Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Det ser sort ud for KU – men først i 2020

FINANSLOV 2017 – Regeringens finanslovsforslag for næste år indeholder ikke flere besparelser end dem Københavns Universitets ledelse allerede havde kalkuleret med.

KU’s ledelse kan ånde lettet op – og så ellers begynde at holde vejret igen.

Sådan kan man opsummere konsekvenserne for Københavns Universitet (KU) af regeringens forslag til finanslov, der blev præsenteret den 30. august.

Universitetet har siden sidste års Finanslov frygtet en pludselig nedgang i indtægterne (døbt »Skrænten«) på 600-800 millioner kroner, som så ud til at ramme i 2019.

Med det nye finanslovsforslag er Skrænten blevet lidt mindre stejl, og det begynder først for alvor at gå ned ad bakke i 2020 i stedet for i 2019.

Ikke yderligere besparelser på vej

Universitetet har allerede i 2016 skåret 300 millioner kroner og nedlagt cirka 500 stillinger som følge af regeringens besparelser på forskning og uddannelse, og der skal spares yderligere 200 millioner kroner i 2019.

Det ændrer finansloven for 2017 ikke på:

»Finansloven betyder, at der ikke er yderligere besparelser på vej, ud over det vi allerede havde planlagt,« siger Thomas Buchvald Vind, vicedirektør for økonomi på KU.

Forskningstilskud videreføres

Nu viser finansforslaget en indtægtsnedgang på 438 millioner kroner, og den kommer først i 2020 og ikke i 2019.

»Skrænten har flyttet sig lidt, men vi har stadig nogle store usikkerheder om KUs økonomi,« siger Thomas Buchvald Vind.

Han forklarer, at en af de store usikkerhedsfaktorer var, at det flerårige politiske forlig om fordelingen af forskningstilskuddet udløb i 2019, men regeringen vil nu videreføre tilskuddet i minimum et år.

Det betyder, at KU nu først vil miste 388 millioner kroner til forskning i 2020, med mindre politikerne afsætter nye midler.

Af andre positive aspekter ved finanslovsforslaget fremhæver Thomas Buchvald Vind, at forhøjelsen af uddannelsestaxameteret på 5.000 kroner til samfundsvidenskab, humaniora, jura og teologi også fortsætter i 2019. Det giver KU en indtægt på knap 70 millioner kroner.

Han noterer sig også med tilfredshed, at regeringen vil leve op til målsætningen om at bruge mindst en procent af BNP på forskning og udvikling.

Omprioriteringsbidrag fortsætter

Finanslovsforslaget indeholder til gengæld også en række yderligere besparelser.

Værst af alt så fortsætter det såkaldte omprioriteringsbidrag på 2 procent af tilskuddet til uddannelse i 2020. Det blev indført med sidste års finanslov.
Det koster KU cirka 40 millioner kroner årligt.

Desuden skærer regeringen taxameteret til udveksling af studerende med 25 procent fra 4.700 kroner til 3.500 kroner.

Stadig stor usikkerhed

Ifølge Thomas Buchvald Vind er der yderligere to ’dark horses’, der gør KUs økonomi usikker.

For det første kommer regeringen formentligt med sit forslag til et nyt bevillingssystem i løbet af efteråret.

I dag fordeles pengene til uddannelse på baggrund af hvor mange årsværk de studerende består, men flere andre modeller er i spil.

»Der kommer formentligt et grundtilskud, en del vil være aktivitetsafhængigt som i dag, og en del bliver afhængigt af dimittendernes beskæftigelsesgrad, men vi ved ikke, hvor meget de forskellige komponenter kommer til at fylde,« siger vicedirektøren.

Desuden truer regeringens såkaldte fremdriftsbøde, der betyder, at KU vil blive straffet ved at få 250 millioner kroner mindre i tilskud i 2020, hvis de studerende ikke i gennemsnit bliver syv måneder hurtigere færdige med studierne.

clba@adm.ku.dk

Seneste