Billede: Photos.com
FREMTIDSØNSKER - DSK-undersøgelsen konkluderer, at et stigende antal studerende får svært ved at få foden indenfor på boligmarkedet de kommende år. De har ellers yderst realistiske boligdrømme. Deres største ønske er at få en lille altan, terrasse eller have, viser undersøgelsen.
Det københavnske boligmarked er allerede en jungle at finde rundt i, og der er udsigt til, at det bliver værre de kommende år, viser en ny undersøgelse fra DSK – Danske elever og Studerendes Kollegieråd.
12,5 procent af de 3.200 elever og studerende i hovedstadsområdet og Århus, der har svaret på spørgsmålene, har således oplevet ulovligheder på boligmarkedet.
»Et voksende antal unge, der hverken har penge eller netværk, får sværere ved at klare sig på boligmarkedet. Mens mange får en bolig gennem deres netværk, familie eller venner, står en gruppe unge tilbage med usikre lejemål eller i forvejen belastede kollegier,« siger seniorkonsulent Mads Engholm, der har stået for undersøgelsen.
De studerende er enten blevet afkrævet penge under bordet af sælger, en dusør af den, der har hjulpet med at finde deres bolig, uofficielle ekstrabetalinger af udlejer eller snydt for forskud eller indskud.
Godt 18 procent af ulovlighederne drejede sig om, at den studerende havde lejet en bolig for så at opdage, at den samtidig er blevet udlejet til andre, eller at lejemålet slet ikke eksisterer.
»Flere må flytte fra det ene fremlejede bolig til den anden, og de er mere udsatte for svindel, da det er lettere at snyde på det private boligmarked,« siger Mads Engholm.
Undersøgelsen dokumenterer, at det københavnske boligmarked er barskere at komme ind på og navigere i, fordi der bliver færre og færre boliger, som er økonomisk tilgængelige for unge på SU.
Situationen er særlig alvorlig i hovedstaden, fordi der stort set ikke bliver bygget nye offentligt støttede kollegie- og ungdomsboliger, da grundpriserne er for høje. Mange små lejligheder bliver renoveret og stiger så meget i pris, at studerende ikke kan betale dem. Statistikken viser, at der er forsvundet 2.000 billige boliger i København de seneste år, og så er der tilmed også i forhold til indbyggertallet færre almennyttige boliger end i Århus.
Samtidig bliver ungdomsårgangene større, så der om blot få år vil være 100.000 flere unge end i dag, og mange forventes at søge mod de store byer.
Troels Bo Knudsen, formand for DSK – Danske elever og Studerendes Kollegieråd, mener, at gruppen af dårligt stillede unge uden penge, netværk eller en ordentlig studiebolig vil vokse, hvis der ikke kommer politiske løsninger på det voksende behov for boliger til unge.
Undersøgelsen viser, at de usikre boligforhold er et særligt problem omkring eksaminer, hvor de studerende har brug for ro til at læse og ikke har tid og overskud til pludselig at stå på gaden og skal finde tag over hovedet.
»Når boligmarkedet bliver mere presset, kan en voksende del af de unge, der ikke har pengene eller forbindelserne til at få en god bolig, se frem til at blive fastlåst i de ringeste boliger og de dårligste uddannelsesvilkår. Der er brug for en meget stærkere offentlig koordination og planlægning af, hvordan der sikres nok boliger til unge. Og så bør der være bedre rådgivning til de unge, der skal finde bolig i storbyerne,« Troels Bo Knudsen.
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.
Den gode studiebolig
(Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, hvad de forbinder med den gode studiebolig, og de prioriterer i nævnte rækkefølge)
Prisen
Boligen skal være til at betale på et SU-baseret budget.
Afstanden
Boligen skal ligge i nærheden af uddannelserne og det levende bymiljøs studiesociale fællesskaber. Alternativt skal der være gode transportforbindelser.
Indretningen
Boligen skal have plads til både studie, privatliv og fællesskab.
Friheden til at vælge
Boligen skal give mulighed for at vælge, hvornår man vil være social med de andre uddannelsessøgende og hvornår, man vil være sig selv uden at blive forstyrret.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk