Fagbogsforfattere er også forfattere

Danske fagbogsforfattere vil ligestilles med deres skønlitterære kolleger. Både hvad angår bibliotekspenge, anseelse og støttekroner fra Kulturministeren

af Kristoffer Holm Pedersen

Hvordan ser situationen ud for danske fagbøger og deres forfattere? Det var temaet for seminariet ’Virkelighedens litteratur – faglitteraturen’ som studiemønstret Sproglig Rådgivning ved Nordisk Institut havde arrangeret i samarbejde med Fagbogsgruppen i Dansk Forfatterforening.

Fagbogen er nemlig under pres da der i dag ikke findes nær de samme støttemuligheder for faglitterære forfattere som for skønlitterære. Den anses slet og ret ikke for at være ’rigtig’ litteratur. Og det er en skandale da faglitteraturen på mange måder er skønlitteraturens storebror, sagde formanden for Dansk Forfatterforenings Fagbogsgruppe, Egon Clausen, i sit oplæg.

Papirklip og vulkaner
Den præmis var dagens mest prominente gæst, kulturminister Brian Mikkelsen, ikke enig i. Han syntes der er rigtig gode vilkår for faglitteraturen, sagde han og mindede om at der er ganske mange støttekroner til rådighed for faglitterære forfattere. Og faglitteraturen er vigtig, specielt når det gælder det sprog- og kulturbærende, sagde kulturministeren.

Ministeren nåede også et par spørgsmål fra de mange fremmødte fagbogsforfattere inden han gik. De drejede sig for de flestes vedkommende om hvorfor spørgsmålsstillerne ikke havde fået støtte til netop deres bøger om papirklip eller vulkaner. Men dem kunne Brian Mikkelsen ikke hjælpe af hensyn til armslængdeprincippet, sagde han og gik.

Verdens bedste Norge
Formanden for Norsk Faglitterær Forening, Kjell Lars Berge, fortalte hvordan de norske faglitterære forfattere har organiseret sig i en forening separat fra de skønlitterære. Han opfordrede de danske forfattere til at gøre det samme.

Direktøren for Museum Tusculanums Forlag Marianne Alenius var også bekymret, men det var nu ikke så meget på forfatternes vegne. »Det handler ikke om forfatterne. Det handler om bøgerne. De er det vigtigste,« sagde hun og fortalte om problemerne ved at udgive specielt humanistisk faglitteratur i et lille sprogområde som det danske.

Alt for mange bøger
I middagspausen blev der serveret gratis øl fra Carlsberg. Om det var derfor folk kom dryssende for sent tilbage til en utålmodigt ventende Henrik Dahl er ikke til at sige. Men de så glade og veltilfredse ud.

Det gjorde de ikke efter Henrik Dahls meget kontante oplæg hvor han satte spørgsmålstegn ved hele seminariets udgangspunkt, nemlig om det overhovedet er nogen god ide at statsstøtte fagbøger. Problemet er at udbuddet af fagbøger er langt større end efterspørgslen, sagde Henrik Dahl. Og hvorfor skal staten støtte nogle forfatteres lyst til at skrive bøger som ingen gider læse, spurgte han. »Det er fedt at sige at man er forfatter,« sagde Henrik Dahl til de mere og mere mutte fagbogsforfattere. »Men man har ikke krav på at få støtte, bare fordi det er fedt at sige.« »Du skulle skamme dig over det oplæg,« lød det fra en tilskuer.

Ingen offerrolle
I den afsluttende debat tog Niels Bjerrevig, redaktør for bogbranchens blad ’Bogmarkedet’, også fat i forfatternes offerrolle. »Der er ingen der tvinger én til at være forfatter. Hvis man ikke kan være forfatter til sin egen tilfredsstillelse, kan man bare lade være. Man er ikke noget offer,« sagde han.

Ordstyreren Lise Bostrup spurgte om der fra det offentliges side er blevet lagt nok arbejde i at informere forfatterne om hvor de kan søge statsstøtte henne. Men det mente centerchef i Kulturstyrelsen Marianne Kruckow nok. »For jeg synes altså ikke det er for meget forlangt når man søger 100.000 kroner, at man selv søger efter opslag herom på internettet,« sagde hun.

• Send
• Del