Det nytter at blande sig

09/10-09 kl. 04:59 Politik / Sund
Irene Nielsen Arbejdsmiljøval Billede: Sara Hartmann Sivertsen Irene Nielsen føler, at hun som arbejdsmiljørepræsentant har været med til at skabe bedre forhold for de ansatte på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Irene Nielsen føler, at hun har gjort en forskel som arbejdsmiljørepræsentant, selv om Københavns Universitet kan være en tung maskine at håndtere og der mangler ressourcer

af Claus Baggersgaard

Irene Nielsen blev 'prikket'.
De ansatte på Københavns Universitet (KU) står nemlig ikke ligefrem i kø for at få tjansen som arbejdsmiljørepræsentant. En masse ekstra arbejde og uendelige møder oven i en i forvejen travl hverdag, lyder fordommene hos mange.

Institutlederen spurgte hende derfor høfligt, om hun ikke var interesseret i opgaven, og eftersom hun var forholdsvis nyansat institutsekretær på Folkesundhedsvidenskab, ville hun ikke sige nej.

Hun forstår ikke, at der ikke er kamp om at få posten, efter hun har bestridt hvervet i to år. Det giver afveksling i hverdagen, byder på masser af udfordringer, giver mulighed for faglig udvikling, kontakt til kolleger i andre afdelinger og ikke mindst indflydelse på eget og kollegernes arbejdsmiljø.

Nået langt

Irene Nielsen er lidt stolt over, hvad hun har været med til at få gennemført.

Hun har arrangeret et ergonomi-kursus med eksterne konsulenter, så de alle lærte at sidde rigtigt. Vinduerne på instituttet er også blevet tætnet, da mange klagede over kulde og træk. Hun har lavet en kortlægning over, hvor mange der har en ulovlig kontorstol, og hvor mange der sidder ved skriveborde, der ikke kan hæves og sænkes.

Hun har været med til at implementere KU's evakueringsplan og var flyttekoordinator, da instituttet skulle fortætte, altså rykke sammen på mindre plads, på Center for sundhed og Samfund (CSS).

»Vi brugte meget tid og mange kræfter på det. Det er selvfølgelig frustrerende, men folk var nu positivt indstillet, så det gik forholdsvis smertefrit,« siger Irene Nielsen.

Farlig kultur

Irene Nielsen vil rigtig gerne tage en tørn til som arbejdsmiljørepræsentant, da der fortsat er masser af ting at tage fat på.

Hun mener, at det største problem er de gamle bygninger og manglen på penge til de nødvendige moderniseringer.

Kulturen på Københavns Universitet (KU) er også en udfordring, når hun sammenligner med sin tidligere stilling i det private erhvervsliv.

»KU er en stor tung organisation, og holdningen er mange steder, at 'sådan har vi altid gjort, så hvorfor skal vi ændre på det'. Det er også lidt vanskeligt at få de videnskabelige medarbejdere til at interessere sig for deres arbejdsmiljø. Det kan være et problem, at nogle forventer, at sekretæren også arbejder over, fordi professoren bliver hængende, og det har nogle steder skabt en lidt farlig kultur,« siger hun.

Giv plads

Ifølge Irene Nielsen er det afgørende, at institutlederen, som i hendes eget tilfælde, bakker op om arbejdsmiljøarbejdet. Der skal nemlig sættes både arbejdstid og penge af, hvis det skal fungere.

Ellers kan det i realiteten betyde, at kollegerne må løbe hurtigere og der dermed opstår en dårlig stemning på arbejdspladsen. Hun bruger en del tid på møder, og hun er også ved at tage en HK-uddannelse, der skal klæde hende bedre på til rollen som arbejdsmiljørepræsentant.

Fagforbundet betaler, men undervisningen foregår i arbejdstiden. Hun lærer blandt anden forhandlingsteknik, om lovgivningen på området, og hvordan man afholder møder og taler i store forsamlinger.

»Mine kolleger siger da indimellem for sjov, at jeg aldrig er på kontoret, men jeg føler nu, at de har en forståelse for, at arbejdsmiljøarbejdet er vigtigt,« siger hun.
Institutleder Mette Madsen mener, at man skal give plads til medarbejdere, der ønsker at gøre en indsats.

»Et godt arbejdsmiljø er afgørende, hvis vi skal tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere. Der skal selvfølgelig afsættes tid og en pose penge, men det er altså langt dyrere, hvis en medarbejder bliver langtidssygemeldt,« siger Mette Madsen.

Hun mærker også selv, når arbejdsmiljørepræsentanten er på kursus eller til møder. Irene Nielsen er nemlig hendes sekretær.

»Jeg kan godt selv sætte en kop kaffe over og tage telefonen, så det går nok,« siger institutlederen.
clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk