Det mener partierne om fremdriftsreformen

Fremdriftsreformen har de seneste år fyldt rigtig meget på Københavns Universitet. Både ledelsen, de ansatte og ikke mindst de studerende har med forundring og frygt fulgt med i reformens indtog på universitetet.

Reformen bliver først fuldt indfaset efter sommerferien, men kritikken er allerede haglet ned over den og politikerne bag den. Flere er af forligsparterne bag reformen skyder selv løs, men ingen har endnu været villige til at trække tæppet helt væk under den.

Valgkampen er også blevet plads for fremdriftsreformskritik – og nye forslag og løsninger er også kommet på bordet. Så vi har spurgt ordførerne og ministeren for uddannelse og forskning:

Hvad skal der ske med fremdriftsreformen?

Liberal Alliance, Merete Risager, ordfører for forskning og uddannelse

»Den skal rulles tilbage, den fungerer ikke. Vi må bare erkende, at den er blevet et bureaukratisk helvede, og den forhindrer studerende i at gøre åbenlyst fornuftige ting, som for eksempel at forske eller tage merit i udlandet eller starte en virksomhed.«

»Vi har foreslået, at man tilpasser SU’en, så den kun varer så længe, som studiet varer. På den måde vil de studerende være mere motiverede til at færdiggøre deres studie. Og så får de selv ansvaret for, hvor længe de vil læse. På den måde bevarer man fleksibiliteten.«

Enhedslisten, Rosa Lund, ordfører for uddannelse

»Den skal bare droppes. Jeg mener, den skal rulles tilbage, den gør ikke noget godt. Jeg mener ikke, målsætningen skal være at få studerende hurtigere igennem. Det må være målsætningen at få de studerende bedre igennem, og hvis vi prioriterer flere undervisningstimer, mere feedback og et godt studiemiljø, så bliver de studerende helt automatisk hurtigere.«

»Fokus bør være på, hvordan de bliver dygtigere og bedre. Når det er sagt, så mener jeg jo ikke, at alle bare skal bruge for evigt på deres universitetsstudie, det er godt at gennemføre på normeret tid, problemet opstår, når det bliver en tvang, for så kommer vi til at tabe nogen – og så forringes kvaliteten af vores uddannelser.«

De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, uddannelses- og forskningsminister

»Den skal træde i fuld kraft til september, og så skal vi sætte os ned med uddannelsesinstitutionerne og se på, om der er uhensigtsmæssige elementer – ting, der skal justeres, når vi har noget erfaring at måle på. Men en del af formålet med reformen er netop, at man rundt omkring på uddannelserne arbejder med fremdriftselementerne og tilrettelægger uddannelserne, så man rent faktisk kan være studerende på fuld tid og bliver klar i tide til eksamenerne i de fag, man tager.«

»Når man lytter til protesterne – og jeg lytter til dem, de kommer jo til mig – lyder det lidt, som om at før var alt skruet perfekt sammen på den optimale måde, som om der slet ikke var noget, der burde ændres. Jeg mener, der behov for, at uddannelserne bliver tilrettelagt, så man rent faktisk kan være studerende på fuld tid, og så man er i stand til at gå til eksamen, når eksamen kommer.«

»Der er behov for nogle forandringer, og det skal reformen hjælpe til, og det kræver selvfølgelig, at man ændrer sin tilrettelæggelse og adfærd. Det er selvfølgelig svært, men jeg synes – pænt sagt – at det er en lidt konservativ tilgang til en reform, der endnu ikke er trådt i kraft.«

»Det er vigtigt at sige, at SU-reformen, som fremdrift er en del af, ikke står alene. Regeringen har foreslået, at vi forlænger retskravet mellem bachelor og kandidat med to år, så man kan komme ud og få noget erhvervserfaring og så komme tilbage og tage sin kandidat, og jeg har netop i dag (mandag d. 9/6, red.) foreslået, at man skal kunne tage sin kandidatuddannelse på deltid, hvis man har et job ved siden af. Det vil både styrke de studerendes uddannelser og lade dem komme tættere på arbejdsmarkedet, mens de specialiserer sig.«

Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl, ordfører for videnskab og forskning

»Den skal absolut justeres. Grundhensigten med reformen var at skubbe til den kultur, der var – selv på de gamle universiteter – med, at man kunne bruge adskillige år ekstra på sit studie i forhold til normeret tid. Og det er jeg sådan stadig enig i, at det skal vi have gjort noget ved.«

»Jeg så gerne, at man i en dialog med rektorerne og universiteterne kunne nå frem til en måde at arbejde med det her på, så universiteterne i høj grad får frihed og mulighed for at gøre på den måde, som nu er rigtig for det enkelte universitet, men under nogle rammer, som så kan blive beskrevet i for eksempel udviklingskontrakten.«

»Vi skal holde fast i den stramning, for jeg synes sådan set stadig, det er vigtigt, at hvis man går på et studie, så bliver man som udgangspunkt færdig på normeret tid, men jeg kan se, der er nogle uhensigtsmæssigheder, og der tror jeg på – også fordi det er forskelligt fra universitet til universitet, hvad der er brug for – at vi er nødt til at gøre det i samarbejde.«

»Min oplevelse, da vi lavede fremdriftsreformen, var, at rektorerne ikke var klar til at tage ansvar for den, men det har jeg en tillid til, at de er nu – og det håber jeg, de vil være med til at bevise. Vi skal i gang med en dialog, så snart vi har en ny regering og en ny minister, og så skal vi se, hvad der skal til og være en smule pragmatiske, så vi kan finde frem til en løsning. Og det skal vi tage fat på med det samme.«

Socialdemokraterne, Jeppe Bruus, ordfører for uddannelse og forskning

»Den er ved at blive fuldt implementeret, og så skal vi selvfølgelig følge den meget nøje sammen med de studerende og institutionerne. Vi er allerede kommet med nogle bud på justeringer i forhold til forlængelse af retskravet og karakterbonus, og vi har lavet andre småjusteringer. For det er klart, at når man laver en reform af en vis størrelse, så vil der være behov for at justere undervejs.«

»Det problem, som reformen er en del af løsningen på – den udfordring, der handler om gennemførselstid og stort frafald – er et reelt problem, og der er fremdriftsreformen en del af løsningen, ligesom vores fokus på at løfte kvaliteten er det.«

Venstre, Esben Lunde Larsen, ordfører for forskning og videregående uddannelser

»Universiteterne skal sættes fri til at nå målet i 2020 om fremdrift på de 4,3 måneder og den økonomi på omkring 2 milliarder, der skal nås. Det skal de have metodefrihed til, og vi har tillid til, at de kan nå det mål.«

»Rent praktisk vil der årligt i forbindelse udviklingskontrakterne være opfølgning på det i en samtale med universiteterne om, hvordan de påtænker at nå den fremdrift, de skal nå. Det vil blive forskelligt fra universitet til universitet, og derfor skal det ind i udviklingskontrakterne. Så håber vi, at universiteterne vil inddrage de studerende i det – for de er jo en væsentlig faktor i fremdriften.«

SF, Annette Vilhelmsen, ordfører for undervisning og forskning

»Den er ikke kommet i gang endnu, men vi ved allerede, at den vil have nogle barrierer. Og jeg mener, at når vi allerede nu kan se, at der er barrierer, så bør vi gøre, hvad vi kan for at fjerne dem.«

»For eksempel kan det være problematisk for professionsbachelorer at læse videre på en kandidat, fordi man enten ikke kan tage de suppleringsfag, der kvalificerer én til en kandidat, eller fordi man typisk vil have et job ved siden af og derfor ønsker at læse en kandidat på deltid – og det kan ikke lade sig gøre, fordi der er et krav om 30 ECTS per semester, og man automatisk er tilmeldt fag og eksamener. Det er blevet mere ufleksibelt, og det er problematisk.«

»Jeg synes, det er blevet lidt til, at nu må de studerende tage sig sammen, og det synes jeg simpelthen ikke er i orden. Det har aldrig været vores intention, at sanktioner på den måde skulle ramme de studerende. Vi er interesserede i, at der et motiverende miljø, som gør, at man kan gennemføre sin uddannelse.«

»Der er også elementer i fremdriftsreformen, som er ganske udmærkede, og derfor er jeg heller ikke på den med, at nu skal vi bare rulle det hele tilbage.«

Alternativet, Roger Matthisen, ordfører for uddannelse og forskning

»Den skal fjernes, og det er der mange grunde til. For det første putter den konkurrencestaten ind i uddannelserne, og vi mener, der skal være plads til livslang læring og nysgerrighed, og det får vi ikke med fremdriftsreformen. Det er det altafgørende for Alternativet, så den skal væk.«

De Konservative, Daniel Rugholm, ordfører for uddannelse

»Det er helt tydeligt, at fremdriftsreformen har en række negative konsekvenser, nok især her i overgangsperioden. Jeg tror, man kan spørge enhver universitetsstuderende, og så vil de sige, at de skal kæmpe en del med bureaukrati og administrationen af universitetet i det hele taget. Den del er ikke blevet bedre.«

»Det er oplagt, at man kigger fremdriftsreformen efter i sømmene. Især når man som os er imod regeltyranni. Det ændrer dog ikke på, at vi gerne vil have, at de studerende som udgangspunkt bliver færdige til normeret tid.«

Læs mere:

Det mener partierne om timetallet

Læs mere:

Det mener partierne om ledelsen på universiteterne

lene.munk-petersen@adm.ku.dk