Farvel til fremdrift: Studerende jubler over ny aftale

(Opdateret med kommentarer fra Lykke Friis).

45 årlige ECTS-point, en fjernelse af tvangstilmelding samt en lille åbning for eftertilmelding. Det er det længe ventede resultat af de fremdriftsforhandlinger, som KU-ledelsen i samarbejde med Studenterrådet er blevet enige om gældende fra efteråret 2016.

»Det her er en stor sejr for os som studerende, og jeg synes virkelig man skal anerkende de tusindevis af KU’ere, der siden dag ét har kæmpet imod den her reform,« siger en glad Malou Astrup, der er formand for Studenterrådet på KU.

Ifølge hende får de nye regler en enorm betydning for de studerendes hverdag:

»De studerende kan ånde lettet op. Det bliver mere fleksibelt at være studerende på KU – man kan nu tage færre end 60 ECTS om året uden at ryge ud på røv og albuer,« siger hun.

45 ECTS og slut med tvangstilmelding

I efteråret besluttede partierne bag fremdriftsreformen, at universiteterne selv kunne vælge hvordan de ville implementere dele af den udskældte reform.

Siden da har KU’s ledelse og Studenterrådet forhandlet frem og tilbage, og resultatet af drøftelserne er nu offentliggjort.

Den største ændring er et farvel til kravet om, at alle studerende skal være tilmeldt 60 ECTS-point om året. Nu skal der ’blot’ bestås 45 ECTS om året. »Det vil lette hverdagen for stressede studerende,« siger Malou Astrup fra Studenterrådet, der samtidig lægger vægt på, at der ikke er tale om 45 nye ECTS-point per år.

De studerende kan således dumpe fag uden automatisk at blive tilmeldt nye – derfor undgår man en ophobning af ECTS-point, hvis ikke man består alle sine fag. Man må dog samlet set ikke blive mere end et år forsinket.

»Nu er det ikke længere jordens undergang at dumpe et fag, for man kan bare tage det om igen,« siger Malou Astrup.

Den såkaldte tvangstilmelding ryger også som en del af aftalen. Dermed slipper ledelsen for per automatik at tilmelde studerende til 60 ECTS om året.

»Det er en lettelse, at vi slipper af med kravet om at tvangstilmelde studerende til undervisning og eksamen. Vi håber, at vi med den nye aftale kan undgå den store fremdriftsbøde på flere hundrede millioner kroner,« siger prorektor for uddannelse Lykke Friis i forbindelse med aftalen ifølge KU’s pressemeddelelse.

Eftertilmelding genindføres – sådan da …

Eftertilmeldingen, der gav de studerende mulighed for at skifte fag ud i begyndelsen af semestre, har været hårdt savnet siden indførelsen af fremdriftsreformen.

Med den nye aftale lukkes der dog delvist op for eftertilmelding. I to uger op til semesterstart åbnes der et fortrydelsesvindue, så de studerende kan omgøre deres oprindelige valg. Men når først undervisningen er i gang, kan man ikke shoppe rundt mellem forskellige fag.

»Desværre kan man ikke skifte fag, når undervisningen er i gang. Til gengæld kan man vælge nye fag i de fjorten dage, der leder op til semesterstart,« siger Malou Astrup.

Hun er dog begejstret for, at KU’s ledelse i aftalen har forpligtet sig på at afholde såkaldte kursusbazarer:

»Her kan man møde undervisere, tale med tidligere studerende og måske se dele af fagets pensumliste. Det gør valget af fag mere kvalificeret,« siger Studenterrådets formand.

Ikke længere orlov på kandidaten

Fra de studerendes side er alt ved aftalen dog ikke lutter lagkage. Fra efteråret af er det ikke længere muligt at tage ubegrundet orlov på kandidaten. Værnepligt, alvorlig sygdom eller barsel bliver nu eneste mulighed for en pause på den sidste del af uddannelsen. Bachelorstuderende har dog stadig mulighed for at tage orlov.

På trods af den begrænsede orlov mener Malou Astrup, at der er grund til at fejre resultatet:

»Vi er glade, og der er god stemning her på kontoret,« siger hun, der i morgen inviterer på champagne i Studenterrådets lokaler for at fejre fremdriftens tilbagetogt.

»Vi skal skåle for et godt stykke arbejde. Samtidig kan studerende og aktive fra universitetets fagråd komme forbi, hvis de har spørgsmål eller vil diskutere den nye aftale,« siger Malou Astrup.

Aftalen træder i kraft fra semesterstarten i september 2016. Der gælder en overgangsordning, så studerende, der allerede er indskrevet på kandidatuddannelsen, ikke bliver ramt af de nye regler. Efter to år skal KU vurdere, om de aftalte initiativer fungerer, og om universitetet fortsat undgår ‘fremdriftsbøden’.

Aftale minder om forhadt plan fra 2013

»Det har været et give-and-take,« siger prorektor for uddannelse på KU Lykke Friis om aftalen med de studerende. »Vi er nået frem til en fælles forståelse af, hvor der er balance mellem hensynet til studiekvalitet, og hvordan vi undgår ‘bøden’ til KU, hvis studietiden ikke bliver kortere.«

KU-ledelsen kunne have strammet skruen mere over for de studerende og stadig været inden for de regler, et flertal i Folketinget har vedtaget for at få mere studiefremdrift, siger Lykke Friis.

»KU holder fast i, at man skal have seks måneder til at skrive speciale,« påpeger hun, ligesom studerende på KU også fremover får mulighed for at holde orlov under deres BA-uddannelse. Desuden indfører KU, som nævnt, en overgangsordning, så studerende, der allerede er indskrevet på en kandidatuddannelse, ikke får ændret præmisserne for deres studier.

Dertil kommer, at KU-ledelsen tager studieforbedrende initiativer, som øget feedback. De enkelte undervisere skal fx fremover ‘varedeklare’ deres kurser og oplyse, hvordan de studerende vil modtage feedback og rådgivning.

Resultatet af aftalen mellem KU’s ledelse og de studerende ligner i store stræk den oprindelige model, som KU’s ledelse arbejdede med, da fremdriftsreformen var helt ny i slutningen af 2013.

Den plan blev, efter at være blevet lækket til Uniavisen, stærkt kritiseret. Omkring 7.000 studerende demonstrerede i slutningen af 2013 foran KU’s hovedbygning blandt andet med krav om at få fjernet aktivitetskrav på 45 ECTS fra planen – samme krav, som KU-ledelse og studenterpolitikere nu er blevet enige om at indføre.

Lykke Friis siger, at en forskel fra 2016 og 2013 er, at studerende og ledelse er blevet enige om, at ‘bøden’ på op til flere hundrede millioner kroner, hvis KU ikke leverer markant hurtigere studerende i de kommende år, er en reel trussel mod universitetets uddannelser og forskning.

Derudover har ledelse og studerende også i vid udstrækning kæmpet samme kamp imod rigide regler fra regeringen.

»Det vigtigste var at komme af med tvangstilmeldingen til eksamen. Det var aldrig en blomst, der har groet i KU’s have,« siger Lykke Friis. »At tvangstilmeldingen er væk, giver de studerende mulighed for igen at sammensætte et mere frit studieforløb.«

arn@adm.ku.dk