Fra sort til grøn samvittighed

Det kan minde om hvidvaskning af olieindustriens synder når Shell forelæser på universitetet om hvordan vi løser fremtidens klimaproblemer. Og det er ikke i orden, mener miljøorganisation, mens studerende og forskere byder industrien velkommen

af Sune Engel Rasmussen

Der er travlt foran håndvasken på Københavns Universitet hvor de store miljøsyndere skiftes til at vaske forureningen af hænderne fra universitetets talerstol. Det indtryk kan man i hvert fald få når man ser på listen af talere ved de såkaldte Climate Lectures, som universitetet afvikler op mod klimakongressen i 2009.

Først talte den nyligt omvendte klimaskeptiker, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), i februar om hvordan de globale klimaproblemer skal håndteres, og den 16. april var det oliegiganten Shells tur til at fremlægge de såkaldte Energy Scenarios 2050 som er virksomhedens bud på hvordan vi tackler den truende klimakatastrofe.

Det lugter af hvidvaskning, men sådan opfattes det ikke af prodekan på det Naturvidenskabelige Fakultet Katherine Richardson som ikke ser noget odiøst i at en multinational virksomhed som Shell holder klimaforedrag i KU's festsal.

»Det er helt oplagt at Shell fremlægger deres energiscenarier på universitetet. De har lavet deres scenarier i mange år, og det er vigtigt at firmaer også spiller ind på det her område,« siger Katherine Richardson, der er udpeget som formand for regeringens klimakommission.

Men i miljøorganisationen Greenpeace er man af en noget anden opfattelse. »Shell var tidligere kendt som en af De syv søstre (verdens største olieselskaber, hvoraf kun fire er tilbage, red.) og har om nogen bidraget til den globale opvarmning, og derfor bør der være en meget, meget speciel grund til at invitere dem ind,« siger Tarjei Haaland som er klima- og energimedarbejder i Greenpeace.

»Shell erkender endog selv at de ikke er klimaeksperter, så jeg forstår ikke hvorfor de optræder på universitetet i en klimasammenhæng som denne,« siger han.

Under FN's mål

Shell opstiller to mulige scenarier for fremtidens energisituation. I det første scenario, kaldet 'Scramble' (kaotisk kapløb), gør politikerne ikke noget for at effektivisere energien og reducere udledningen af drivhusgasser før de fossile brændstoffer er ved at slippe op og de første store klimachok rammer.

I scenariet 'Blueprints' (Rettesnore), som Shell anbefaler, imødekommer man problemerne med energimangel, ustabile energiproducerende regioner og forurening ved at politikerne stimulerer virksomhedernes incitament til at udvikle mere bæredygtig energi. Blandt andet ved hjælp af afgifter på CO2-udledning og internationale energiaftaler. Shell mener det er realistisk at begrænse væksten i CO2-udledninger så udviklingen topper omkring 2020, og så man i 2050 vil udlede cirka den samme mængde som i dag.

Det mål er væsentligt mere beskedent end den halvering af drivhusgasser som FN's Klima-panel (IPCC) anbefaler sker inden 2050. Shells repræsentanter erkendte da også at de ikke finder IPCC's anbefaling om en maksimal temperaturstigning på to grader inden 2050 realistisk. Og med så lavt et ambitionsniveau er det svært at retfærdiggøre Shells optræden på KU's talerstol, mener Tarjei Haaland fra Greenpeace.

»Jeg kan ikke se hvorfor Shell skal optræde på Københavns Universitet i en foredragsrække som jeg forstår leder op til den internationale klimakonference i København i 2009, når det de fremlægger, vil føre til en klimakatastrofe. Det synes jeg er pinligt,« siger han. Katherine Richardson er enig i at Shells målsætninger er for lave, men derfor skal de høres alligevel, mener hun. »Det er rigtigt at det er uambitiøst at Shell ikke mener IPCC's mål kan nås, men deres vurdering af hvad der er realistisk, er da også noget værd,« siger hun.

Med forbehold

Blandt KU's grønne studerende ser man heller ikke noget problem i at invitere industriens tunge drenge til at holde klimaforedrag på universitetet.

»Der er i og for sig ikke noget kontroversielt i at invitere Shell og høre deres stemme. Den udfordring vi står overfor, er så stor at vi er nødt til at have erhvervslivet med som aktiv medspiller,« mener Frederik Noltenius Busck fra studenterforeningen Grøn Agenda, som opfatter KU's Climate Lectures som et initiativ der skal oplyse folk og skabe debat. »Og hvis man er interesseret i klimaproblematikken, er det da i høj grad interessant at høre industriens vurderinger.«

Kasper Kofod fra firmaet Social Action, som arbejder med bæredygtig udvikling hos virksomheder, er enig. »Desværre er det de private virksomheder som er længst fremme i udviklingen, og så længe man tager forbehold for at Shell er et firma med økonomiske interesser, synes jeg det er positivt at høre at de arbejder for at fremme bæredygtig energi,« siger han.

Frederik Noltenius Busck mener dog også at Shells energiscenarier er problematiske. »Det er højst alarmerende at deres mest optimistiske scenario befinder sig så langt under IPCC's anbefalinger,« siger han og advarer samtidig mod at man lader industrien farve klimadebatten for meget. »Det bliver et problem hvis der opstår en generel bias, og KU legitimerer virksomhedernes ærinde, men det synes jeg nu heller ikke er tilfældet her,« siger Frederik Noltenius Busck og tilføjer at han godt kunne savne nogle progressive miljøorganisationer i foredragsrækken.

Om Greenpeace bliver inviteret på podiet i KU's festsal, vil tiden vise. Men det ville passe klimamedarbejder Tarjei Haaland fint. »Shell er ikke klimakyndige og havde ikke engang et bud på hvor stor temperaturstigning deres scenarier medførte. Man kan i det mindste forvente at de har styr på konsekvenserne af deres scenarier når de optræder i en klimasammenhæng,« siger han.

»Jeg synes Københavns Universitet har en oplysningspligt til at præsentere et mere nuanceret billede af hvilke klimascenarier der er udarbejdet. Der er lavet en lang række danske scenarier - ikke blot af Greenpeace, men også af Ingeniørforeningen og Energirådet - som overholder FN's anbefalinger. De ville være mere interessante end at høre hvad et olieselskab ikke kan finde ud af.«

• Send
• Del