Fremdriftsreformen debatteret under valgets første partilederrunde

Fremdriftsreformen sneg sig ind i debatten allerede på det nyudskrevne folketingsvalgs første dag. Under valgets første partilederrunde på DR spurgte værten, Kim Bilsøe Lassen, de radikales formand Morten Østergaard ind til den reform, han i sin tid som uddannelses- og forskningsminister vedtog.

Det udnyttede formanden til at sige et par ord til dem, der er ramt af reformen.

»Jeg siger til Danmarks universitetsstuderende, for det er jo dem, der synes, at fremdriftsreformen har været hård; er det ikke okay, når vi nu bruger så mange penge på uddannelse og giver så høj en SU, at vi så også siger, at I ikke fremover skal være de eneste i uddannelsessystemet, som bestemmer, om I skal gå til eksamen, når I har fulgt et fag i et halvt år. Det er basalt det, den reform handler om. At når man har det privilegium at være universitetsstuderende og får den høje SU, så bestemmer man ikke selv, om man skal til eksamen.«

»Kort og præcist, en ommer«

Da Morten Østergaard havde fået mulighed for at forklare reformen, fik nogle af de største kritikere af reformen ordet. Først Liberal Alliances Anders Samuelsen, hvis parti ellers var med til at vedtage reformen.

»Det er at se på mennesker og at proppe dem ind i en eller anden form for pølsefabrik, hvor det er mere interessant, at de kommer ud med et eksamensbevis, end at de har fået den eksamen og uddannelse, som de brænder for, og som gør, at de bliver rigtig gode borgere efterfølgende. Så det er selvfølgelig, for at sige det kort og præcist, en ommer,« sagde Anders Samuelsen.

Læs mere:

Ét skridt frem og 10 tilbage

Også Uffe Elbæk fra Alternativet kritiserede reformen.

»For mig at se, er det en uddannelsespolitik, som afspejler hele konkurrencestatstænkningen, hvor vi skal løbe hurtigere og hurtigere,« sagde han, inden ordet blev givet til Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen:

»Jeg synes, det er en rigtig tåbelig reform, det må jeg sige,« sagde hun.

Kim Bilsøe Lassen valgte ikke at lade alle partiledere komme til orde i denne runde, men mon ikke fremdriftsreformen atter kan komme på banen under valget, så også Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative og SF kan få udtrykt deres holdninger?

Som en lille service kan nedenfor læses et udskrift af den del af partilederrunden, der omhandlede fremdriftsreformen:

Debat om fremdriftsreformen ved partilederunde på DR

Debatten indledes, da Kim Bilsøe Lassen spørger:

»Morten Østergaard, uddannelse er en radikal mærkesag, du har selv været minister for de videregående uddannelser, og I har vedtaget den her reform med det meget poetiske navn, fremdriftsreformen. Jeg har talt med rigtig mange unge mennesker, og jeg har set mange skrive, at det virker nogle gange, som om at det her med, at det skal gå hurtigt, vi skal igennem uddannelsessystemet, der skal ikke være plads til, at man fjumrer, som det nu hedder – andre vil sige tænke sig om, tage en ny beslutning, blive voksen. Hvis man nu kigger på jer selv, det er jo ikke alt, der har været fuldkomment snorlige, [der grines blandt partilederne] og I har måske også haft godt af, at man kunne tænke sig om undervejs.

I har nu vedtaget en reform, som unge mennesker siger handler om et system, at Morten Østergaard og de radikale er så optaget af, at pengene skal passe, at regnskabet skal på, så det der med at skabe hele mennesker, det er blevet sekundært.

Hvad siger du til det?«

Morten Østergaard begynder sit svar:

»Jeg siger, at der er næppe noget, der har optaget den regering, vi har været en del af, mere end uddannelse. Vi har reformeret folkeskolen, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det har vi gjort, fordi vi har en ambition om at få den bedst uddannede generation nogensinde. Det koster mange penge, og derfor bruger vi flere penge på uddannelse, end man nogensinde tidligere har gjort. Og vi skal være rigtig glade for, at vi har dygtige lærere og dygtige undervisere…«

Kim Bilsøe Lassen afbryder: »Det var ikke det, jeg spurgte dig om.«

Morten Østergaard fortsætter:

»Nej, men pointen er bare, at når man så prioriterer det, så er det, at jeg siger til Danmarks universitetsstuderende, for det er jo dem, der synes, at fremdriftsreformen har været hård; er det ikke okay, at når vi nu bruger så mange penge på uddannelse og giver så høj en SU, at så siger vi også, at I skal ikke fremover være de eneste i uddannelsessystemet, som bestemmer, om I skal gå til eksamen, når I har fulgt et fag i et halvt år. Det er basalt det, den reform handler om. At når man har det privilegium at være universitetsstuderende og får den høje SU, så bestemmer man ikke selv, om man skal til eksamen…«

Kim Bilsøe Lassen afbryder igen: »Men Morten Østergaard, er formålet med systemet, at man får nogle mennesker igennem, som på en eller måde passer ind, og det er retfærdigt, eller er formålet, at man får nogle lykkelige, glade mennesker igennem – der er mange unge mennesker, der siger: hvad er det egentlig, det her handler om?«

Morten Østergaard svarer:

»Formålet er at få den bedst uddannede generation nogensinde – også i omfang, og derfor uddanner vi flere end nogensinde før, aldrig har så mange unge mennesker været under uddannelse. Men det er da også fair nok så at sige til de universitetsstuderende – ligesom man i forvejen gør blandt de pædagogstuderende, lærerstuderende og dem, der tager en erhvervsfaglig uddannelse, at I kan ikke selv bestemme, om I går til eksamen, når året er omme, der venter en eksamen, ligesom der gjorde, da I gik i gymnasiet.«

Kim Bilsøe Lassen sender bolden videre til Uffe Elbæk.

»Jeg synes, den er paradoksal, den måde, argumentationen har været. Først skal du have så høje karakterer som overhovedet muligt, når du forlader gymnasiet, så skal du direkte fra gymnasiet ind på universitetet, og så skal du igennem studiet så hurtigt, som overhovedet muligt. For mig at se, er det en uddannelsespolitik, som afspejler hele konkurrencestatstænkningen, hvor vi skal løbe hurtigere og hurtigere.

Det er jo fuldstændig korrekt, når vi kigger ned ad rækken her og kigger på vores CV’er, så er grunden til, at vi også bliver involverede og har lyst til at engagere os politisk da, at vi har været ude og opleve livet som sådan og har fået erfaringer med ting imellem studieforløbene. Jeg synes, der er et problem med hele uddannelsespolitiken for tiden. Det er jo højere karakterer og jo hurtigere, og det afspejler fuldstændig konkurrencestaten.«

Kim Bilsøe Lassen giver ordet til Anders Samuelsen.

»Nu roste Uffe mig før, og det vil jeg gerne returnere og gengælde, for jeg er helt enig i den kritik, der ligger af fremdriftsreformen. Det er at se på mennesker og at proppe dem ind i en eller anden form for pølsefabrik, hvor det er mere interessant, at de kommer ud med et eksamensbevis, end at de har fået den eksamen og uddannelse, som de brænder for, og som gør, at de bliver rigtig gode borgere efterfølgende.

Så det er selvfølgelig, for at sige det kort og præcist, en ommer. Og det har i øvrigt ikke noget med konkurrencestatstænkning at gøre at arbejde på den måde, for vi skal leve af kloge, dygtige, engagerede mennesker, og det gør man ikke ved at presse dem igennem et system, så man kan sætte et kryds til sidst.«

Kim Bilsøe Lassen giver Johanne Schmidt Nielsen ordet.

»Jeg synes, det er en rigtig tåbelig reform, det må jeg sige. Og jeg er ikke i tvivl om, at den særligt kommer til at ramme de unge, der kommer fra hjem, hvor far og mor ikke har gået på universitetet i forvejen.«

Johanne Schmidt Nielsen vælger at dreje diskussionen ind på manglende lærepladser, og herefter slutter Kim Bilsøe Lassen snakken om reformen.

Hele partilederrunden kan ser her.

lene.munk-petersen@adm.ku.dk