Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Det mener partierne om universiteternes optag

VALGKAMP - Hvilket parti varetager bedst dine interesser som studerende eller ansat på KU? Vi har spurgt ordførerne og ministeren for uddannelse og forskning, hvad de mener om syv universitetspolitiske emner. I dag har vi spurgt: må universiteterne selv bestemme deres optag?

Mange tusinde satte deres navn på underskriftindsamlingen Stop dimensioneringen, da debatten om politikernes indgriben i universiteternes optag rasede i efteråret 2014.

Universiteterne er endt med at skulle skære 2363 pladser væk i løbet af tre år, og især de humanistiske fag bliver ramt.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har fået stor kritik for sin måde at få dimensioneringsplanerne gennemført – ikke mindst af sine kolleger på Christiansborg, som også har kritiseret ministerens metode for dimensioneringen.

Derfor har vi spurgt hende og ordførerne for uddannelse og forskning:

Skal universiteterne selv have lov til at bestemme, hvor mange de optager på de forskellige uddannelser? Eller er det en politisk opgave at tilpasse optaget?

De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, uddannelses- og forskningsminister

»Dimensioneringsplanen giver i stor udstrækning uddannelserne mulighed for selv at beslutte, hvilke specifikke uddannelser, der skal dimensioneres. Så både ja og nej.«

»Politikere skal reagere, og det gjorde vi, for der var ikke blevet reageret i ti år på den voldsomme knopskydning af uddannelser på områder, hvor der reelt ikke var job til alt for mange af de studerende.«

»Vi kunne ikke stå model til, at uddannelserne ikke gjorde noget ved det, og vi kunne heller ikke være bekendt overfor de studerende, at der var så høj ledighed. Derfor har vi skruet lidt ned for optaget – men på en fleksibel måde, så uddannelserne i meget høj grad selv beslutter indenfor hvilken ramme, de vil gøre det.«

Alternativet, Roger Matthisen, ordfører for uddannelse og forskning

»Det er først og fremmest en opgave at finde ud af, om universiteterne er i stand til og vil – og i så fald, så skal de helt klart selv stå deres eget optag. Jeg ser ingen grund til, at politikerne skal gå ind og bestemme. Og slet ikke på den måde, som det er foregået nu, hvor man dimensionerer efter tal, der er for gamle, eller som ikke tager højde for, hvordan vores samfund kommer til at udvikle sig. Det er enormt vigtigt, at universiteterne er med inde over.«

Venstre, Esben Lunde Larsen, ordfører for forskning og videregående uddannelser

»Jeg mener, det er både og. Det er et løsningsrum, hvor både universiteterne og det politiske skal med.«

»Vi har sagt helt klart, at vi ønsker at dimensionere efter både regionale og nationale ledighedstal, vi ønsker at friholde sprogområdet fra dimensioneringen, fordi vi er en lille og åben økonomi, og endelig så ønsker vi at dimensionere på bachelorniveauet på baggrund af 2013-optag. Det skal ske i en grundig dialog med universiteter og studerende. Men ja, det er et politisk ansvar at sikre, at vi optager de studerende, vi skal i Danmark, men det skal jo kvalificeres med input.«

»Vi mener, at den dimensionering, regeringen har stået for, kunne været skruet meget bedre sammen. Derfor har vi også kritiseret ministeren sønder og sammen for at føre en meget enøjet dimensioneringsstrategi uden reel inddragelse af hverken universiteter, studerende eller politiske partier.«

Socialdemokraterne, Jeppe Bruus, ordfører for uddannelse og forskning

»Jeg ville egentlig ønske, at det var universiteterne, der havde taget fat på den her udfordring.«

»Der var nogle uddannelser med stigende optag, hvor der er en høj arbejdsløshed. Og det problem var reelt, og derfor mener jeg også, det var en politisk opgave at se på, hvordan vi kunne justere det.«

»Man er nødt til at fokusere på, hvilken udfordring man forsøgte at løse, og så kan det godt være, at midlerne ikke var de mest elegante, men problemet var reelt nok. Derfor var den en opgave for os alle sammen – både politikere, institutioner og studerende at prøve at pege på nogle løsninger. Og den løsning, der var status quo, hvor man bare ville fortsætte med en skæv udvikling, den var ikke optimal.«

Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl, ordfører for videnskab og forskning

»Universiteterne skal selv have lov til at bestemme med det udgangspunkt, at de ved, hvad prognosen er for at få arbejde for dem, der bliver færdiguddannet. Problemet med den dimensionering, der er, er, at der har man kigget bagud og set, hvor der var arbejdsløshed de sidste ti år, og det siger ikke nødvendigvis noget om, hvor den er i dag.«

»Rektorerne var faktisk i gang med at skabe en model – og det er ude på det enkelte universitet, man har sin kontakt til aftagerne og viden om, hvordan man målretter uddannelserne til aftagerne – så de skal have ansvar for at justere på deres uddannelsers optag i forhold til, at der selvfølgelig ikke skal være en kæmpe ledighed af folk bagefter.«

»Vi skal stille nogle krav i form af nogle måltal for beskæftigelsesgraden, og det kan man bygge ind i udviklingskontrakten. Og så må vi have et skarp forventning om, at det vil universiteterne leve op til.«

Liberal Alliance, Merete Risager, ordfører for forskning og uddannelse

»Dimensioneringen er endnu en centralistisk måde at styre universiteterne på, som ikke er særlig ideel. Samtidig må vi også sige, at der kommer mange kandidater ud, som ikke får et job på det niveau, de uddanner sig til – og det er et problem.«

»Vi er bestemt ikke vilde med den centralisme, der ligger i dimensioneringen, så vi skal fundet en bedre model, hvor universiteterne og de studerende sammen kan tage et bedre ansvar for, at der ikke bliver uddannet for mange, som ikke kan få job indenfor deres felt eller på deres niveau. Det er noget vi gerne vil drøfte, for vi er ikke glade for, at universiteterne går mod mere og mere central styring. Det ikke godt for hverken de studerende eller universiteterne.«

SF, Annette Vilhelmsen, ordfører for undervisning og forskning

»Den måde, ministeren gjorde det må med dimensioneringen, er ikke måden at gøre det på.«

»Min største anke mod dimensioneringen er den metode, der blev anvendt – nemlig, at der blev dimensioneret efter landgennemsnitlige beskæftigelsestal. Det betyder, at de regionale forskelle, der er – både på optag og beskæftigelse – blev der slet ikke taget hensyn til. Og det er også det, der har vist de indlysende ulemper ved den måde, dimensioneringen er foregået på.«

»Det kan godt være en dimensionering, men den skal foretages i et tæt samarbejde med universiteterne. Og de havde jo faktisk selv et forslag, som bare aldrig kom på bordet. Så vi er åbne overfor at drøfte dimensionering, vi fik bare ikke drøftelsen, og det har ramt regionalt meget skævt.«

De Konservative, Daniel Rugholm, ordfører for uddannelse

»Vi ønsker universiteterne stor frihed på dette område, men der skal være en balance, for pengene skal passe, og ingen har en interesse i at blive uddannet til arbejdsløshed.«

»Vi er enige i, at der skal ske en dimensionering, og det er universiteterne også selv gået med til. Det er vi tilfredse med.«

Enhedslisten, Rosa Lund, ordfører for uddannelse

»Jeg mener, universiteterne selv må bestemme det. Det er ikke noget, vi kan spå om politisk. Det ville være dejligt, hvis vi kunne se ind i fremtiden, men det kan vi ikke. Og derfor kan vi ikke sidde her på Christiansborg med en krystalkugle og sige, at vi får brug for så og så mange havbiologer, så det må være op til universiteterne.«

lene.munk-petersen@adm.ku.dk

Seneste