Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Eva Smith beskylder Martin Krasnik for groft citatfusk

NYHEDSOVERBLIK MANDAG - Eva Smith beskylder Martin Krasnik for groft citatfusk - Danskerne er skeptiske over for forskning betalt af industrien - AE har beregnet hvad uddannede betaler i skat - Indvandrere kan ikke afkode den danske jobsamtale - Avis raser over 'djøfisering' af lægers konsultationer - Professor: Københavns Kommunes planer for metrobyggeri er ugyldig - Revolutionerende nyt om primtal for matematikspecialister.

Eva Smith beskylder Martin Krasnik for groft citatfusk

DR2 er på vej med en berigtigelse efter et Deadline-interview om offentlighedsloven, skriver Politiken. Årsagen er, at studievært Martin Krasnik, Danmarks Radio, brugte et forkert citat, der fik juraprofessor Eva Smith, Københavns Universitet (KU), til at fremstå som om, at hun slet ikke havde læst lovens bemærkninger. Eva Smith køber ikke DR’s forklaring om, at Martin Krasniks fejl kun var uagtsom.

Danskerne er skeptiske tover for forskning betalt af industrien

I en Eurobarometer-undersøgelse svarer 59 procent af danskerne, at de har svært ved at stole på forskere, der får penge af industrien, skriver Information. Claus Emmeche, biolog og videnskabsteoretiker ved Niels Bohr Institutet på KU, er ikke i tvivl om, at stemningen i befolkningen generelt er kritisk til samarbejdet mellem forskere og industrien.

AE har beregnet hvad uddannede betaler i skat

Læger betaler i gennemsnit mest i skatter og afgifter – 14,4 millioner kroner – mens arkitekter ‘kun’ betaler 3,6 millioner kroner i løbet af et arbejdsliv. Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har beregnet, hvad de forskellige uddannelser – fra korte faglærte til lange akademiske – generelt bidrager med til samfundskassen, skriver Avisen.dk.

Indvandrere kan ikke afkode den danske jobsamtale

Det er de kulturelle normer og ikke så meget det danske sprog, der er udgør indvandreres primære udfordringer til jobsamtaler.Sådan lyder konklusionen i et forskningsprojekt udført af ph.d. og sprogforsker Marta Kirilova ved KU, skriver Nyheder fra KU. Hun har fulgt 41 jobsamtaler til en række særlige integrations- og oplæringsstillinger.

Avis raser over ‘djøfisering’ af lægers konsultationer

Det er endnu et udtryk for den ’tiltagende og utålelige djøfisering af samfundet’, at regeringen og Venstre ifølge et lækket notat har planer om at straffe de praktiserende læger, der henviser patienter videre i systemet til speciallæger. Det skriver Jyllands-Posten søndag i avisens leder, og at djøficeringen allerede har Københavns Kommune risikerer både at overtræde to EU-direktiver, Aarhus-konventionen, VVM-bekendtgørelsen og flere domme fra Menneskerettigheds-kommissionen, mener Peter Pagh.

Revolutionerende nyt om primtal for matematikspecialister

En meget matematik-interesseret mand, Yitang Zhang, har indsendt en mulig løsning på en 271 år gammel primtals-gåde. Først var det Ingeniøren.dk, der den 20. maj beskrev problemstillingen for matematikspecialisterne. Derefter kom så Videnskab.dk med deres beskrivelse den 23. maj, og endelig stødte så Jyllands-Posten til med en artikel den 26. maj om sagen.

anfj@adm.ku.dk

Seneste