Fortsat uklarhed om uddannelsesloft efter samråd

Er brugerbetaling på uddannelse et angreb på den sociale mobilitet? Hvor meget skal man betale for uddannelse nummer to? Hvem vurderer, hvilke uddannelser der er undtaget betaling?

Det var bare nogle af de spørgsmål, der mødte uddannelsesministeren Ulla Tørnæs (V), da hun onsdag den 15. juni var kaldt i samråd i Folketinget. Hun svarede delvis.

Det er et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der i starten af juni bekendtgjorde, at studerende fremover selv skal have pengene op af lommen, hvis de vil tage en ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau end den, de har i forvejen.

Enhedslisten og SF er imod brugerbetalingsforslaget og havde 15. juni uddannelsesminister Ulla Tørnæs i samråd i Folketinget for at grille hende om de nærmere detaljer.

Unge skal vælge rigtig første gang

Uddannelsesordfører Eva Flyvholm (EL) sagde under samrådet, at brugerbetaling på uddannelse nummer 2 vil begrænse unge, der har valgt forkert første gang. Samtidig vil betalingen gøre det sværere for unge at indrette sig efter nye muligheder og efterspørgsel på arbejdsmarkedet ved at omskole sig.

»Det er mit håb, at danske unge i højere grad vil vælge rigtigt første gang, så færre ønsker at dobbeltuddanne sig. I nogle tilfælde kan der være gode grunde til, at den første uddannelse ikke er tilstrækkelig. Derfor er der lagt op til en række undtagelser i den aftale, regeringen har indgået med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti,« svarede Ulla Tørnæs.

Det bliver muligt at søge dispensation fra det nye såkaldte uddannelsesloft, hvis ens uddannelse er forældet, eller hvis man ikke kan varetage sit job på grund af handicap eller invalidering. Det bliver uddannelsesinstitutionerne, der skal vurdere dispensationsansøgningerne.

Studerende skal finansiere dagpengereformen

Et af samrådet overordnede emner var, om det er en rimelig prioritering at finansiere en reform af dagpengesystemet ved at skære på uddannelse.

Uddannelsesministeren sagde, at alle stadig skal have mulighed for at tage en videregående uddannelse, men at staten ikke skal finansiere dobbeltuddannelse.

»Når studerende tager flere uddannelser bruger de længere tid væk fra arbejdsmarkedet, og statens regning vokser til driften af uddannelse og SU. Der er derfor betydelige udgifter forbundet med dobbeltuddannelse,« sagde Ulla Tørnæs.

Regeringen vil spare 300 millioner på de videregående uddannelser for at dække et hul i dagpengereformen. Finansieringen skal primært komme fra besparelserne på dobbeltuddannelse og ikke fra selve brugerbetalingen sagde Ulla Tørnæs.

Dyrere for bygningskonstruktører – men politiet er undtaget

For nogle faggrupper bliver uddannelsesloftet et større problem end for andre. For eksempel er det meget almindeligt for bygningskonstruktører at videreuddanne sig til enten ingeniører eller arkitekter. En kombination som ifølge spørgerne ved samrådet er efterspurgt inden for arkitektbranchen. Alex Ahrendtsen (DF) spurgte til, om bygningskonstruktørerne ville blive undtaget af aftalen.

»Hvis man kigger på arbejdsmarkedets behov, er der relativt stor ledighed blandt en gruppe af arkitekter. Så jeg vil foreslå, at det er noget af det, aftalepartierne forholder sig til, når vi skal drøfte udmøntningen af aftalen,« svarede Ulla Tørnæs.

Til gengæld vil politiuddannelsen blive undtaget fra reglen. Har man en bachelorgrad, og vil man gerne uddanne sig til folkeskolelærer, kommer man til at kunne videreuddanne sig gennem meritordninger.

Prisen er stadig ukendt

Enhedslistens Eva Flyvholm gav udtryk for at være bekymret for, at det kun bliver dem, der har råd, der kan tage den ekstra nye uddannelse, de drømmer om, eller som kan imødekomme arbejdsmarkedets behov.

»Vi afskærer ikke nogen muligheden for at tage en uddannelse, sådan som Eva Flyvholm fejlagtigt siger,« sagde uddannelsesminister Ulla Tørnæs.

Hun sagde, at det forsat er muligt at efter- eller videreuddanne sig med delvis betaling efter de allerede gældende regler. Men hun kom ikke nærmere på nogle konkrete priser for uddannelse nummer to.

Dog skriver Ulla Tørnæs i et skriftligt svar til Eva Flyvholm (15. juni), at »efter- og videreuddannelse finansieres som deltidsuddannelse, hvilket indebærer delvist taxametertilskud og delvis deltagerbetaling.«

Ministeren skriver også til Folketinget, at regeringen vil forhandle med S og DF om, hvem der kan blive undtaget fra uddannelsesloftet.

uni-avis@adm.ku.dk