Esben Lunde: KU skal stoppe med at give fremdriftsreformen skylden

Partierne bag fremdriftsreformen (V, S, RV, SF og K) har i dag fremlagt en noget anderledes fremdriftsreform, end den de selv aftalte for to år siden.

Studerende skal ifølge den nye aftale ikke længere automatisk tilmeldes prøver svarende til 60 ECTS-point per studieår, og de må også gerne igen fremover framelde eksamener. Det er stadig et krav, at studerende oplyser og søger merit for tidligere beståede fag, men universiteterne må ikke længere give tvungen merit for fagligt irrelevant uddannelse.

Universiteterne må også, når aftalen er blevet lov, selv beslutte, hvor mange ECTS-point, en studerende skal bestå per studieår, dog maksimalt 45.

Trods lempelserne skal danske studerende dog fortsat uddanne sig i gennemsnit 4,3 måneder hurtigere i 2020 end i 2011, det er partierne enige om. (På KU skal de studerende være 7,6 måneder hurtigere, fordi de var langsommere end flertallet i udgangspunktet).

Universiteter skal selv svinge pisk

Essensen af ændringen er altså, at det fremover er uddannelsesstederne selv, der skal svinge pisken over deres studerende. Sker det ikke, får de færre penge fra staten til uddannelser og forskning, den såkaldte fremdriftsbøde, der for KU’s vedkommende kan koste 345 millioner kroner.

På KU har rektoratet taget kritisk imod den reformerede fremdriftsreform. Rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis skrev i et debatindlæg om reformens version 2.0, at den satte dem i en »kattepine,« fordi de ville blive nødt til »at begrænse aktiviteter, som rent faktisk gavner de studerende og samfundet,« hvis KU skal undgå bøden.

Uklædelig opførsel fra KU

Men den snak vil uddannelsesminister Esben Lunde Larsen ikke høre:

»Jeg vil sende et klart signal om, at det, som både jeg og hele forligskredsen opfatter som ansvarsfrasigelse, må stoppe nu,« siger han til Uniavisen. »Det er ikke klædeligt for KU at skubbe fremdriftsreformen foran sig.«

KU-ledelsen havde ønsket, at politikerne ville droppe bøden, så universitetet var fri til fx at lade studerende holde pause for at forske, ligesom KU også gerne vil holde fast i, at studerende får fulde seks måneder til at skrive speciale, selv om det også forsinker.

»Lovgivningen siger alene, at specialet skal svare til 30 ECTS-point. Hvis KU ønsker specialer på seks måneder, så har KU et institutionelt ansvar for at arrangere det. Specialet har ikke noget med fremdriftsreformen at gøre,« siger Esben Lunde Larsen.

»Angående forskningsår vil jeg igen appellere til, at KU stopper ansvarsfraskrivelsen. Man kan, inden for rammerne af reformen, være over ni måneder forsinket i sit studium. Det er rigelig tid til fx forskning og praktikophold. I 2014 var der 466 studerende på forskningsophold. Hvis man ikke kan rumme det antal, uden at det vælter den samlede reform, er det udtryk for dårlig styring på institutionerne,« siger uddannelsesministeren.

Rektorer til rivegilde

Esben Lunde Larsen siger, at han sammen med uddannelsesordførerne fra de øvrige partier bag reformen vil orientere rektorerne på universiteterne om de nye vilkår på et »møde til gensidig forståelse af, hvem der har ansvar for hvad.« Han kalder det »et meget usædvanligt skridt«.

Nu får universiteterne altså selv aben med at implementere reformen?

»Jeg anerkender slet ikke at tale om en ’abe’,« siger Esben Lunde Larsen. »Vi har lyttet til universiteternes ønsker. Og hvis man vil have ansvar og frihed, hvilket vi giver dem, må man stoppe med at skubbe fremdriftsreformen foran sig.«

Repræsentanter for de studerende bliver også inviteret til et stormøde, siger uddannelsesministeren, »så ingen bliver foregøglet, at det ikke er muligt for eksempel at tage et forskningsår.«

De studerende er taget som gidsler af uni-ledelser

Forsknings- og uddannelsesordfører for Socialdemokraterne Mette Reissmann støtter Esben Lunde Larsens kritik af KU’s ledelses håndtering af fremdriftsreformen:

»Jeg er enig med ministeren i, at KU-ledelsen må tage ansvaret på sig, når de nu får bedre rammer at agere inden for,« siger hun. »Jeg er træt af, at man – uanset hvilke dysfunktioner, man selv har i organisationen – peger på fremdriftsreformen som årsag.«

Hun siger, at universiteterne »har taget de studerende som gidsler,« når universitetsledelser flere steder har fortolket reglerne ’enormt rigidt’. »Når de studerende så har brokket sig, har man givet fremdriftsreformen og lovgiverne skylden.«

Der er en vis fremdrift i fremdriften

Mette Reissmann mener, at universitetsledelserne på de universiteter, hvor de studerende er længst tid om at gennemføre, har forsømt at udvise rettidig omhu og selv få deres studerende hurtigere igennem.

»Universiteterne har haft en masse ønsker, som vi har imødekommet, blandt andet ophævelsen af de automatiske tilmeldingskrav og sænkningen af beståkravet fra 60 til 45 ECTS,« siger Mette Reissmann, som også glæder sig over, at Danske Universiteter – universiteternes interesseorganisation – har reageret overvejende positivt på den nye fremdriftsreform.

De vil jo stadig gerne have fjernet bøden.

»Ja. Men det går jo fint. Universiteterne har i snit reduceret studietiden med 1,4 måneder – mon ikke de når de resterende 2,9 måneder også. Det tror jeg bestemt på,« siger Mette Reissmann.

chz@adm.ku.dk