Forskere skal have klare karriereveje

03/10-11 kl. 09:09 Politik
Thomas Bjørnholm Billede:

ANSÆTTELSESVILKÅR - Prorektor Thomas Bjørnholm vil indføre et karrieresystem for nye unge forskere på Københavns Universitet efter amerikansk forbillede. Et af målene er at undgå at måtte afskedige videnskabeligt ansatte med ’tenure’ i fremtiden.

af Claus Baggersgaard

Uklarhed om, hvordan du stiger i de akademiske grader, og risiko for at få stukket en fyreseddel i hånden, er en uheldig kombination, hvis et universitet vil rekruttere de største forskningstalenter fra ind- og udland.
Prorektor Thomas Bjørnholm er formand for et nyt udvalg, der diskuterer, hvordan man skaber bedre og mere sikre karriereveje for det videnskabelige personale (VIP) på KU.

Et forslag, der er under udarbejdelse af ledelses- og medarbejderrepræsentanter i fællesskab, er at skabe noget der minder om et såkaldt tenure track-system for unge forskere, som det primært kendes fra universiteter i USA og Canada. Oplægget skal nu behandles i de relevante medarbejder- og ledelsesfora på KU, inden det kan realiseres.

»Det duer ikke, at forskerne ikke ved, om de har et job tre år frem i tiden, da det gør det umuligt for dem at planlægge deres forskning. Vi får ikke de bedste til at rykke teltpælene op og flytte til København, hvis de ikke tilbydes en fast stilling. Fyringer er rigtig dårlige for rekrutteringen, så målet er, at vi ikke skal fyre forskere med tenture,« siger prorektor.

Nøglebrikker i tenure track-systemet er jobsikkerhed og frihed for den enkelte til selv at beslutte, hvad vedkommende vil forske i. Det er samtidig afgørende, at man viser selvstændig evne til at forny forskningen på området.

Kombinationen af de to burde i teorien give de optimale betingelser for at nye originale ideer kan opstå og mulighed for at fastholde og tiltrække de bedste forskere og dermed opbygge et stærkt akademisk miljø.

En selvskabt plage

Thomas Bjørnholm forklarer, at en undersøgelse lavet af Universitets- og Bygningsstyrelsen dokumenterer, at mange forskere er usikre på, hvad der skal til for at avancere på den akademiske karrierestige, og at den danske stillingsstruktur er ugennemskuelig for internationale ansøgere.
Det skal der gøres op med, mener prorektor, og her kan KU også selv gøre en del.

»Vi skal have fjernet alle de særordninger for ansættelsesprocedurer, der har udviklet sig på fakulteterne og institutterne gennem årene. Mange af barriererne, der vanskeliggør en effektiv og simpel rekrutteringsproces, er en selvskabt plage,« siger han.

Målet er, at alle forskere der bliver ansat under tenure track-ordningen skal vide præcis, hvilken karrierebane de er kommet ind på, og hvad der kræves for at blive forfremmet. Faste bedømmelser er således også en vigtig bestanddel, og forskergruppeledere og institutledere skal fungere som karrierevejledere og have mere viden om stillingsstrukturen.

Brug for stødpude

Thomas Bjørnholm understreger, at postdoc’erne, der er ansat på tidsbegrænsede vilkår, ikke bliver en del af tenure track-systemet. Første skridt på tenure track-karrierestigningen bliver ansættelse som assistant professor.

Man regner i øjeblikket på, hvor mange der er råd til at ansætte, men et kvalificeret gæt er omkring 60 årligt. Eftersom der er cirka 800 postdoc’er ansat på KU, vil kun en meget begrænset andel af dem kommer ind under tenure track-ordningen. Resten skal finde beskæftigelse som forskere i det private erhvervsliv eller andre steder, når de er færdig med deres postdoc.
Thomas Bjørnholm forventer således heller ikke, at der skal ansættes færre i tidsbegrænsede stillinger i fremtiden.

»Vi har stadig brug for postdoc’er og forskningsassistenter i projektbaserede tidsbegrænsede stillinger. Det giver en fleksibilitet, der kan afbøde svingninger i de konkurrenceudsatte bevillinger,« siger prorektor. Sådan er det også i USA.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk