Eske Willerslev vil ind i bestyrelsen

Det er to af dansk forsknings absolutte topnavne, som i dag annoncerer deres kandidatur til VIP-pladserne i Københavns Universitets bestyrelse.

Professor og centerleder Eske Willerslev og professor og centerleder Dorthe Dahl-Jensen stiller op på samme valgliste, i øvrigt sammen med et tredje prominent navn, professor og tidligere prodekan for forskning på Science, John Mundy. Eske Willerslev er listens spidskandidat.

Københavns Universitet skal gøre mere for eliteforskning og eliteuddannelse, sagde de to centerledere, da Uniavisen mødte dem ved Grundforskningsfondens årsmøde i Tivoli Kongrescenter. Willerslev og Dahl-Jensen sagde også, at ledelsen skal holde op med at kontrollere og i stedet vise tillid. Og at den måske vigtigste opgave, hvis de bliver valgt ind i bestyrelsen, vil være at udpege en ny rektor, der kan klare sig bedre som universitetets talerør over for regeringen.

Hvorfor stiller I op? Hvad kan I gøre i bestyrelsen?

Eske: Det er en meget kritisk tid for universitetet både på grund af regeringens besparelser, og fordi den kommende bestyrelse skal vælge en ny rektor, når Ralf Hemmingsen stopper. Og den nye rektor får afgørende betydning for, hvilke værdier, der bliver prioriteret i fremtiden på Københavns Universitet.

Vi kommer begge to fra excellence-centre, der fremmer excellence i videnskab og undervisning. Og netop forskning og undervisning er vores kerneydelser. Det er dét, det i virkeligheden skal handle om. Vi vil favorisere excellence inden for undervisning og forskning og sørge for, at resten af systemet – administrationen – er til for at understøtte det.

Dorthe: Samtidig er det vigtigt, at der sidder tunge forskere i bestyrelsen, som kan snakke for forskningen og undervisningen. Fagforeningslinjen har været der altid, og det er da klart, at de også står for gode værdier. Men vi er der, fordi vi er forskere og synes, det vigtigste på Københavns Universitet er at lave forskning og undervisning.

»Vi vil favorisere excellence inden for undervisning og forskning og sørge for, at resten af systemet – administrationen – er til for at understøtte det.« – Eske Willerslev

Eske: Det er kun to pladser i bestyrelsen til forskerne. Derfor er det vigtigt, at der sidder mennesker, de andre i bestyrelsen vil lytte til. Nogen, som forstår, hvad excellence-forskning og undervisning er. Fordi Dorthe og jeg kommer fra de miljøer, har vi noget at byde på i den sammenhæng.

Gør universitet ikke nok for at støtte op om eliteforskning eller excellence i forskning og undervisning?

Eske: Der er ting, der kan blive bedre. Se for eksempel på, hvor besværligt det er at udbyde et undervisningsforløb. Jeg har haft udenlandske forskere, som er kommet til Københavns Universitet og vildt gerne har villet undervise og give noget af den viden, de har – men det har simpelthen været for besværligt for dem at få lov til at sætte et kursus op. Mange af dem er her kun et par år, og på grund af bureaukratiet, der ligger i opstarten af et kursus, er de væk, allerede før de har kunnet nå at starte undervisningen. Det er dårligt for dem, dårligt for os og allerværst for de studerende.

»Mit indtryk er, at administrationen har fået sit eget liv. Og det hænger sammen med et skred helt generelt fra en tillidsbaseret ledelse til en kontrollerende ledelse.« – Eske Willerslev

Dorthe: Det er meget vigtigt for os at kunne tiltrække de bedste udenlandske forskere til Københavns Universitet. Vi er et topuniversitet, nr. 6 i Europa, og vi burde kunne tiltrække rigtig dygtige forskere. Men for det første er vores opslags- og ansættelsesprocedurer ikke særligt effektive. For det andet tilbyder vi ikke gode nok startpakker for vores besøgende forskere. Hvis de kommer til ETH i Zürich eller Oxford eller Cambridge, får de en startpakke, der vil noget. ’Her er et laboratorium, her er nogle medarbejdere og nogle penge, så du kan slå stillinger op’. Det vil vi arbejde for. Vi vil gerne gøre det mere attraktivt at være forsker ved Københavns Universitet.

Koster den slags ikke penge?

Eske: Jo, men det er jo en prioriteringssag. Undervisning og forskning er jo kerneydelsen. Det administrative apparats fornemmeste opgave burde være at understøtte de to funktioner. Men mit indtryk er, at administrationen har fået sit eget liv. Og det hænger sammen med et skred helt generelt fra en tillidsbaseret ledelse til en kontrollerende ledelse.

Jeg er godt klar over, at alt det her ikke kun er universitetets skyld, og at der også er noget, der bliver beordret fra politisk hold. Men jeg synes, man skal tilbage til den tillidsbaserede ledelse, hvor hele support-apparatet handler om uddannelsen og forskningen.

Som forsker og ph.d-studerende, laver man en masse aktiviteter – fx udfyldelse af skemaer – hvor man spørger sig selv: Hvad er det egentlig godt for, andet end at tage min tid? Vi skal have et simpelt system til forskerne, så de kan bruge deres tid på det, der er meningen: At forske og undervise.

»Det er kun to pladser i bestyrelsen til forskerne. Derfor er det vigtigt, at der sidder mennesker, de andre i bestyrelsen vil lytte til.« – Eske Willerslev

Dorthe: På KU’s hjemmeside var der en video med en af de ansatte i administrationen, som præsenterede sin arbejdsplads. Hun gik rundt i universitetets skønne sale på Nørregade og fortalte, hvor fantastisk, det var at arbejde i de gamle bygninger, at kollegerne var gode, og opgaverne rigtig spændende, og at det var en attraktiv arbejdsplads. Men på intet tidspunkt blev det nævnt, at hun var glad for at arbejde med forskere og dygtige studerende. Så i en præsentationsvideo af universitetet, glemmer man fuldstændigt at nævne kerneværdierne for arbejdspladsen.

Jeg tror, at hvis man gik hen til en medarbejder i A.P. Møller og spurgte, hvad firmaets kerneværdier var, kunne de godt huske det. Det er et eksempel på, at administrationen på universitetet har et liv og et virke helt i sig selv uden forbindelse til, hvad et universitet er. Jeg viste videoen til folk fra ledelsen, og de kunne ikke se, hvad der var galt med den.

»Det er helt, helt centralt, hvem der bliver rektor, og hvilke værdier, den person har. Det vil vi gerne være med til at påvirke.«- Eske Willerslev

Læs mere:

De vil øge medarbejderindflydelsen – og rydde op i kafkask administration

I siger, at administrationen skal være bedre til at støtte op om kerneydelserne. Men administrationen er hårdt presset. Hvordan hænger det sammen? Hvordan skal de få ressourcerne til det?

Eske: Nu skal det lige siges, at der altid bliver skudt på administration. Forskerne skyder tit på administrationen uden at tænke på, at den administrative byrde kommer fra politisk hold. Det er ikke altid noget, de administrative medarbejdere har et valg omkring. Men når det så er sagt, så er der også administrative procedurer, som er resultatet af valg, universitetet selv har taget. Valg, som fakulteterne selv har taget. Det er ikke alt, der kommer ovenfra.

Dorthe: Det er derfor, valget af den nye rektor er så vigtigt. Det er uendelig vigtigt, hvad rektor siger, og hvordan rektor agerer med det politiske system. Han skal fortælle dem, at de skal have tillid til os og til, at vi gør vores bedste. De skal ikke fungere som et kontrolorgan.

Eske: Dorthe har ret i, at det er det allermest centrale. Altså, vi vil arbejde for excellence i uddannelse og forskning, men det vigtigste er den kommende rektor. For rektor er talerøret. Rektor bestemmer, hvem der bliver dekaner. Den linje, rektor lægger, den holdning og de værdier, rektor taler for, kommer til at dryppe ned gennem hele systemet. Det er helt, helt centralt, hvem der bliver rektor, og hvilke værdier, den person har. Det vil vi gerne være med til at påvirke.

»Man må man sige, at Ralf Hemmingsen og Københavns Universitet som konsekvens af Penkowa-sagen har haft det svært over for regeringen.«- Dorte Dahl-Jensen

Jeg kan ikke lade være med at spørge: Er I tilfredse med rektor?

Dorthe: Han går jo af, så vi synes, det er mere interessant at beskæftige os med, hvem der bliver den næste.

Men så kan man jo spørge: Hvad skal den næste rektor føre videre, og hvad skal ændres?

Eske: Jeg synes, at Ralf Hemmingsen har gjort mange gode ting. Der har selvfølgelig været Penkowa-sagen, den tror ikke, nogen har været glade for. Men jeg kunne godt tænke mig, at excellence-delen – at forskningen og undervisningen skal ligge helt i top – skal vægtes højere.

Man skal se ud i verden og tiltrække de bedste folk. Så nytter det ikke noget, at man gør som hidtil og siger: Du kan få et kontor og et skrivebord og så kan du selv gå i gang med at søge penge og bygge noget op. Det nytter ikke, når man ser amerikanske universiteter, som giver nye forskere en startup-package, så de kan køre i fem år uden at få en bevilling. Hvis vi skal være betydningsfulde og kunne konkurrere i den verden, kan vi ikke længere spise folk af med et bord og en stol. Så kommer de dygtige forskere ikke længere til Københavns Universitet. Der kunne jeg godt tænke mig, at rektor slår et endnu større slag for excellence i forskning og undervisning – og at ledelsen på KU praktiserer en ledelsesstil, hvor man stoler på folk og ikke kontrollerer den.

Dorthe: Man må man sige, at Ralf Hemmingsen og Københavns Universitet som konsekvens af Penkowa-sagen har haft det svært over for regeringen. Det blev set som en meget dårlig sag, og Københavns Universitet mistede standing på grund af den. Derfor har vi meget brug for en rektor, som har en høj standing i regeringen.

Eske: Og som har en høj standing blandt dem, vedkommende skal lede, nemlig forskerne og de studerende.

Dorthe: Jeg synes også, Københavns Universitet har stået for meget i stampe, når det gælder om at kommunikere vores resultater. Vi er et gammelt og velrenommeret universitet, og vi har jo også den højeste standing og den bedste forskning i Danmark, men vi fortæller det ikke ret meget. Syddansk og Aarhus Universitet har været meget bedre til at promovere sig selv.

»Vi er et gammelt og velrenommeret universitet, og vi har jo også den højeste standing og den bedste forskning i Danmark, men vi fortæller det ikke ret meget. Syddansk og Aarhus Universitet har været meget bedre til at promovere sig selv.« – Dorte Dahl-Jensen

I skriver i programmet, at der skal være mere direkte dialog mellem forskere og studerende. Hvor skal ressourcerne komme fra? Der bliver jo skåret …

Dorthe: Når man er ansat på universitetet, må man sætte flere timer af til det.

Eske: Præcis. Det er jo et valg. Jeg har snakket med kolleger om det. Når vi kigger tilbage på, hvorfor vi valgte at blive forskere, handler det tit om det personlige møde. Selvfølgelig betyder en forelæsning og dens kvalitet noget, men det allervigtigste er: Hvem var det, jeg mødte? Hvem kom hen og snakkede med mig, inspirerede mig og fik mig til at tænke: »Hold kæft, jeg vil gerne være ligesom dig.« Derfor er de direkte konfrontationstimer enormt vigtige.

Jeg er lige startet med at arbejde halv tid på Cambridge, hvor hele systemet er bygget op omkring en mentorordning. Hver professor har en håndfuld studerende, man er mentor for. Som de studerende kan komme til og lære alt – også alt det i forskningslivet, man ikke lærer om til forelæsningerne, og som jeg kan love dig for er mindst lige så vigtigt som det, man hører i undervisningen.

Det kunne vi have godt af på KU. Og lige dét, det er et spørgsmål om tid, ikke penge.

Hvordan? Skal underviserne arbejde mere uden at få flere penge for det?

Eske: Igen er det til dels et spørgsmål om, hvordan du vælger at vægte betydningen af forskellige former for undervisning på universitetet. Jeg er enig med Dorthe i, at vi skal have forskningsbaseret undervisning – og én ting er sikkert, du får ikke glade og engagerede undervisere ved et kontrolsystem. Hvis folk ikke vises tillid og synes om at være på deres arbejdsplads, vil de ikke yde optimalt eller ekstra. Det gælder helt generelt, men måske mere end noget andet sted på universitetet, hvor frihed og nysgerrighed er en grundlæggende drivkraft i arbejdet.

Apropos spørgsmål om tid: I er travle mennesker. Har I overhovedet tid til bestyrelsesarbejdet?

Eske: Jeg tager mig tid, fordi jeg synes, det er vigtigt. Jeg lover dig: Hvis jeg ikke syntes, det var vigtigt, havde jeg aldrig siddet i denne her stol og talt med dig. Men jeg synes, valget til bestyrelsen er vigtigt, både på grund af den krise, universitetet er i, og på grund af valget af rektor. Som Dorthe sagde: Den person bliver talerøret. Det er jo helt afgørende, mand, hvem den person bliver. Derfor tager jeg mig tiden.

Hvad må du droppe for at få tid

Eske: I bund og grund betyder det, at der bliver skrevet lidt mindre på en artikel, eller at den udkommer senere. Eller også bliver den nat noget længere. Sådan er det bare. Det her er så vigtigt, at det skal prioriteres.

dennis.christiansen@adm.ku.dk