Forskerflæsk

Tre milliarder kroner til forskning, innovation og udvikling, 50 procent flere ph.d.-studerende, en milliard kroner ekstra til strategisk forskning inden for teknik, natur og sundhedsvidenskab i perioden 2005-2008, godt en milliard til innovationsområdet, 800 millioner kro-ner til stabilisering af universiteternes budgetter….

Tallene svirrer gennem luften, og det kan være svært at finde ud af hvad der vender op og ned i regeringens forslag til næste års finanslov. Umiddelbart ligner det unægtelig en massiv satsning på forskning og uddannelse, men går man bag tallene, viser det sig at de samlede bevillinger til offentlig forskning i 2005 ligger på samme niveau som i de sidste fem år, påpeger professor i økonomi på Handelshøjskolen i Århus og formand for Det Frie Forskningsråd Nina Smith.
»Det er fint at der er sat penge af til en højteknologisk fond. Men samlet set er forslaget alt for uambitiøst fordi der fuldstændig mangler et samlet løft af bevillingerne til hele den øvrige forskning på universiteter, sektorforskning og forskningrådene«, siger hun og tilføjer:
»Jeg er nødt til at sige at jeg er bekymret over den manglende evne til at foretage de nødvendige prioriteringer i de offentlige udgifter så der kan blive plads til de investeringer som er helt nødvendige hvis Danmark i fremtiden skal have råd til at fastholde og udvikle velfærdssamfundet«.
På universiteterne er begejstringen da også til at overskue:
»Det er fint at satse på forskeruddan-nelsen og højteknologien. Men når det er sagt, så må man jo konstatere at nogle af de her satsninger er betalt med reduktioner forskellige andre steder i forskningsfinansieringen. Og der er ikke kommet flere penge til grundforskningen som skal sikre vækstområder i fremtiden,« siger rektor ved Syddansk Universitet og næstformand i Rektorkollegiet Jens Oddershede til Berlingske Tidende.

Kritisk opposition
Oppositionspartierne har da også straks kastet sig over forslaget. Ifølge SF’s forskningsordfører Anne Grete Holms-gaard er regeringen reelt på vild flugt væk fra Barcelonamålsætningen om at øge den offentligt finansierede forskning til en procent af BNP.
»Alt i alt er der afsat 171 millioner kroner til forskning og 100 millioner kroner til innovation i 2005. Det er cirka en femtedel af det der er behov for hvis vi skal realisere Barcelona-målsætningen – hvert år fra nu af! Det kan ikke opvejes af en endnu ufinansieret Højteknologifond med et afkast på måske 200 mio. kr. og en situation hvor forskerne igen skal til at søge endnu en forskningskasse. Alt for megen god forskningstid går spildt med at skulle søge for mange kasser, mens forskningens basismidler endnu engang fastfryses,« siger Anne Grete Holmsgaard.

Socialdemokraternes forskningsordfører Lene Jensen er lige så kritisk.
»Det ser stort ud, og man skulle umiddelbart tro at forskerne skal til at gå med med paraply for at skærme sig mod pengeregnen. Men reelt er der tale om en nettotilførsel til forskningen på 22 millioner kroner og kun akkurat nok til at opretholde status quo på området hvor vi i dag anvender 0,74 procent af BNP,« siger Lene Jensen.

Videnskabsminister Helge Sander afviser kritikken. »Samlet set over fire år til-fører vi knapt en milliard,« udtaler han til Politiken og understreger at også højteknologifonden skal tælle med.
»Når vi taler om Barcelona og de tre procent, er vi fuld ud tilfreds hvis det private leverer 2,5 procent og det offentlige en halv procent. Det er den samlede indsats som er afgørende,« siger han.

Spørgsmålet er imidlertid om regeringen ikke alligevel bliver tvunget til at genoverveje sit udspil. Dansk Folkeparti har nemlig tilsluttet sig oppositionens og forskningsverdenens kritik af regeringen for at have satset alt for ensidigt på forskningen i højteknologi.
»Vi er skeptiske over for regeringens udspil. Dansk Folkeparti ønsker et fokus på grundforskningen. Og i den forbind-else vil vi foreslå regeringen at give den ene af de tre milliarder der skal lægges i højteknologifonden, til den grundforsk-ningsfond som vi allerede har i dag. Derudover mener vi at grundforsknings-fonden kunne stå for det praktiske omkring højteknologifonden«, udtaler Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, til Berlingske Tidende.

Begejstret rektor
Regeringens forslag til næste års finanslov får en positiv modtagelse af ledelsen på Københavns Universitet. »Vi er utrolig glade for den prioritering af forskning og uddannelse som forslaget er udtryk for,« siger rektor Linda Nielsen.
»Vi er begejstrede for Den Højtek-nologiske Fond, der er en nyskabelse. Her giver regeringen en saltvands-indsprøjtning til en række vigtige forskningsområder. Der er tale om områder hvor vi har et potentiale i Danmark. Øgede midler vil styrke relationerne mellem virksomhederne og universiteterne og give bedre mulig-heder for teknologioverførsel og videndeling.«
»Samtidig er det vigtigt at sikre grundforskningen og bredden i forsk-ningen og uddannelserne. Man kan ikke skille universiteternes grundforskning fra de nye satsninger. Gør man det, kapper man de rødder som skal give næring til træets krone. Grundforskningen er også forudsætningen for at vi kan skabe stærke og dynamiske forskningsmiljøer som er nødvendige for at vi kan holde på vores bedste forskere og tiltrække udenlandske.«
»Endelig må vi ikke glemme at sam-fundet har brug for andet end højtek-nologi. Vi skal også kunne uddanne det nødvendige antal dygtige læger, økonomer, jurister, gymnasielærere osv., og også dette forudsætter en solid basal forskning og grobund. Vi hilser i den forbindelse vitamintilskuddet på 875 millioner kroner i perioden 2005 til 2008 – blandt andet til styrkelse af naturfagene i folkeskolen og på gymnasierne – varmt velkommen,« siger Linda Nielsen.
Universitetets rektor ser samtidig forskeruddannelsen som et positivt element i finanslovudspillet.
»Det er glædeligt at vi nu kan styrke forskeruddannelsen. Regeringens forslag om at styrke ph.d.-uddannelserne er et meget kærkomment og nødvendigt løft,« siger hun. »Vi får herved mulighed for at ansætte flere af de mange talenter som vi har til stillingerne som forsker.«

Kritisk tillidsmand
Jeg deler slet ikke begejstringen over finanslovsforslaget og slet ikke over højteknologifonden, når der intet gives til grundforskningen,« siger Leif Søndergaard, AC-fællestillidsmand og lektor på Molekylærbiologisk Institut.
»Grundforskningen mangler i den grad penge i dette land. Universiteternes direkte bevillinger dækker kun udgif-terne til undervisning, lønninger og husleje. Der er ingen forskere der kan drive forskning for de penge de får fra universitetet; ja mange steder gives slet ikke forskningspenge til den enkelte forsker. Derfor vil forskere selvfølgelig tage hvad de kan få fat i; også fra Højteknologifonden. Men derved vil balancen blive skubbet for meget over i retning af erhvervslivets forskning på bekostning af grundforskningen. Vel at mærke uden at det er en bevidst hand-ling fra universiteternes side. Det vil svække universiteternes frihed og uafhængighed betragteligt,« siger Leif Søndergaard

Det er derfor dybt bekymrende at bevillingerne fra Højteknologifonden skal styres af erhvervslivet som har en meget kort tidshorisont og meget snævre økonomiske interesser – i parentes bemærket det samme erhvervsliv som jo nu også vil være repræsenteret i universitetsbe-styrelserne, understreger han.
»Tilsyneladende skal Højteknologifonde investere i projekter der er på mode i erhvervslivet, og som alle interesserer sig for, med den risiko at man kaster penge i projekter hvor Danmark ikke har en chance for at konkurrere med de enorme forskningsressourcer multinationale firmaer bruger. Herved risikerer vi let at ende i en blindgyde hvor alle anvendbare forsknings-resultater er patenteret.«

Leif Søndergaard havde meget hellere set at regeringen havde fastholdt sin politik fra foråret hvor man forenklede forskningsrådssystemet og var fortalere for at fjerne de mange cigarkasser. I stedet opretter man en ny cigarkasse og binder en betragtelig formue i den, samtidig med at grundforskningsfonden skal spise af sin formue.
»Jeg mener, at det ville være bedre for den samlede forskning og dermed også samfundet hvis midlerne havde været delt mellem øgede basisbevillinger til universiteterne og til forskningsrådene. Uden ekstra bevillinger til universiteterne får de i hvert fald meget svært ved at løfte byrden med et øget antal forskerstuderende,« siger AC-fællestillidsmanden.