplyste at man havde været nødsaget til at afskedige ham.

Nu en måned senere er han ansat på Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet hvor han starter 1. maj.

Anil Vohra understreger at han var tilfreds med sit tidligere arbejde, men de nye arbejdsopgaver lyder så spændende at han glæder sig som et lille barn til at komme i gang.

Mangfoldighed en fordel
Institutadministrator Pia Degn forklarer at hun straks slog til da hun så e-mailen fra Nat. Human Ernæring er nemlig inde i en rivende udvikling med flere eksterne bevillinger og en medarbejderstab med vokseværk. Således er antallet af medarbejdere steget fra cirka 100 til 130 blot inden for det sidste år.

»Jeg vidste vi skulle bruge en ny regnskabsmedarbejder, men vi havde ikke nået at lave stillingsopslaget. Det er en stor fordel at få en medarbejder der kender KU's administrative systemer og regnskabsregler, og så er det kun positivt at han har en indisk baggrund,« siger hun.

Instituttet har netop fået 100 millioner kroner fra Nordea-fonden til forskningsprojektet Opus der skal styrke folkesundheden med særlig fokus på børns sundhed, trivsel og velvære.
Anil Vohra skal arbejde en del af tiden med at administrere de mange forskningskroner, og så skal han blandt andet tage sig af instituttets ulandsforskningsprojekter.

»Det er kun en glæde og berigelse at Anil er indisk. Det er en stor fordel at han ikke snakker 'skoleengelsk' når han skal have kontakt med vores ulandssamarbejdspartnere, og så har vi mange gæsteforskere og ph.d.-studerende der foretrækker at kunne snakke med en på deres eget sprog. Det er også rart at have et sekretariat med mange kulturer i dagligdagen,« siger Pia Degn.

Ud over Anil er der medarbejdere der stammer fra Peru, England og Frankrig. De glæder sig også til at få en indisk kollega.

»Det kan godt være lidt svært at være eneste udlænding, så det er en klar fordel at vi er flere. Det handler om at være åben, og indisk kultur er meget anderledes end sydamerikansk, så det bliver spændende,« siger Gabino
Maximo Casas Casanova, der kom til Danmark som politisk flytning fra Peru og har arbejdet 11 år på instituttet.

Også franske Claude Mona er positiv over at få noget indisk kulør på dagligdagen.

»Jo flere forskellige kulturer vi er, jo bedre. Det giver farve, men det vigtigste er at have et godt samarbejde, og det har vi,« siger hun.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del