Farvel til fjumreår

Stil caffè latten fra dig og kom tilbage til bøgerne. Det er budskabet til de studerende i regeringens udspil til en velfærdsreform

af Kristian Elkjær Kristensen

De nuværende tolv ekstraklip på SU-kortet fjernes og erstattes af større mulighed for at optage slutlån. Starter man uddannelsen for sent, bliver det til en lavere SU-takst. Det foreslår regeringen med sit udspil til en velfærdsreform.

Regeringens håb er at de unge vil droppe sabbatårene og i det mindste komme ned på kun to år før de begynder på uddannelsen. I dag bruges i gennemsnit tre år før en uddannelse påbegyndes.

Regeringen tror at en stramning af SU-reglerne kan genne folk ind på universiteterne tidligere og foreslår derfor en reduktion af SUen på tusind kroner før skat per måned for de studerende der ikke er kommet ind på en uddannelse to år efter den adgangsgivende eksamen.

Studenterrådet ved Københavns Universitet mener ikke at regeringens forslag vil gavne samfundet.

»Vi vil bare få en masse 19-årige ind på universiteterne som ellers ville have taget et sabbatår og ikke ved hvad de har lyst til at studere. De vil føle sig presset ind i systemet før de er klar.

Og de der ville være startet senere, undlader helt at tage en videregående uddannelse,« forudser Studenterrådets formand Jesper Johansen.

Fjernelsen af de 12 såkaldte fjumreklip begrundes med at der nu må økonomiske incitamenter til at få folk hurtigere igennem uddannelsessystemet når først de er kommet derind.

Studenterrådets formand mener at forslaget vil medføre at færre gennemfører studiet.

»Der kan være mange gode grunde til at folk bliver forsinkede i deres studier, men det er meningsløst at tro at de indhenter det hvis man tager deres penge fra dem.

Tværtimod vil det tvinge dem til at arbejde mere hvilket vil tage dyrebar tid fra studierne,« siger Jesper Johansen.

Universiteter straffes for forsinkelser
Både frafald og forsinkelser skal forhindres ved hjælp af personlige samtaler, siger regeringen. Forsinkes man mere end et halvt år i sine studier, får universiteterne således pligt til at tilbyde vejledningssamtaler.

Og hvis forsinkelsen ikke mindskes efter endnu seks måneder, er vejledningen obligatorisk for den studerende.

Som et yderligere incitament for universiteterne indføres færdiggørelsestaxametre på kandidatuddannelserne så universiteterne straffes på pengepungen hvis de lader deres studenter smøle.

Hvis en studerende ikke opnår sit diplom højst et år efter normen, må de dermed vinke farvel til en del af taxameterpengene.

Også de langvarige specialer vil regeringen dæmme op for med sit udspil. Et speciale skal indledes med at der indgås specialekontrakt med afleveringsdato på, og afleveres specialet ikke efter den normerede tid, typisk et halvt år, regnes det for et eksamensforsøg.

Herefter kan den studerende begynde forfra med et nyt speciale – på et halvt år. Denne regel møder igen kritik hos de studerende.

»Under specialet finder folk tit ud af at de skal gå andre veje i deres opgave. Derfor investerer mange et par måneder ekstra for at lave bedre og mere original forskning.

Det vil de nu blive straffet for ved at skulle starte helt forfra på et nyt speciale. Og hvis målet er at få folk hurtigere gennem systemet, må man sige at der er et stort hul lige der,« siger Jesper Johansen.

Reformudspillet skal nu til debat i Folketinget hvor regeringen håber at få stramningerne vedtaget. Reglerne får i givet fald effekt for studerende der får studenterhuen på fra år 2008.

• Send
• Del