»Det er åbenbart os, der er på julemenuen«

FYRINGSFRYGT - De menige ansatte er godt trætte af altid at være i skudlinjen, når politikerne skal spare nogle hurtige millioner sidst på året.

af Claus Baggersgaard

Jul er lig med ferie, familiehygge, gaver og god mad for de fleste, men hvis du er teknisk-administrativ medarbejder (TAP) på Københavns Universitet (KU) er højtiden også blevet tidspunktet, hvor du kan frygte en fyreseddel.

Årets udgave tegner ikke til at blive anderledes, da der er kommet et nyt sparekrav fra ministeriet, og det betyder, at der muligvis må nedlægges stillinger i administrationen op til årsskiftet, som det også er sket de to seneste år.

LÆS MERE: Ministerkrav koster 50 stillinger.

»Jeg blev forskrækket og trist da jeg fik beskeden, og tænkte åh nej det passer lige med, at KU kommer til at sende gode kolleger på juleferie med en fyreseddel igen. Vi føler os ærlig talt efterhånden som jaget vildt. Det er åbenbart os der er på julemenuen,« siger Pernille Frejby Hansen, økonomimedarbejder på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Folk går ned

Hun og kollegaen Malene Egemark Clausen, international medarbejder ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, fortæller, at sparekravene og usikkerheden om, hvad der skal ske, fylder meget af snakken i frokostpausen.

De oplever, at mange kolleger allerede er gået ned med stress, og de forventer, at det bliver værre med de nye sparekrav.

»Jeg frygter virkelig, at folk vil lægge sig syge på stribe, når de får stukket sådan et sparekrav i hovedet igen! Når flere og flere kolleger bliver afskediget, skal de tilbageblivende løfte de arbejdsopgaver som ikke forsvinder, og dermed er risikoen for stressramte kolleger endnu større.«

»Mange erfarne medarbejdere er allerede forsvundet i forbindelse med de seneste fyringsrunder, så vi har mistet en stor del af vores vidensbank, som vi ikke kan nå at få genopbygget. Det er dybt frustrerende, at vi nu skal skæres igen,« siger Malene Egemark Clausen.

Mange arbejdsopgaver er lovpligtige

De to TAP’er tror ikke, at politikere og embedsmænd overhovedet ved, hvad der foregår på universiteterne.

KU har allerede effektiviseret administrationen svarende til 120 millioner kroner efter fusionen i 2007, så de to har mere end svært ved at se, hvor der kan skæres yderligere, og hvordan det kan ske uden, at det går udover forskning og undervisning, som ministeriet kræver.

Malene Egemark Clausen peger på, at mange arbejdsopgaver er lovpligtige og derfor ikke kan røres, og andre er vigtige i forhold til at kunne leve op til KU’s strategiske målsætninger om for eksempel at tiltrække internationale studerende og blande sig med de bedste universiteter i verden.

Må tro vi er luddovne

Så hvilke opgaver er det, man forestiller sig, at universitetet ikke skal udføre længere, spørger de.

Skal de studerende ikke kunne klage over deres karakter? Skal forskerne ikke have hjælp til at udforme fondsansøgninger og til at administrere deres eksterne bevillinger? Skal de internationale studerende lades i stikken og nægtes hjælp til boligsøgning og lignende?

»Ministeriet må jo tro, at vi ikke laver noget som helst, men det gør vi altså. Tingene hænger sammen på et universitet, så det er naivt at tro, at vi bare kan skære i administrationen, og tro at det ikke går ud over forskning og undervisning,« siger Pernille Frejby Hansen.

Savner opbakning

De to TAP’er erkender, at det ikke må være helt let at få tingene til at hænge sammen for ledelsen på KU, når der pludselig kommer den slags sparekrav fra ministeriet, men de mener, at det efterhånden må være ledernes tur til at holde for i stedet for de menige medarbejdere.

Ellers vil der jo efterhånden ikke være nogen tilbage, ledelsen kan lede.

Desuden føler de administrative medarbejdere ikke, at ledelsen taler deres sag. KU burde melde klart ud i offentligheden, at det er uhørt altid at hakke på de administrative medarbejdere.

Især fordi man kan få fornemmelsen af det altid er de administrative medarbejdere der bliver afskediget, men ingen i ledelseslaget, hvilket betyder at de menige føler, at de kommer til at stå meget alene, påpeger de.

»Det er utroligt, hvad folk kan overkomme, hvis de bliver inddraget i beslutningerne, og få medindflydelse og dermed også føler et medansvar for deres arbejdsplads. Vi savner, at vi står sammen som et universitet, og at det anerkendes, at vi faktisk yder en vigtig indsats for at få vores efterhånden smuldrende arbejdsplads til at hænge sammen,« siger Malene Egemark Clausen.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del