Faktura-tænkningen fortsætter

»Fra forskning til faktura.« Sådan sagde videnskabsminister Helge Sander hele tiden, dengang i 00’erne, hvor han også stod i spidsen for den reform, der indførte ekstern ledelse på universiteterne og skulle få dem til at producere mere værdi for erhvervslivet og samfundet.

Alt tyder på, at S-SF vil bære den fane videre, hvis de vinder valget.

Oppositionen har justeret farverne lidt, i samarbejde med deres venner fra de mellemlange videregående uddannelser og andre magtfulde spillere fra erhvervslivet og industrien, og de lover også at smide lidt flere jetoner i puljen. Men de er præcis lige så optagede af at bruge universiteterne til at drive den økonomiske vækst, som VK-regeringen har været.

Vækstkrav sætter dagsordenen

»Universiteterne skal levere nyt samspil med erhvervslivet, så den store viden omsættes til vækst,« skriver S og SF i deres fælles valggrundlag, ’Sammen om Danmark.’

Det er ikke åbenlyst, hvad der er nyt ved den tilgang. »Målet er at styrke forskningen i Danmark og samtidig skabe en solid grobund for nye arbejdspladser og indtægter i erhvervslivet,« skrev VK-regeringen for eksempel i deres handlingsplan, ’Nye veje mellem forskning og erhverv – fra tanke til faktura.’ Det var i 2003.

S-SF udpeger da også konkrete forskningsområder, som skal være omdrejningspunkter for den økonomiske vækst. Partierne vil investere 500 millioner kroner i fire erhvervsforskningscentre, der skal fokusere på klima, miljø, velfærdsteknologi samt sundhed og forebyggelse. »Områder med et stort vækstpotentiale, ikke mindst i form af øget eksport,« som partierne skriver i ’Fair Løsning 2020.’

Fra forskning til … velfærd?

De røde er rørende enige med energibranchen, Ingeniørforeningen og store dele af industrien, når det gælder investeringen i grønne teknologier og velfærdsteknologi. Og forskningen skal ske i partnerskaber mellem universiteter, erhvervsliv og det offentlige.

Udbudsrunder skal afgøre, hvilke af de eksisterende universiteter, der får lov at administrere erhvervsforskningsmillionerne. I ‘Fair Løsning’ lægger S-SF desuden vægt på, at der skal sættes penge af til »praksisnær forskning, der kan binde uddannelsen af velfærdsmedarbejdere sammen med den praksis, de skal fungere i efterfølgende.«

Det sidste tyder på, at professionshøjskolerne kan se frem til et løft i forskningsmidler og prestige, hvis rød blok vinder valget. Forskere, der ikke beskæftiger sig med sygeplejerskers, pædagogers og sosu-hjælperes hverdag, kan så spørge sig selv og de røde partier, om pengene vil blive taget fra andre forskningsområder.

Regeringen alene med spareforslag

VK-regeringen er foreløbig alene om at foreslå en nettobesparelse på forskning. Det forslag til Finanslov, som regeringen fremlagde onsdag den 24. august, lægger op til at beskære forskningen med sammenlagt 668 millioner kroner. Pengene bliver flyttet til undervisning på universiteteterne, der har optaget rekordmange studerende i 2011.

Regeringen fremhæver, at en forskningspulje på 686 millioner kroner endnu ikke er blevet uddelt. Men de såkaldte globaliseringsmidler til forskning og innovation skal fordeles mellem forskningsområder, der tilsammen er blevet beskåret med 1,3 milliarder kroner i 2012. Derfor er nettobesparelsen på 668 millioner kroner.

LÆS: Universiteterne i valgkampen

Oppositionen vil rulle de forskningsbesparelser tilbage, som regeringen har lagt op til i forslaget til Finanslov 2012. I hvert fald en del af dem, lover finansordfører Morten Bødskov (S). Men universiteter og forskere kan ikke af den grund regne med, at der bliver flere penge for dem at søge. Medmindre de selvfølgelig forsker i et af netop de fire områder, S-SF har udpeget som vækstområder.

Stor økonomisk usikkerhed

Desuden er ventetiden i sig selv et problem. Mange universiteter og forskere aner ikke, hvad deres forskningsbudget er for 2012. Og usikkerheden bliver kun større af, at en ny regering, uanset om den bliver blå eller rød, kan forhandle om globaliseringsmidlerne med lige de politiske partier, den har lyst til.

Velfærdsforliget blev nemlig opsagt med efterlønsaftalen, så efter valget er der intet krav om, at en forligskreds (der bestod af V, K, DF, R og S) skal være enige om fordelingen. Og forhandlingerne kan under alle omstændigheder først begynde, når valgkampen er overstået og et nyt folketing er kommet på plads.

Alle kræver hurtig afregning

De røde er langt fra alene om at kræve hurtigt, kontant afkast af de politiske investeringer i viden.

Dansk Erhverv vil lave et taxametersystem, der giver højere ydelser og højere SU til de uddannelser, som uddanner til høj beskæftigelse og høj løn. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har skrevet Dansk Erhvervs forslag lidt om og sendt det ud som ministeriel pressemeddelelse.

LÆS: Taxametersystem sendes til eftersyn kort før valg

Analyse Danmark har i Berlingske Nyhedsmagasin sat spørgsmålstegn ved det økonomiske udbytte af investeringer i forskning og innovation – på baggrund af tal fra de seneste fem og ti år.

Men både universiteter og erhvervsliv har meget svært ved at leve op til kravene om meget hurtig omsætning af forskning til kommerciel succes. De ønsker i stedet stabile og langsigtede investeringer.

Vækst gennem viden tager tid

Dansk Fjernvarme har sammen med Ingeniørforeningen, Dansk Energi, Vindmølleindustrien og den grønne tænketank Concito kritiseret VK-regeringens svage udspil til forskning i grøn teknologi.

»Det er altså svært at anlægge en samlet, overordnet strategi, hvis pengene hele tiden skal være underlagt tilfældige finanslovsforhandlinger. Vi har en sektor, som tænker både ti og tyve år frem,« siger Jørgen Jørgensen fra Dansk Fjernvarme til Altinget.dk.

Det samme gør sig gældende for forskning og højere uddannelser som helhed.

»Universiteterne er vækstdrivere for samfundet. De uddanner de unge mennesker, der skal skabe velstand fremover. Men at nå frem til gode forskningsresultater kan jo tage fem-ti år. At producere ph.d.’er tager fire-fem år. At producere kandidater tager fem år. At opbygge et stærkt forskningsmiljø kan tage 10, 20, 30 år,« siger Jørgen Honoré, universitetsdirektør på KU.

LÆS: KU’s valgønske: stabilitet

DF’s videnskabsordfører Jesper Langballe forlader Folketinget efter valget. Han har, som han selv udtrykker det, »aftjent sin nationale værnepligt.« Uagtet hvad han i øvrigt mener, så efterlader han en særlig position i Folketinget helt ledig: positionen som den ordfører til højre for Enhedslisten, der stædigt fastholder, at viden har en samfundsbærende værdi i sig selv, som ikke kan eller skal gøres op i penge.