Formanden, der vil afskaffe fremdriften

Års engagement i studenterpolitik kulminerede i januar med en formandspost i Studenterrådet for den historiestuderende Malou Astrup. Trods en stemmeprocent på 20 procent ser hun sig som en værdig repræsentant for KU’s 40.000 studerende, og der har foreløbigt været nok at tage fat på:

En ny minister, nedskæringer, lukningstruede fag og fremdriftsforhandlinger har holdt den nye formand (hun foretrækker det ord frem for forkvinde) travlt beskæftiget. I et pusterum mødte Uniavisen hende og hørte om det fede ved studenterpolitik.

Væk med tvangstilmelding

Studenterpolitik er ifølge Malou Astrup hverken kedeligt eller fluffy. Tværtimod, for »på universitetet har vi en reel mulighed for at gøre en forskel og lette de studerendes hverdag,« siger hun.

Studenterrådet kan derfor allerede i den nærmeste fremtid have lettet de studerendes hverdag – særligt hvad angår fremdriftsreformen, der skal genforhandles på Københavns Universitet i foråret.

»En af de vigtigste dagsordener i min formandsperiode er fremdriftsforhandlinger på KU, hvor vi sidder med ved forhandlingsbordet,« siger hun og kommer med to konkrete bud på, hvor Studenterrådet kan sikre sig indflydelse:

»Vi går benhårdt efter at få fleksibiliteten i studierne tilbage. Helt konkret vil vi afskaffe tvangstilmeldingen og genindføre eftertilmelding, så studerende kan vælge fag om.«

To konkrete bedrifter, hvis de kommer i hus, der gør op med store dele af fremdriftsreformen og giver initiativretten tilbage til de studerende. Svaret er selvsikkert, da vi spørger, om det er realistisk at rulle så store dele af reformen tilbage.

»Jeg tror det kan lade sig gøre – det er ikke bare tomme ord. KU har inviteret med til forhandlinger af en grund, og ledelsen virker lydhør over for vores bud. Men der ligger en økonomisk straf og venter, hvis ikke KU-studerende gennemfører hurtigt nok, og derfor må også vi være pragmatiske ved forhandlingsbordet,« siger hun.

Vil både forhandle og råbe højt

’Pragmatisme’ er ikke et ord der ofte bruges i samme sætning som ’Studenterrådet’. Senest har uddannelsesbesparelserne vist Studenterrådets aktivistiske linje som medarrangør af massedemonstrationer, stormøder og andre happenings.

Og aktivismen fortsætter under den nye formand, siger Malou Astrup.

»Vi skal både kunne råbe højt og forhandle, for begge dele er vigtige. Vi repræsenterer 40.000 studerende på KU, og demonstrationer er gode til at vise, at vi kan stå sammen og kæmpe for vores vilkår.«

Stemmeprocenten var omkring 20 procent ved uni-valget, og mange stemmer gik til Konservative Studerende og Frit Forum. Føler du, at Studenterrådet repræsenterer alle 40.000 studerende?

»Studenterrådet er en sammenslutning af fagrådene på de enkelte fag, og vi forsøger ikke at føre partipolitik som Frit Forum og Konservative Studerende. Så derfor mener jeg det er fair hævde, at vi repræsenterer 40.000 KU-studerende,« siger Malou Astrup og indrømmer, at hun gerne ser stemmeprocenten forbedret ved kommende KU-valg.

»Vi synes jo ikke at det hele bare er noget lort – der er faktisk rigtig meget der fungerer på KU.« Malou Astrup

Hun afviser, at den aktivistiske og til tider hårde tone kan være med til at skubbe folk væk fra Studenterrådet.

»Studenterrådet mener, hvad de studerende mener – for vi er jo de studerende. Det er fagrådene og de aktive studerende, der udgør vores organisation, og derfor er vi ikke hverken hårdere eller vredere end dem.«

Faktisk mener Malou Astrup slet ikke, at de studerende er så vrede og forkælede som politikerne hævder.

»Vi synes jo ikke at det hele bare er noget lort – der er faktisk rigtig meget der fungerer på KU. Men studenterpolitik handler om at gribe fat i de problematikker og udfordringer de studerende møder i deres hverdag, og derfor læner vi os ikke bare tilbage og lader besparelser gå ubemærket hen,« siger hun.

Væk med karakterkrav

Studenterrådets projekt er ifølge Malou Astrup at skabe det mest mulige universitet for flest mulige studerende. KU skal være et universitet i topklasse, men samtidig være åbent og mangfoldigt. Og derfor ser den nye formand også kritisk på planerne om at indføre et minimumskarakterkrav på 6 for nye studerende.

»KU har en idé om at man kan mindske frafaldet ved at lukke færre ind, og det er en fejlslutning.«

Hvorfor? Vi kan jo se, at frafaldet er særlig højt på uddannelse med ingen eller lave karakterkrav.

»Jeg tror, at frafald skyldes for få undervisningstimer og for lidt feedback og kvalitet – ikke det gennemsnit man tilfældigvis fik i gymnasiet. Lad os hellere fokusere på at løse problemerne på universitetet i stedet for at lukke færre ind,« siger Malou Astrup og fortsætter:

»Vi taler for meget om sammenhængen mellem karakterer og frafald. Vi glemmer helt, at fag med højt frafald ofte har mange studerende, der ikke har valgt netop dét studie som 1. eller 2. prioritet, og derfor synes jeg, at karakterkravet rammer ved siden af.«

Men dem med lavere karakterer er jo ofte dem, der ikke kommer ind på deres 1. prioritet? Derfor er KU så vilde efter at få indført karakterkravet.

»Studerende der kommer ind på deres 6. eller 7. prioritet er måske ikke så motiverede efter at læse den uddannelse. Måske man skulle gøre en indsats for at de kan finde sig til rette, tilbyde noget fed undervisning og gøre faget spændende. Jeg synes ikke, at et gennemsnit fra gymnasiet skal afgøre, om man bliver en god studerende eller ej,« siger Studenterrådets formand.

Fremdriftsforhandlinger er allerede i fuld gang og løber gennem foråret. Folketinget forhandler i øjeblikket om et forslag, der gør det muligt at indføre karakterkrav for alle kvote 1-ansøgere. KU’s karakterkrav kan tidligst træde i kraft sommeren 2018.

arn@adm.ku.dk