Forskningen følger pengene, pengene følger hjernerne

21/05-10 kl. 11:47 Politik
Hjerne2 Billede: Photos.com

KOMMENTAR - Diskussionen om, hvad Novo Nordisk Fonden kan få indflydelse på til gengæld for sin historisk store donation til Københavns Universitet fortsætter uformindsket. Det er blevet en principiel sag om forholdet mellem fri forskning og dem, der betaler gildet

af Christoffer Zieler

Debatten om Novos 885 millioner raser fortsat.

Danmarks Radios P1 problematiserede torsdag den 20. maj, at Novo Nordisk Fonden kræver at godkende den øverste kontaktperson i den komité, der godkender det kommende metabolismecenters forskningsstrategi og holder styr på pengene.

Ifølge formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage burde KU have sagt nej til dette krav fra Novo Nordisk Fonden, skriver P1 på sin hjemmeside.

Rektor slukker brande

Rektor Ralf Hemmingsen, og hans kommunikerende stab, har haft ret travlt på grund af denne seneste udvikling i sagen om det dyre center.

Til P1's historie er rektors kommentar dog ret kortfattet. »En storm i et glas vand,« siger han til Ritzau, og videre: »Det er naturligt for enhver, der giver penge - private som staten - at de har kontakt med en person, som har passende beslutningskraft.«

LÆS OGSÅ: Indlæg fra Ralf Hemmingsen om forskningsfrihed.

Offentlige beslutninger afløses af private

Sagen om udnævnelsen af kontaktpersonen mellem fond og universitet er bare den seneste krølle på en efterhånden vidtforgrenet diskussion om Novo Nordisk Fondens center.

Den bagvedliggende diskussion handler om forholdet mellem offentlig og privat forskning. Vilkåret for universiteterne, ikke blot KU, har i snart en del år været, at en meget stor del af forskningen skal betales af store offentlige og private fonde, der stiller krav om afrapportering fra modtagene og holder øje med, hvordan forskningslederne gebærder sig for de mange penge.

Pengene - offentlige som private - bliver desuden i stigende grad givet i færre men større portioner til forskerhold, hvis ledere har udmærket sig særligt inden for deres fagområde. Ud over at skabe et A og et B-hold af forskere, betyder koncentrationen af penge på få hjerner også, at forskningen kommer til at følge nogle bestemte spor, mens megen anden forskning aldrig kommer over idéstadiet.

Som fællestillidsmand på KU Leif Søndergaard siger til Information 21. maj: »Det er rigtigt, at man får lov at forske frit, men studier i livsstilssygdomme var næppe et af KU's indsatsområder, før Novo kom til. Det er det, vi kalder privatisering af den offentlige forskning i Danmark.«

VK-regeringens målsætning er, at 50 procent af forskningen skal finansieres af private donorer, og det er den virkelighed, der bliver tydeliggjort med Novo Nordisk Fondens donation. For en del forskere og forskningsdebattører er der tale om en brat opvågning til de politiske realiteter i forskningsverdenen 2010.

De kommende års forskningsdebat vil komme til at handle om, hvad det i grunden er, man har sat i gang, når man har gjort forskerne så afhængige af de store fonde.

Hvem fik idéen?

Og hvad så, når det oven i købet er fondene selv, der får idéen til, hvilken forskning, de vil støtte? Det tema tager Information op i den netop refererede artikel 21. maj.

Avisen problematiserer, at Novo Nordisk Fonden selv har kontaktet Københavns Universitet og drøftet muligheden af et metabolisk center placeret i København.

Så entydigt er det ikke. Universitetsavisen har også talt med folk i og omkring det kommende center og erfaret, at de også selv i tiden før afsløringen af centret har arbejdet med idéen om et forskningscenter af den type, så tanken er tydeligvis opstået flere steder, mens den så at sige bliver snakket frem til udfoldelse.

Det tætte forhold mellem fonden - direktør Birgitte Nauntofte er tidligere prodekan på KU under den nuværende dekan Ulla Wewer - og universitetet spiller givet en rolle i denne sammenhæng, selv om dekanen ikke vil drøfte den side af sagen i detaljer med Universitetsavisen.

Hvad ville kritikerne have sagt til en lille milliard?

Sikkert er det imidlertid også, at Novo Nordisk Fonden lige så vel kunne have valgt at lægge sine 885 millioner kroner et hvilket som helst andet sted i Danmark - eller i verden.

Ligesom det stod KU frit for at sige nej tak til de 885 millioner og de forskerstillinger og studiemiljøer, pengene trækker med sig. Det spørgsmål, kritikerne af centret må stille sig selv, er, om de selv ville have takket nej til de penge.

Novo Nordisk Fonden har også betalt et stort anlagt center for proteinforskning ved KU til 600 millioner kroner, der allerede er oprettet. Og faktisk planlægger Novo Nordisk Fonden også et tredje grundforskningscenter i Danmark - det mere end antydede Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand Ulf J. Johansson i sin tale ved afsløringen af metabolismecentret på KU i marts 2010. Det vil i så fald også virke inden for Novo Nordisk Fondens overordnede forskningsstrategi.

Og det vil givet også give anledning til heftig debat.

chz@adm.ku.dk

1 kommentar

Skriv en kommentar

21/05-10 kl. 21:19 emil bier:

Nu har KU serveret så mange usandheder i den forløbne måned så de skulle tage konsekvensen:

At udnævne en Novo direktør for hele universitetet og hvis de skal være to så kan direktøren jo tage et spejl med.

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Fakta

Sagen om det 885 millioner kroner dyre metabolismecenter, som Novo Nordisk Fonden etablerer på Københavns Universitet, har fremkaldt en del debat, først og fremmest i Information, som i flere artikler har rettet opmærksomheden mod den historiske donation og de problemer, som sammenblandingen af fondsmidler og universitetsforskning skaber.

Efterfølgende er debatten fortsat i Information og andre medier, herunder Universitetsavisen, ligesom Folketinget er blevet interesseret i sagen.

Senest har historien udviklet sig til en mindre polemik mellem på den ene side Novo Nordisk Fondens direktør Birgitte Nauntofte, KU's ledelse og kommende forskningsleder Thue W. Schwartz og på den anden Informations chefredaktør, Bent Winther.

Diskussionen

Hvem ejer forskningen fra det nye metabolismecenter?

Flytter Novo Nordisk virksomhedens folk ind på Københavns Universitet?

Skal KU-forskere efterleve retningslinjer, der tjener til at beskytte Novo-gruppens omdømme, hvis de arbejder på det fondsbetalte center på Københavns Universitet?

Kan forskerne på centret publicere det, de har lyst til?

Hvem bestemmer ledelsen på det nye center?


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk