Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

En hjemmevideo for en kandidatgrad

Bliv filmet mens du er til eksamen, lyder et af tilbudene i udkastet til den nye fælles bekendtgørelse. Til gengæld har man ikke længere garanti for optagelse på sin kandidatuddannelse

I alt 37 bekendtgørelser findes der i dag for bachelor- og kandidatuddannelserne på landets universiteter. Men fra næste år skal der kun være én. Dertil kommer så én fælles bekendtgørelse om eksa-mener. Det er i den man finder det helt nye tilbud om at man kan optage sin eksamen på video så man har den hvis man senere skulle finde på at klage.
Den fælles bekendtgørelse er en del af implementeringen af den nye universi-tetslov. Den følger op på den homogeni-sering af de forskellige uddannelser som allerede er i gang, men går på flere om-råder også et skridt videre. Bekendt-gørelsen er endnu ikke færdig, men ligger i øjeblikket til høring.

Ingen garanti for overbygning
Det er tanken at bacheloruddannelsen i højere grad skal give adgang til flere forskellige kandidatuddannelser. Desuden vil man også i højere grad satse på at give bachelorerne umiddel-bare erhvervskompetencer.

Til gengæld giver bekendtgørelsen ingen garanti for at de studerende kan blive optaget på den kandidatuddannelse der naturligt følger deres bacheloruddan-nelse. Derimod står det i bekendt-gørelsen at universiteterne kan bestem-me hvor mange de vil optage på kandidatuddannelserne. De kan også bestemme efter hvilke kriterier. Dog indenfor rammerne af den adgangsbe-kendtgørelse der stadig lader vente på sig. Den manglende garanti bliver kritiseret voldsomt af Forenede Studenterråd der mener at en sådan garanti ellers var blevet lovet de studerende.

For ensrettet
Bekendtgørelsen forsøger også at harmonisere uddannelserne yderligere ved at fastsætte rammer om fagsam-mensætningen. For eksempel kræver den at de studerende har en vis mæng-de valgfag, og at uddannelsen skal indeholde »fagelementer fra mindst et andet relevant fag inden for fagområdet.«

Disse rammer bliver kritiseret i det fælles høringssvar der er formuleret af Københavns Universitet.
»Uddannelserne i teologi, psykologi og jura vil ikke kunne rumme to fagområder,« og »bachelor- og kandidatuddannelserne i medicin og odontologi kan ikke rumme valgfag i det omfang som bekendtgørelsen foreskriver,« hedder det.

Høringssvaret fra KU kalder det også absurd at skulle fordele fagelementer på slørede og uskarpe kategorier som
»konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kom-petence og identitet.«
Bemærkningerne fra Forenede Studenterråd og Københavns Universitet vil bliver forelagt Videnskabsministeriet inden høringsfristen den 26. januar. n

Ikke plads til valgfag

På Medicin har man ingen stor tradition for valgfag. Men i fremtiden skal studerende have mindst et halvt års valgfag før de kan blive kandidater. Sådan lyder et af kravene i udkastet til den fælles bekendtgørelse. De skal fordeles med mindst 20 ECTS-point på bacheloruddannelsen og ti på kandidat-uddannelsen.
Medicinuddannelsen er for nyligt blevet forkortet fra seks og et halvt år til seks år. Men ifølge udkastet til den nye bekendtgørelse vil man altså blive tvunget til at fjerne yderligere et halvt års obligatorisk undervisning til fordel for valgfri fag.
»Konsekvensen bliver at vi ikke vil kunne uddanne de læger som vi selv synes vi skal, og som systemet har brug for,« mener studieleder
Pernille Due.
»Det bliver endnu sværere for os at sikre kandidaterne den viden de får brug for. Vi er jo en professionsuddannelse, og vores mål er derfor at få så ens kandidater som muligt. Specialiseringen kommer først bagefter. Ellers mister vi det som samfundet råber på, nemlig læger der kan mere end deres eget lille speciale.«

Vejledere sløser også
Det er ikke kun de specialeskrivende der får en deadline. I udkastet til eksamens-bekendtgørelsen bliver de lovet at de til gengæld skal have deres bedømmelse senest to måneder efter afleveringen. Således skulle der være garanti for at kunne kalde sig kandidat inden for den normerede tid.
Peter Stray Jørgensen fra Formidlings-centret synes det er positivt at vejlederne også skal til at aflevere til tiden.
»Man kan dog godt være bange for at det ikke vil hjælpe,« siger han.
»Jeg kender mange eksempler på at vejledere ikke håndhæver den gamle regel på tre måneder som de fleste institutter har indført.«

Seneste