Fremdriftsreformen pacer medicinstuderende frem

Hvis du overvejer at læse medicin, skal du være klar til at afsætte de næste femten år af dit liv til studierne.

Det bekymrer Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL).

Medicinstudiet består af en seks-årig kandidatuddannelse, efterfulgt af et års klinisk basisuddannelse, op til tre års CV-kapløb og fem års hoveduddannelse.

Studiefremdriftsreformen betyder, at der ikke bliver mange muligheder for at trykke på pause-knappen undervejs.

»Med studiefremdriftsreformen og fireårsreglens indtog aflægger lægestuderende anno 2013 deres lægeløfte med det ene øje på uret og det andet øje på karakterbladet – og opmærksomheden fjernt fra det lægelige kald, der skal løfte fremtidens sundhedssystem og tage hånd om fremtidens danske befolkning,« mener foreningens formand, Kasper Kjær Gasberg.

Reform truer forskningsår

For de medicinstuderende betyder reformen, at de får langt mindre tid til praktisk erfaring undervejs i studiet. Med reformen står de også til at miste muligheden for et prægraduat forskningsår på kandidaten, som hidtil har været betinget af, at den studerende tog orlov eller studerede på nedsat tid.

Onsdag inviterede FADL lægernes interesseorganisation, Lægeforeningen, samt Yngre Læger og Medicinerrådet til møde for at drøfte sagen.

»Vi forsøger at samle medicinstuderende om en fælles sag. Men vi forsøger også at række op efter den danske lægefaglighed. For det her et spørgsmål, der vedrører hele samfundet,« siger Jakob Torrild Hansen, kommunikationsansvarlig hos FADL.

Fireårsreglen

Det er ikke første gang, at uret tikker højlydt på Panum.

Fra 1. august 2008 har de danske medicinstuderende været underlagt den såkaldte fireårsregel. Fireårsreglen betyder, at der højst må gå fire år, fra den studerende starter sin KBU, til hoveduddannelsesforløbet påbegyndes.

Fireårsreglen blev indført, fordi der manglede speciallæger til visse specialer. Med et stopur i hånden håbede den daværende regering (VKO) at kunne fylde de mindre attraktive speciallægepladser ud.

Men FADL konkluderer med en undersøgelse offentliggjort i april 2013, at fireårsreglen ikke virker efter hensigten. Der er stadig forskel på specialernes popularitet. Fireårsreglen har blot tilføjet et konkurrenceelement: de attraktive specialer går til dem med de pæneste CV’er, og praktisk erfaring eller forskning parallelt med studiet er blevet et must.

Målet var at få besat speciallægestillingerne hurtigere. I stedet blev fireårsreglen studietidsforlængende, viser FADLs undersøgelse.

Læs også: Debatindlæg om fireårsregel: Studenterforskning for forskningens skyld?

Lægeforeningen kritiserer reform

Mødet med de bekymrede studerende har fået Lægeforeningen til at komme med en officiel kritik af studiefremdriftsreform:

»Som udøvere af et fag, hvor menneskekundskab og indlevelse er vigtige egenskaber, må vi insistere på, at man som lægestuderende kan få nyttige erfaringer på anden vis end ved at sidde bøjet over bøgerne. I en tid, hvor kravene til sundhedsprofessionelles evne til at kommunikere med og inddrage patienterne vokser, er det meget mærkeligt, at kommende læger opfordres til kun at fokusere på pensum,« skriver Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Forskning og Uddannelse, i en leder i seneste Ugeskrift for Læger.

FADL er glade for at have de færdiguddannede lægers opbakning:

»Som organisation er det vores ambition at sammenbinde studie med arbejdsliv. Derfor betyder det også enormt meget for os, at Lægeforeningen støtter op,« siger Jakob Torrild Hansen fra FADL.

uni-avis@adm.ku.dk