Er SU'en trimmeklar?

SU’en har i årevis været en hellig ko i dansk politik. Den hæderkronede støtteordning ses af mange, særligt studerende, som en kernevelfærdsydelse på linje med barselsorloven og folkepensionen.

Men i disse besparelsestider er alt til debat – og i særdeleshed det dyre danske uddannelsessystem. Både Tænketanken DEA og flere debattører, herunder CBS-professoren Niels Bjørn-Andersen, har undret sig over, at politikerne vælger at skære ned på vores universiteter, når de i stedet kunne barbere lidt på verdens mest generøse SU.

I 2014 kostede SU’en til universitetsstuderende 8,9 milliarder i alt, SU-lån inkluderet. Til sammenligning skal over de kommende fire år spares 8,7 milliarder på forskning og uddannelse.

Men hvad mener politikerne?

Uniavisen har været i kontakt med samtlige uddannelsesordførerr på Christiansborg for at høre, om SU-en efterhånden er blevet kornfed og trimmeklar. Læs her, hvad de svarer på fire spørgsmål, der går igen i SU-debatten (se spørgsmålenes fulde ordlyd i faktaboksen til højre).

Enhedslisten, Eva Flyvholm:

1) Hvorfor er vi, på trods af den høje SU-sats, de langsomste studerende i verden, og hvad kan gøres ved det?

»Når jeg kigger på SU-systemet og vores uddannelser hæfter jeg mig ved, at vi har super dygtige dimittender og studerende, der kommer igennem deres uddannelse som hele mennesker. Danskere studerende er ikke de hurtigste til at komme igennem, men der ligger en værdi i, at man sideløbende med studierne har studiejob, kan tage et semester i udlandet med mere. Det giver også en række kompetencer som færdiguddannet, og derfor er det vigtigt, at man ikke kun kigger på, hvor hurtigt de studerende gennemfører deres uddannelse.«

2) Den omvendte Robin Hood? Er SU’en en socialt skævvridende ordning, der finansierer de bedst stilledes uddannelse?

»Nej, SU’en er ikke socialt skævvridende – tværtimod. Vi skal huske på, at det ikke kun er universitetsstuderende der modtager SU. Pædagoger, lærerstuderende, gymnasieelever og unge på teknisk skole får jo også SU.

Det er vigtigt at få unge fra alle socialklasser ind i uddannelsessystemet, og det problem løses ikke ved at skære i SU’en. Vil vi have flere arbejderklassebørn ind på uddannelserne, skal vi sætte langt tidligere ind. Det handler om at have en god folkeskole, sikre god vejledning og bevare et højt timeantal på uddannelser. Hvis vi afsætter ressourcer til vejledning, vil flere studerende med en ikke-boglig baggrund komme længere på uddannelserne.«

3) Skal det sjette SU-år afskaffes?

»Det sjette SU-år består, hvis det står til Enhedslisten. Der kan være mange gode grunde til at bruge længere tid på sit studie. Hovedfokus må ligge på kvalitet, og ikke på at mase folk igennem hurtigst muligt. Samtidig sikrer det sjette SU-år fleksibilitet og mulighed for at skifte studie, hvis man ikke valgte rigtigt i første omgang.«

4) Har SU’en en fremtid?

»Ja, bestemt. I virkeligheden synes jeg det er forkert at diskutere, om man kunne skære på SU’en for i stedet at droppe besparelser på forskning og uddannelse.

Vi har en regering, der sparer milliarder på uddannelser for i stedet at give skattelettelser til samfundets rigeste. Det er ikke enten/eller, når det gælder uddannelse og SU – for der er råd til både at prioritere gode uddannelser og sikre SU’en samtidig.«

Socialdemokratiet, Mette Reissmann:

1) Hvorfor er vi, på trods af den høje SU-sats, de langsomste studerende i verden, og hvad kan gøres ved det?

»Den langsommere studietid skyldes bestemt ikke SU’en. Det skyldes snarere, at mange beslutter sig for at lave andre ting undervejs. Erhvervsarbejde eller sygdom kan forsinke og gøre, at man ikke kan holde frekvensen hele sin studietid. Men du får mig ikke til at sige, at vi får unge mennesker hurtigere igennem ved at straffe dem på økonomien.«

2) Den omvendte Robin Hood? Er SU’en en socialt skævvridende ordning, der finansierer de bedst stilledes uddannelse?

»Jeg er fuldstændig uenig i, at SU’en ikke kommer alle til gode. SU’en er en kernevelfærdsydelse, og hvis man begynder at lave om på vores flotte SU risikerer man at ryge tilbage til 60’erne og 70’erne på uddannelsesområdet. Eller få amerikanske tilstande, hvor forældre tvinges til at vælge mellem hvilke af deres børn, der skal have en uddannelse.

Vi skal have et solidarisk uddannelsessystem, og SU’en spiller en stor rolle deri. Derfor bør kandidatstuderende selvfølgelig også modtage SU. Jeg er ikke tilhænger af et bachelorarbejdsmarked – der skal være økonomisk incitament til at tage en kandidatuddannelse.«

3) Skal det sjette SU-år afskaffes?

»Som jeg allerede har nævnt kan man blive forsinket af flere forskellige årsager, og derfor bør det sjette SU-år fortsat bestå. Vi var jo en del af forliget omkring fremdriftsreformen, og kravet om fremdrift står jeg inde for. Men vi tror ikke på, at man får unge mennesker hurtigere igennem ved at straffe dem på økonomien.«

4) Har SU’en en fremtid?

»SU’en har en fremtid, både for bachelor- og kandidatstuderende. Socialdemokraterne har et mål om at skabe den bedst uddannede generation, og det sikres gennem gode rammer for de studeende. SU’en er et helt unikt, solidarisk og dansk velfærdsydelse, og jeg er både glad for og stolt af vores SU-system.«

Anni Matthiesen, Venstre:

1) Hvorfor er vi, på trods af den høje SU-sats, de langsomste studerende i verden, og hvad kan gøres ved det?

»SU’en er også en værdipolitisk prioritet, og den er social nødvendig. Unge mennesker fra forskellige typer af hjem skal have råd til en uddannelse. Vi er ikke parat til at skrue på den knap (SU’en, red.). Vi har valgt at skrue på omprioriteringsknappen, for her kan man finde penge uden at det går ud over kvaliteten på undervisningen.«

2) Den omvendte Robin Hood? Er SU’en en socialt skævvridende ordning, der finansierer de bedst stilledes uddannelse?

»Det er muligt, at SU’en mest tilgodeser de bedst stillede. Men for mig er det vigtigt, at alle unge har lige muligheder – lighedstanken skal gælde hvad angår uddannelse. Unge fra dårligere stillede hjem skal ikke fravælge uddannelse af økonomiske årsager, og derfor er SU’en vigtig.«

3) Skal det sjette SU-år afskaffes?

»Vi har jo for nylig strammet op på SU-området og samtidig justeret på fremdriftsreformen – og derfor er der ikke planer om at fjerne det sjette SU-år.«

4) Har SU’en en fremtid?

»Her og nu rører vi ikke SU’en. Men man kan ikke give garantier i politik. Hvem ved, om det er noget vi skal se på i fremtiden. Ordningen er god, fordi den giver et godt afsæt til at komme i gang med en uddannelse – uanset social baggrund. SU’en er et godt fundament til at sikre at alle kan få uddannelse, og det er godt.«

Hos Det Konservative Folkeparti er uddannelsesordfører Mai Mercado på orlov. Partiets pressetjeneste har givet følgende svar:

1) Hvorfor er vi, på trods af den høje SU-sats, de langsomste studerende i verden, og hvad kan gøres ved det?

»Det er den problemstilling, der gav anledning til Fremdriftsreformen, som nu ændres, og den proces afventer vi.«

2) Den omvendte Robin Hood? Er SU’en en socialt skævvridende ordning, der finansierer de bedst stilledes uddannelse?

»Robin Hood forsvarede borgerne mod grisk skatteopkrævning, så man kan diskutere, hvor godt et billede den omvendte Robin Hood er på danske studerendes situation. Men det er korrekt, at man forsøger at øge antallet af højtuddannede ved hjælp af SU’en. Så kan man mene, at hvis det forsøg lykkes, så har man givet penge til folk, der ender med at tjene penge, men de er ikke højtuddannede eller vellønnede fra start.«

3) Skal det sjette SU-år afskaffes?

»I første omgang vil vi forsøge at tilrette Fremdriftsreformen. Når vi har set, hvilken effekt det har, vil vi se på, om der er behov for yderligere tiltag.«

4) Har SU’en en fremtid?

»Ja.«

Socialistisk Folkeparti, Jacob Mark:

1) Hvorfor er vi, på trods af den høje SU-sats, de langsomste studerende i verden, og hvad kan gøres ved det?

»Det er fordi vi i Danmark mener, at uddannelse er mere end bare at læse i en bog. Uddannelse handler også om at opnå en generel dannelse. Derfor er det rent menneskeligt vigtigt, at man kan komme i praktik, få et studiejob eller tage et halvt år til udlandet som en del af sin uddannelse.«

2) Den omvendte Robin Hood? Er SU’en en socialt skævvridende ordning, der finansierer de bedst stilledes uddannelse?

»Politik handler om verdensbilleder, og i min verden skal uddannelse være tilgængelig for alle. Jeg har oplevet studerende, der ikke har haft råd til at købe studiebøger, god mad eller en ordentlig bolig. Jo, det kan da godt være, at SU’en i højere grad kommer middelklassen til gavn. Men skævvridninger på uddannelser handler ikke om SU’en – det handler om ulighed generelt.

Når uligheden stiger, vil der også være færre børn fra de lavere sociale klasser, der vælger at tage en uddannelse. Så at skære eller fjerne SU’en vil aldrig være en løsning. Hvis vi skal have børn fra dårligere stillede samfundslag gennem uddannelsessystemet, gør vi det gennem bekæmpelse af ulighed, aldrig ved at skære eller fjerne SU’en.«

3) Skal det sjette SU-år afskaffes?

»Jeg mener ikke, at man skal afskaffe det 6. SU-år. Alle mennesker kan blive klogere. Alle mennesker kan komme til at vælge en uddannelse, som ikke passede dem alligevel. Derfor skal der også være plads til, at man kan få SU, selv om man skifter.«

4) Har SU’en en fremtid?

»Ja. Jeg vil aldrig aflive SU’en, fordi det efterlader nogle skæbner uden muligheden for at opnå en uddannelse.«

Radikale Venstre, Ida Auken:

1) Hvorfor er vi, på trods af den høje SU-sats, de langsomste studerende i verden, og hvad kan gøres ved det?

»Det handler i høj grad om, at der på mange uddannelser er skabt en kultur, hvor det er i orden at tage sig god tid. Jeg kan selv huske det på teologi-studiet, hvor det lå i luften, at man sagtens kunne bruge ti år på at blive færdig. Danske studerende skal blive hurtigere, men det sker ved at ændre kulturen og give institutionerne ansvar for at sikre fremdriften, ikke ved at skære i SU’en.«

2) Den omvendte Robin Hood? Er SU’en en socialt skævvridende ordning, der finansierer de bedst stilledes uddannelse?

»SU’en er en investering der betaler sig. Ordningen er en del af løsningen på at få flere ikke-boglige studerende ind på uddannelserne. Jeg siger ikke, at SU’en er svaret på alle problemerne, for det er mindst lige så vigtigt, at institutionerne påtager sig et socialt ansvar og er i stand til at håndtere elever fra ikke-boglige hjem. Derfor er vi også så kede af, at Esben Lunde Larsen og regeringen har skrottet målet om at sikre større social mobilitet på de videregående uddannelser.«

3) Skal det sjette SU-år afskaffes?

»Nej, for det skal være muligt at træde ved siden af og vælge et forkert studie. Dog vil jeg understrege, at det sidste SU-år er tænkt til folk der vælger forkert eller kommer i problemer. Det er ikke et ekstra år man kan bruge til at forlænge sin uddannelse hvis man lige har lyst. Hvis SU’en skal have en fremtid, tror jeg det er afgørende, at alle har blik for dette.«

4) Har SU’en en fremtid?

»Ja, SU’en er en god ordning. Den sikrer at studerende har en økonomisk tryghed, at de ikke behøver et fuldtidsarbejde ved siden af studierne – og sidst men ikke mindst bidrager den til den sociale mobilitet, således at unge fra ikke-boglige hjem kan tage en uddannelse. Det er også godt, at danske dimittender ikke begynder deres arbejdsliv med at være dybt forgældede, sådan som det ses mange andre steder.«

Alternativet, Carolina Magdalene Maier:

1) Hvorfor er vi, på trods af den høje SU-sats, de langsomste studerende i verden, og hvad kan gøres ved det?

»Der er ikke noget i vejen med, at vi ikke kommer ligeså hurtigt igennem. Faktisk ser vi det i Alternativet som en fordel, ikke en ulempe. For det giver mulighed for, at man gennem studierne kan komme i praktik, tage et arbejde eller måske endda få børn mens man læser.«

2) Den omvendte Robin Hood? Er SU’en en socialt skævvridende ordning, der finansierer de bedst stilledes uddannelse?

»SU’en gives til alle – til de bedst stillede, men også de dårligst stillede. Uden SU’en ville der være en større social usikkerhed. Derfor støtter vi heller ikke ideen om at give fordelagtige lån, som man kan tilbagebetale efter endt uddannelse. SU’en skal være en ydelse man får gennem hele forløbet, bachelor såvel som kandidat.

Hvis man vil sikre større social mobilitet kunne man øge andelen af kvote 2-studerende på universiteterne. På Medicin taler man jo om, at det nærmest er umuligt at blive optaget, hvis ikke man er en 12-tals pige. Hvis man undgår for stor en bureaukratisk byrde, er vi åbne for at ændre systemet, så flere optages på kvote 2.«

3) Skal det sjette SU-år afskaffes?

»Det er jo sådan en klassisk væksttankegang: Bare kom hurtigt igennem systemet, så du kan komme ud på den anden side og spytte penge i statskassen.

Vi skal være rummelige på de danske uddannelser. Ikke alle læser lige hurtigt eller skriver lige gode opgaver. Nogle er rigtig dygtige, andre har det rigtig svært. Derfor er det sjette SU-år godt, for det er en vigtig elastik at have. Det skaber rum for de studerende, der har brug for ekstra tid.«

4) Har SU’en en fremtid?

»Ja, vi har hverken behov for at skære i SU’en eller lægge den om. Der skal prioriteres uddannelse i fremtiden, og det bliver SU’en fortsat en del af.«

Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl:

1) Hvorfor er vi, på trods af den høje SU-sats, de langsomste studerende i verden, og hvad kan gøres ved det?

»Det har noget at gøre med kulturen på universiteterne, ikke SU’en. Der er jo samme SU i København og Aalborg, men alligevel er der kæmpe forskel på, hvor hurtigt man kommer igennem. Men jeg anerkender da problemet, for danske unge kan godt blive hurtigere færdige – det var jo netop også en af grundene til at indføre fremdriftsreformen.«

2) Den omvendte Robin Hood? Er SU’en en socialt skævvridende ordning, der finansierer de bedst stilledes uddannelse?

»Min holdning er, at SU’en skal være levegrundlaget hos alle studerende – ingen skal udelukkes på grund af økonomi.

Men det er da rigtigt, at mange SU-modtagere er på vej til at blive velstillede, og derfor er vi i Dansk Folkeparti villige til at kigge på, om der er bedre modeller end den nuværende, når man nærmer sig afslutningen på sin uddannelse. Eksempelvis kunne man få forlænget sin uddannelse og få mindre SU hvis man kan dokumentere erhvervsrelevant arbejde. Så sparer man penge og sikrer de unges kontakt til erhvervslivet – og det lyder dejligt i mine ører.«

3) Skal det sjette SU-år afskaffes?

»Vi er åbne for at overveje det sjette SU-år. Det skal ikke være sådan, at man planlægger at tage et ekstra år. Unge med problemer eller handicap skal have muligheden, men jeg kan godt forestille mig en mere fleksibel ordning, hvor man søger om et ekstra år i stedet for at have det liggende i baghånden.«

4) Har SU’en en fremtid?

»Ja, SU’en har absolut en fremtid. Nogle ting kan måske nok gøres smartere, men i bund og grund er det en glimrende ordning.«

Liberal Alliance, Henrik Dahl

1) Hvorfor er vi, på trods af den høje SU-sats, de langsomste studerende i verden, og hvad kan gøres ved det?

»Man må nok sige, at de temmelig komfortable økonomiske rammer om de danske studerende betyder, at folk ikke har alt for travlt med at blive færdig med studiet. Argumentet om at fred og ro til studierne skaber hurtigere studerende holder ganske enkelt ikke.«

2) Den omvendte Robin Hood? Er SU’en en socialt skævvridende ordning, der finansierer de bedst stilledes uddannelse?

»Det er klart, at de mennesker der tager en uddannelse gennemsnit kommer til at tjene mere end andre. At karakterisere de studerende som de bedst stillede eller som samfundets top er helt at skyde forbi, da gruppen af unge der får en uddannelse i dag, er meget bred.«

3) Skal det sjette SU-år afskaffes?

»Forligskredsen bag den seneste SU-reform bør helt sikkert gennemse denne reform. Men da hvert enkelt parti i et forlig har ”veto”, er det svært på stående fod at sige, om der er vilje til at reformere – og i givet fald hvordan.«

4) Har SU’en en fremtid?

»Det er svært at se, at der skulle ske grundlæggende forandringer af SU’en i den nærmeste fremtid.«

arn@adm.ku.dk