Er burkarapport god videnskab?

KONTROVERSIEL FORSKNING - »Fup og svindel« og »amatøragtig«. Pia Kjærsgaard og Naser Khader lagde ikke fingre imellem, da den omdiskuterede burkarapport blev offentliggjort. Men eksperter i videnskabsteori og metode bakker KU-forskerne op og kalder kritikken for politisk

af Stine Maiken Brix

»Den er elendig og overhovedet ikke troværdig,« konkluderede Pia Kjærsgaard i samme øjeblik, som de sidste par ugers mest omtalte stykke videnskabelige arbejde, burkarapporten, blev lagt frem for offentligheden.

LÆS: rapporten som e-pages.

Pia Kjærsgaard var først og fremmest kritisk over for forskernes arbejdsmetoder, hvor de blandt andre har interviewet imamer fra de største danske byer.

Lederen af Dansk Folkeparti, som ikke kun arbejder for et generelt forbud mod burkaer, men også for stop for tørklæder i skoler, hjemmeværnet og domstole, satte trumf bag sin kritik med et direkte angreb på forfatterne bag rapporten:

»Jeg overvejer at anmelde forskerne til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. De er så langt ude.«

Men Pia K. kan bare komme an. Det siger institutleder Ingolf Thuesen, som på vegne af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) ved Københavns Universitet har taget imod rapport-bestillingen fra regeringens burkaudvalg.

»Jeg håber, hun anmelder os for dårlig videnskab. Så kan vi da få den sag afgjort i stedet for, at det bare bliver ved tomme trusler. Der ikke en finger at sætte på den forskning, som vores medarbejdere har udført,« siger Ingolf Thuesen til Universitetsavisen.

Imamer eller ej

Pia Kjærsgaard og Naser Khader kritiserer først og fremmest, at forskerne som led i deres undersøgelse har henvendt sig til imamerne Abdul Wahid-Petersen og Abu Bashar samt til Islamisk Trossamfund, som ifølge Pia Kjærsgaard består af »ekstremister.«

Men professor Margit Warburg, som har ledet holdet bag rapporten, afviser kritikken. Hun mener det ville være forkert, hvis ikke imamerne blev spurgt:

»Det ville være dårlig videnskab, hvis vi ikke havde spurgt alle, der har tænkelig berøring med kvinder, der kunne finde på at bære niqab.«

Det fremgår desuden klart af et notat fra regeringens burkaudvalg, at forskerne skulle inddrage repræsentanter fra det muslimske miljø. Så forskerne har sådan set bare fulgt arbejdsbeskrivelserne fra regeringens eget embedsmandsudvalg.

Af notatet fremgår det, at forskerne skal komme med en kortlægning »baseret på vurderinger fra forskellige eksperter og/ eller personer fra de omfattede miljøer«. Vurderingen skal ikke baseres på »en systematisk optælling«, står der ifølge Jyllands-Posten i notatet.

Kritik fra forskerkollegaer

Fra branchen møder burkarapporten blandede reaktioner. Et par kollegaer fra Odense og Århus mener ikke metoden er overbevisende.

»Jeg er bestemt ikke imponeret over kildevalget, der er præget af stor tilfældighed,« siger Mehdi Mozaffari, der leder Center for Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Århus Universitet, til Information.

Han bakkes op i samme avis af lektor i islam Torben Rugberg Rasmussen fra Syddansk Universitet:
»Der er mange af de kilder, som forskerholdet har talt med, der kan have en interesse i at tale burkaproblemet ned, ikke mindst fordi de ved, hvad politikerne ønsker at bruge undersøgelsen til,« siger han.

Videnskabsteoretikere siger OK

Men eksperter fra det videnskabsteoretiske felt mener, at burka-forskerne har gjort det udmærket.
Torben E. Andreasen, som forsker i metodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger ved Aarhus Universiteter, synes, det giver fin mening, at spørgeskemaer og rundspørger er suppleret med interviews med repræsentanter fra de muslimske miljøer. Han siger til videnskab.dk, at kritikken af KU-forskerne handler om politik:

»Når man hænger forskere ud for sådan et stykke arbejde, kan det for mig at se kun være politisk motiveret, for man kan altså hænge utroligt mange forskere ud, fordi deres konklusioner måske er forkerte.«

Han tilføjer, at han ikke har hørt nogen konkrete argumenter for, hvorfor videnskaben i rapporten skulle være dårligere end så meget anden forskning.

LÆS: Burka-rapportens konklusioner

Også Mikkel Willum Johansen, ph.d.-stipendiat ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Aarhus Universitet, mener, at burkarapporten er udført tilfredsstillende:

»Tallet er selvfølgelig forbundet med enorm usikkerhed, men det virker, som om der er lavet den bedste opgørelse efter de forhåndenværende søms princip,« siger han til videnskab.dk, og konkluderer:

»Forskerne har lavet et kvalificeret gæt, og det kan efter min bedste overbevisning være udmærket videnskab. Så længe man ikke udgiver det for at være mere, end det er, er det en udmærket begyndelse.«

uni-avis@adm.ku.dk

• Send
• Del