Fyret for at forske i det forkerte

Hvad er forskningsfrihed værd hvis et fagområde kan nedlægges fordi det ikke passer ind i instituttets strategi? Det spørger forskere på Naturvidenskab efter at faget analytisk kemi er blevet sparet væk

af Claus Baggersgaard

»Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne«, står der i Universitetsloven.
Det lyder godt på papiret, men hvad kan den enkelte forsker bruge de fine ord til når en institutleder uden videre kan nedlægge et helt forskningsområde uden at involvere medarbejderne, spørger tillidsrepræsentanter og forskere på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat).

Det er netop hvad der skete i forbindelse med sparerunden på fakultetet i slutningen af januar i år hvor cirka 70 stillinger skulle nedlægges.

Ifølge Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant og lektor ved Biologisk Institut, fik flere ansatte valget mellem at blive afskediget eller sige ja til en frivillig fratrædelsesordning med begrundelsen at deres forskningsområde ikke længere ligger inden for instituttets forskningsstrategi.

»Det viser hvor svagt vi står i forhold til forskningsfriheden. Det sætter Københavns Universitet (KU) i et meget dårligt lys at man kan blive fyret for at forske i noget forkert,« siger Leif Søndergaard.

Faglige hensyn mangler
Analytisk kemi er et af de forskningsområder der er blevet nedlagt i forbindelse med besparelserne. Lektor Bo Svensmark har nu fået til opgave at lukke og slukke da han alligevel nærmer sig pensionsalderen. Hans kollega, der er professor, blev ifølge Bo Svensmark derimod i første omgang afskediget med begrundelsen at forskningsområdet var nedlagt. Det har dog efterfølgende vist sig muligt at overflytte professoren til Det Farmaceutiske Fakultet. Han har ikke selv ønsket at udtale sig om forløbet.

Bo Svensmark forklarer at en af de begrundelser institutledelsen gav for at nedlægge analytisk kemi, var at området ikke har formået at tiltrække eksterne bevillinger i tilstrækkelig grad. Under to millioner kroner på fem år er det blevet til.

»Det handler i dag om at være god til at skrive ansøgninger til fonde og sponsorer så forskningen kan styres oppefra af de bevilgende myndigheder. Analytisk kemi er blevet nedlagt fordi det har lavstatus som forskningsområde, ikke fordi det uvæsentligt at vide noget om analytisk kemi eller at der ikke er studerende. Det betyder at både forskningen og undervisningen bliver styret af de eksterne bevillingsgivere og ikke af faglige hensyn, og det er forkert,« siger han.

Bo Svensmark peger på at Kemisk Institut har uddannet cirka 270 kandidater i kemi og miljøkemi i perioden 2000-2008. Heraf har han personligt været vejleder for de 60, men det tæller åbenbart ikke når der skal skæres ned, konstaterer han tørt.

»Jeg elsker mit fagområde og har i mange år knoklet for at holde det på et rimeligt niveau. Langt de fleste af de kandidater jeg har været med til at uddanne, har i dag job i farmaceutiske virksomheder, private firmaer, på universiteter og offentlige institutter og laboratorier. Jeg har nu fået lov af institutlederen til at sige til de bachelorstuderende at de må læse et andet sted hvis de vil specialisere sig i analytisk kemi. Hvordan det skal tiltrække studerende og hjælpe på undervisningsindtægterne er mig uklart,« siger Bo Svensmark.

Snæver opfattelse
Anders Døssing, lektor og tillidsrepræsentant på Kemisk Institut, har ikke fantasi til at forestille sig at ledelsen har haft til hensigt at knægte forskningsfriheden da man skulle igennem den vanskelige proces med at udvælge hvilke stillinger der skulle nedlægges.

»Det har nok nærmere været en pænere måde at sige til folk at der ikke længere er plads til dem. Institutledelsen skulle jo finde en grund til at prikke den ene frem for den anden,« siger han.

Anders Døssing mener dog at man i forbindelse med eventuelle fremtidige nedlæggelser af forskningsemner må være påpasselig med ikke at have en for snæver opfattelse af hvilke forskningsemner der ligger inden for forskningsstrategien, og hvilke der ligger uden for. Ellers vil det 'lugte af' at ledelsen benytter en nedlæggelse af et forskningsemne som en undskyldning for at skille sig af med enkeltforskere som af den ene eller anden grund har gjort sig upopulære.

»Det bør være tilstrækkeligt at forske i et emne inden for kemi i bred forstand. Den enkelte forsker bør have mulighed for at finde et andet forskningsområde i stedet for kun at blive tilbudt en frivillig fratrædelsesordning,« siger han.

Tvunget til beslutning
Mikael Bols, institutleder på Kemisk Institut, oplyser at han ikke kan kommentere på personsager, men han siger:

»Jeg mener ikke en økonomisk påtvunget prioritering som den vi var nødt til at foretage, på nogen måde berører forskningsfriheden.«

Mikael Bols tilføjer at Kemisk Institut med et stærkt reduceret budget var tvunget til at nedlægge forskningen i analytisk kemi. Da beslutningen blev truffet, var det planen at undervisningen i analytisk kemi skulle fortsætte, men det har efterfølgende vist sig at et samarbejde kan indgås med Farma således at undervisningen fra 2010 varetages derfra.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del