Forskere skal have klare karriereveje

ANSÆTTELSESVILKÅR - Prorektor Thomas Bjørnholm vil indføre et karrieresystem for nye unge forskere på Københavns Universitet efter amerikansk forbillede. Et af målene er at undgå at måtte afskedige videnskabeligt ansatte med ’tenure’ i fremtiden.

af Claus Baggersgaard

Uklarhed om, hvordan du stiger i de akademiske grader, og risiko for at få stukket en fyreseddel i hånden, er en uheldig kombination, hvis et universitet vil rekruttere de største forskningstalenter fra ind- og udland.
Prorektor Thomas Bjørnholm er formand for et nyt udvalg, der diskuterer, hvordan man skaber bedre og mere sikre karriereveje for det videnskabelige personale (VIP) på KU.

Et forslag, der er under udarbejdelse af ledelses- og medarbejderrepræsentanter i fællesskab, er at skabe noget der minder om et såkaldt tenure track-system for unge forskere, som det primært kendes fra universiteter i USA og Canada. Oplægget skal nu behandles i de relevante medarbejder- og ledelsesfora på KU, inden det kan realiseres.

»Det duer ikke, at forskerne ikke ved, om de har et job tre år frem i tiden, da det gør det umuligt for dem at planlægge deres forskning. Vi får ikke de bedste til at rykke teltpælene op og flytte til København, hvis de ikke tilbydes en fast stilling. Fyringer er rigtig dårlige for rekrutteringen, så målet er, at vi ikke skal fyre forskere med tenture,« siger prorektor.

Nøglebrikker i tenure track-systemet er jobsikkerhed og frihed for den enkelte til selv at beslutte, hvad vedkommende vil forske i. Det er samtidig afgørende, at man viser selvstændig evne til at forny forskningen på området.

Kombinationen af de to burde i teorien give de optimale betingelser for at nye originale ideer kan opstå og mulighed for at fastholde og tiltrække de bedste forskere og dermed opbygge et stærkt akademisk miljø.

En selvskabt plage

Thomas Bjørnholm forklarer, at en undersøgelse lavet af Universitets- og Bygningsstyrelsen dokumenterer, at mange forskere er usikre på, hvad der skal til for at avancere på den akademiske karrierestige, og at den danske stillingsstruktur er ugennemskuelig for internationale ansøgere.
Det skal der gøres op med, mener prorektor, og her kan KU også selv gøre en del.

»Vi skal have fjernet alle de særordninger for ansættelsesprocedurer, der har udviklet sig på fakulteterne og institutterne gennem årene. Mange af barriererne, der vanskeliggør en effektiv og simpel rekrutteringsproces, er en selvskabt plage,« siger han.

Målet er, at alle forskere der bliver ansat under tenure track-ordningen skal vide præcis, hvilken karrierebane de er kommet ind på, og hvad der kræves for at blive forfremmet. Faste bedømmelser er således også en vigtig bestanddel, og forskergruppeledere og institutledere skal fungere som karrierevejledere og have mere viden om stillingsstrukturen.

Brug for stødpude

Thomas Bjørnholm understreger, at postdoc’erne, der er ansat på tidsbegrænsede vilkår, ikke bliver en del af tenure track-systemet. Første skridt på tenure track-karrierestigningen bliver ansættelse som assistant professor.

Man regner i øjeblikket på, hvor mange der er råd til at ansætte, men et kvalificeret gæt er omkring 60 årligt. Eftersom der er cirka 800 postdoc’er ansat på KU, vil kun en meget begrænset andel af dem kommer ind under tenure track-ordningen. Resten skal finde beskæftigelse som forskere i det private erhvervsliv eller andre steder, når de er færdig med deres postdoc.
Thomas Bjørnholm forventer således heller ikke, at der skal ansættes færre i tidsbegrænsede stillinger i fremtiden.

»Vi har stadig brug for postdoc’er og forskningsassistenter i projektbaserede tidsbegrænsede stillinger. Det giver en fleksibilitet, der kan afbøde svingninger i de konkurrenceudsatte bevillinger,« siger prorektor. Sådan er det også i USA.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del