'Du kan jo altid bare flytte på kollegie'

Vi ved det jo dybest set alle sammen. Når studerende klager over boligmanglen i København, så skyldes det, at de er forkælede curlingbørn, der kun vil bo i billige toværelseslejligheder inden for voldene.

For selvfølgelig er der bolig at få, hvis man er villig til at nøjes med 12 kvadratmeter og et delekøkken – eventuelt i udkanten af København. Med andre ord: Man kan jo altid bare flytte på kollegie .

»Kan man virkelig?« spørger den håbefulde boligsøgende så, pludselig opløftet af fordommen. Men nej, det kan man faktisk ikke.

Uniavisen har forhørt sig hos de storkøbenhavnske kollegier, og det viser sig, at det langt fra er ligetil at få et kollegieværelse. For med det store antal af unge, der kommer til København for at uddanne sig, er hovedstadens kollegier populære som aldrig før.

Tålmodighed er en dyd

Hvor man en gang stort set kunne spadsere direkte ind fra gaden og få stukket en nøgle i næven, er der nu ventetid på stort set alle københavnske kollegier. Faktisk er den gennemsnitlige ventetid helt oppe på to til tre år. Det oplyser Kollegiernes Kontor, der står for anvisningen af en stor del af kollegieværelserne i København.

Det største tålmod kræver det, hvis man vil ind på kollegiet Sofiegården på det eftertragtede Christianshavn. Her kan det tage helt op til fire år før, der bliver plads.

Men selv på Københavns største og nok mest berygtede kollegium er der ventetid. Således er der på Grønjordskollegiet – og jep, vi taler de farveladeklattede betonklodser på den amagerkanske hede, der går under øgenavnet ’Selvmordskollegiet’ – en ventetid på 12 til 18 måneder, før man kan lukke døren til et af de 18 kvadratmeter store værelser bag sig.

Også kø i forstæderne

For de utålmodige (eller desperate) er der dog alternativer, selv om man ikke slipper for at vente. Bevæger man sig ud til forstæder som Hvidovre, Rødovre eller Albertslund, oplyser Kollegiernes Kontor at man må indstille sig på at træde boligmæssigt vande et sted mellem ni og 12 måneder, før man bliver tilbudt et ledigt værelse.

Det eneste kollegium, der kan tilbyde et værelse med det samme, er Hoffmanns Minde Kollegiet i Brønshøj. Herfra er cykelturen til læsesalen klaret på 15-20 minutter. Men selv om du så bor endnu længere ude end i det forsøgsvis dancehall-cool Nordvest, så skal du ikke regne med at kunne give mange omgange i byen.

Priserne ligger fra godt 4.900 kroner for 21,5 kvadratmeter til 6.800 kroner for 28 kvadratmeter. Men så har du også adgang til egen altan. Med udsigt til et eller andet, der ikke er omtalt i Turen går til København.

Alligevel skal man ikke vide sig sikker. For på grund af sommerens masse-studenter-vandring mod hovedstaden, forventer Kollegiernes Kontor, at der også snart vil være venteliste på Hoffmanns Minde Kollegiet.

Mange ansøgere til private kollegier

På de selvejende kollegier som Rigshospitalets Kollegium og Egmont Kollegiet kan man ikke nøjes med langmodighed, hvis man gerne vil ind. Det kræver en god ansøgning, og der er mange om buddet.

150 ansøgninger kommer der i gennemsnit hver måned til Rigshospitalets Kollegium, mens der i samme periode normalt kun bliver otte-ti ledige værelser. Selv for humaniorastuderende burde det altså stå klart, at de fleste søger forgæves. Havde der været venteliste, så mener kollegiets administration, af den let kunne have været på 20 år.

Samme billede tegner sig på Egmont Kollegiet, hvor administrationen »set med de positive briller« håber på at kunne tilbyde plads til mellem 100 og 150 af de 500 håbefulde ansøgere, der søger tre gange om året.

Der er jo også dejligt i Helsingør

Hos Centralindstillingsudvalget (CIU) er der dog hjælp at hente for de studerende, der står i akut boligmangel. Men hjælpen er til gengæld så et stykke væk, fortæller CIU’s daglige leder Lasse Harder.

»Hvis man som studerende vil have noget at bo i med det samme, så er man nødt til at flytte til enten Roskilde eller Helsingør,« siger han.

Her er der ifølge Lasse Harder både tomme lejligheder og kollegieværelser, der er til at betale på et SU-budget. Dog må KU-studerende så også indstille sig på at kaste penge efter DSB til et månedskort.

Tommelfingerreglen er, ikke overraskende, at jo tættere man kommer på byen, desto sværere bliver det at finde studiebolig i en fart.

»Det er svært at sige noget generelt om ventetiden, men i København er der i hvert fald mellem et halvt og et helt års ventetid,« siger Lasse Harder.

»Men det kommer meget an på situationen. For bor man hjemme hos sine forældre i Ballerup og vil bare gerne vil have et sted at bo inde i byen, står man langt nede på listen. Men står man alene og uden tag uden tag over hovedet, gør vi, hvad vi kan for at finde noget hurtigst muligt«.

Lasse Harder forklarer, at de ungdomsboliger i hovedstaden, der er hurtigst at få, ligger på Amager ved Field’s eller i Tingbjerg. Men heller ikke her slipper man for ventetid.

»Hvis man lige er blevet smidt ud og står med et akut boligproblem, så kan man få en lejlighed i Tingbjerg i løbet af tre-fire måneder. Men hvis man bor hjemme hos sine forældre i rimelig afstand af København, går der længere tid,« siger han.

uni-avis@adm.ku.dk