En bulldozer mod Christiansborg

Ulandsorganisationer giver studerende en mulighed for at kombinere studierelateret organisationsarbejde med politisk aktivisme

af Sune Engel Rasmussen

Champagnepropperne springer på Christiansborg Slotsplads. Fra skovlen på en gul gummiged griner en flok ligblege teknokrater i jakkesæt. »Frihandel er din ven, næste stop Afrika!« hujer de under et medbragt banner med parolen »EU bulldozer Afrika«. EU’s handelskommissær, Peter Mandelson og Tysklands kansler, Angela Merkel er her også. De skåler og trykker hånd med stift smilende mundvige. Det er et skræmmende scenarium, men facaden viser sig hurtigt at være bluff. Teknokraterne er unge studerende i gummisko med teatersminke i ansigtet, og Mandelson og Merkel er papirhoveder på en pind. De er nu også usædvanligt stive i betrækket.

Her lugter pludselig mistænkeligt af politisk aktivisme, og en uddybende forklaring kommer da også hurtigt fra Henrik Andersen som er en del af demonstrationen. »EU-kommissionen forhandler i øjeblikket om de såkaldte EPA-aftaler som er bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og 75 ulande. På papiret har aftalerne til formål at fremme ulandenes udvikling, men vi mener at aftalerne blot er traditionelle frihandelsaftaler som skal føre til en total åbning af ulandenes markeder.« Henrik ligner med sit store, viltre strithår og et slips uden på hættetrøjen en sjusket karikatur af en embedsmand der er kommet for hurtigt ud af døren. Han agiterer ivrigt mod gummigeden: »Og det her er en illustration af hvad vi tror bliver konsekvensen hvis aftalerne gennemføres.«

Teori beriges af praksis
Henrik er 25 og studerende på Københavns Universitet hvor han har taget en bachelor i filosofi. Henrik er desuden ansat som kampagnekoordinator for ulandsorganisationen IBIS. For to år siden blev han ansat i en stilling som ellers ikke er det oplagte terræn for en filosofistuderende. Men Henrik mener at de kvalifikationer han har brug for i sin stilling, erhverver han sig hen ad vejen. »I en ulandsorganisation bliver man stillet over for nogle praktiske problemstillinger som er meget forskellige fra den teori man arbejder med på universitetet,« siger han.
»Det er meget mere konkret. For eksempel betyder en deadline ikke blot om en opgave bliver godkendt eller ej, men kan pludselig være afgørende for om en hel kampagne kan realiseres.« Blandt aktivisterne er også Lone Christiansen på 26. Lone er i gang med en masteruddannelse på Afrikastudier og har i forvejen en bachelor i historie. Hun forlod midlertidigt bøgerne for to år siden til fordel for et otte måneders praktikophold i Mozambique med IBIS. Her arbejdede hun med nogle af organisationens projekter om uddannelse og governance. Hun er nu i deltidspraktik i IBIS som governance assistant, og bruger en stor del af sin tid ved siden af som frivillig i en af organisationens medlemsgrupper, EPA 2007, som blandt andet er med til at arrangere denne event. »Det er et problem at der er så få som ved noget om EPA’erne,« siger Lone. »Det er en sag som haster meget, og det er vigtigt at få folk til at tage stilling. Jeg tror for eksempel at der er masser af universitetsstuderende som interesserer sig for handelspolitik, og det er blandt andet dem som denne kampagne henvender sig til.«

Aktivisme som drivkraft
Lone så selv konsekvenserne af EU’s handelspolitik under sit praktikophold i Mozambique hvor hun også lavede undersøgelser til sit speciale. Ulandsbistand er et stort emne på Afrikastudier, og efter halvandet års teori fik hun lyst til »at se virkeligheden,« som hun siger. Og i den virkelighed, i et af Afrikas fattigste lande, er uretfærdige handelsvilkår en voldsom barriere for udviklingen. Derfor finder Lone tid til at lave aktivisme ved siden af specialet og sit arbejde på IBIS’ sekretariat. Aktivismen er også drivkraften for Henrik som mener at han gennem sit arbejde har mulighed for at påvirke nogle af de beslutningstagere man normalt føler sig afskåret fra.

Sammen med repræsentanter for Mellemfolkeligt Samvirke, ATTAC-Danmark og Sydafrika Kontakt sad han for mindre end en time siden i møde med den tyske ambassadør for at påvirke det tyske EU-formandskab i EPA-forhandlingerne, og om lidt har organisationerne foretræde for folketingets udenrigspolitiske udvalg. »Vi vil gøre politikerne opmærksomme på de konsekvenser vi mener EPA-aftalerne vil få for ulandene og give dem vores anbefalinger til ændringer i aftalerne,« fortæller Henrik og trækker smilende en LEGO-bulldozer frem fra tasken. »Som en lille reminder!«

God erfaring
Men selv om det frivillige arbejde kræver både gode intentioner og slid, er det hele ikke ren og skær altruisme. »Udover at få lov til at lave kampagner med nogle fede, engagerede mennesker, får man nogle kompetencer som man ikke får på universitetet,« fortæller Lone.

»Jeg har på et år fået en masse erfaring med organisatorisk arbejde, med at arrangere seminarer og workshops, og jeg har lært en masse om kommunikation. Om hvordan man får sit budskab igennem – til pressen, medierne og politikerne.« Det vil vise sig om budskabet kommer igennem til politikerne. PA-forhandlingerne skal som udgangspunkt afsluttes i 2007, og Lone og Henrik vil fortsætte deres aktivisme med hængerøv i jakkesættet resten af året.

Sune Engel Rasmussen er freelanceskribent og studerer historie på Københavns Universitet

• Send
• Del