Forskere: Unge vælger ikke naturvidenskab, blot fordi man lukker døre på humaniora

Regeringen mener, at nedlæggelsen af studiepladser på især de humanistiske fag ikke vil føre til, at færre unge tager en uddannelse. Den samlede studieaktivitet vil samlet være uændret, lyder regeringens regnestykker bag den såkaldte dimensioneringsreform, som Uniavisen har spurgt til i Finansministeriet.

De unge studiesøgende vil nemlig tilpasse sig; lukker man én dør, tager de unge en anden.

Men den forudsætning stemmer ikke med den viden, der findes, om unges valg af studium, mener adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik på KU Henriette Tolstrup Holmegaard.

Hun har sammen med kolleger netop bidraget til EU-forskningsprojektet IRIS om unges valg af videregående uddannelser i fem lande.

LÆS OGSÅ: Mere om IRIS-projektet her.

Uddannelse er identitet

»Man kan stille sig kritisk over for præmissen om, at unge skifter hovedområde, altså opgiver et ønske om at studere humaniora for i stedet at læse et teknisk-naturvidenskabeligt fag,« siger hun.

»Uddannelse er ikke blot et spørgsmål om, hvad man vil lave, men også om, hvem man vil være.«

Elever i gymnasiet med en stor interesse for det naturfaglige eller tekniske vælger ikke nødvendigvis at fortsætte på en teknat-uddannelse, viser resultaterne fra IRIS-projektet. De unge, der i stedet vælger humaniora, forventer nemlig, at de her kan udvikle sig mere, og dermed er der også ret stærke barrierer for at skifte uddannelsesspor.

Stort set ingen dropper ud af humaniora for at vælge naturvidenskab

Forskerne bag IRIS-projektet har undersøgt, hvad der blev af adskillige tusind studerende, som droppede ud af deres uddannelse, før de havde studeret i tre år.

Tallene viser, at mange strømmer fra de teknisk-naturvidenskabelige fag over på humaniora, samfundsvidenskab eller andre fag – og at kun få vandrer den modsatte vej.

Blot fire procent af de studerende, der forlod en humanistisk, og syv procent af dem, der forlod en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse i perioden 2000-2004, søgte efterfølgende ind på en teknat-uddannelse.

Men 36 procent af dem, der droppede ud fra tek-nat, søgte efterfølgende over på humaniora eller samfundsvidenskab.

Uddannelserne har et problem, politikerne ikke kan løse

Henriette Tolstrup Holmegaard siger, at gymnasieelever ofte forventer, at de naturvidenskabelige universitetsuddannelser byder på en stor mængde tung, forberedende udenadslære, og at der går lang tid inden de selv bliver sluppet fri i laboratoriet. Og ifølge tilbagemeldinger fra studerende på universiteterne er frygten ofte velbegrundet.

»Derfor tror jeg ikke, at en ’dimensionering’ af udbuddet af uddannelser kan stå alene,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard. »Hvis vi ønsker, at flere unge skal læse teknat-uddannelser, er der meget der tyder på, at vi bør ændre uddannelserne, i stedet for blot at skrue på nogle knapper og regulere optaget. Vores forskningsprojekt viste, at der her var plads til forbedring.«

Hun frygter, at en konsekvens af, at politikerne presser flere unge til at vælge tekniske og naturfaglige uddannelser, er, at flere dropper ud fra universiteterne.

chz@adm.ku.dk