Det betaler sig at sidde tæt på chefen

Der blev skåret dybt blandt de administrative medarbejdere, da der i marts i år blev nedlagt mere end 500 stillinger på Københavns Universitet (KU).

Men specielt én gruppe slap billigere end kollegerne, viser en opgørelse.

Medarbejderne, der arbejder med ledelsesbetjening, altså med at servicere ledelsen, blev som gruppe skåret halvt så meget som kollegerne med andre jobfunktioner.

It ramt hårdest

Samlet blev der fjernet 224 ud af i alt 2.505 administrative fuldtidsstillinger ved fyringsrunden svarende til 8,9 procent.

Men inden for ledelsesbetjening blev der blot nedlagt 8 ud af 193 stillinger. Altså blot 4,1 procent, mindre end det halve af gennemsnittet.

De hårdest ramte afdelinger var IT, der sagde farvel til 37 ud af 277 kolleger, eller 13,2 procent, og Kommunikation, der mistede 16 ud af 127 stillinger, svarede til 12,5 procent.

Frygter skævvridning

Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP’erne, kalder tallene iøjnefaldende.

Hun frygter, at der sker en skævvridning af de administrative områder og funktioner, når medarbejdere, der sidder langt fra de øverste ledere og fx betjener forskere og studerende er mere udsatte for at blive afskediget end kolleger, der direkte understøtter ledelsen.

»Der er masser af administrative opgaver, som er vitale at få løst, fordi det bare skal køre med fx drift og service på it-systemer eller sagsbehandling ved ansættelser og eksamener. Selv om de umiddelbart er mindre synlige for ledelsen, er det problematisk, at sådanne opgaver er i større fare for at blive beskåret. Det mener jeg, at vi på KU skal være meget vågne overfor,« siger Signe Møller Johansen.

Dygtige folk

Signe Møller Johansen tilføjer, at det kan være fornuftigt nok ikke at køre en grønthøster hen over organisationen, hvor alt beskæres lige meget. Det kan være et udtryk for en strategisk prioritering at skåne ledelsesbetjeningen, men hun har ikke fået oplysninger om, at det skulle være tilfældet.

Signe Møller Johansen har selv i et debatindlæg argumenteret for, at det er vigtigt at tale ordentligt til og om hinanden på KU, så hun siger, at hendes synspunkter ikke skal ses om en kritik af kollegerne, der servicerer ledelsen.

»Det er ofte dygtige og dedikerede medarbejdere, som gerne vil være med til at præge og udvikle organisationen,« siger hun.

Alle er pressede

Også Joan Lykkeaa, fællestillidsrepræsentant for HK-laboranterne på KU, undrer sig over, at ledelsesbetjeningen er blevet friholdt i så høj grad, når forskningen og undervisningen er blevet ramt så hårdt.

Læs mere:

Der skulle spares på administration, men 6 ud af 10 fyrede arbejder med forskning og uddannelse

»Det er lettere for en leder at se værdien af sit eget område og sine egne udfordringer, men virkeligheden ude i miljøerne er, at folk er akkurat lige så pressede, som de er på ledelsesgangen,« siger Joan Lykkeaa.

Hun mener ikke, at det kan udelukkes, at personlige relationer har spillet ind, da ledelserne rundt om besluttede, hvem der skulle afskediges.

»Det er aldrig rart for en leder at skulle fyre, så den menneskelige faktor har sikkert spillet en rolle,« siger Joan Lykkeaa.

Arbejdsrelation gør det svært

Ifølge adjunkt Frans Bevort, der blandt andet forsker i ansættelsesrelationer på Copenhagen Business School, er det sværere for en leder at fyre en medarbejder, der sidder tæt på vedkommende selv, end en, der sidder langt væk.

»En ting er at sidde med et regneark og beslutte, at der skal skæres ti procent, noget andet er at fyre en selv,« siger han.

Frans Bevort tilføjer, at det bliver svært, hvis der er en direkte arbejdsrelation mellem lederen og medarbejderen, der skal afskediges, eller hvis der er en direkte reference.

Eksempelvis hvis lederen har været med til at ansætte vedkommende.

Desuden spiller det en rolle at have sit kontor tæt på lederen.

»Det er simpelthen lettere for en administrativ medarbejder, der sidder tæt på chefen, at argumentere for nytten af sin tilstedeværelse, end det er for en, der sidder længere væk,« siger Frans Bevort.

15 lederstillinger røg

Et er at sidde tæt på chefen, noget andet er at være chef selv.

Fællestillidsrepræsentant Signe Møller Johansen bad på et møde i KU’s hovedsamarbejdsudvalg (HSU) den 13. april 2016 om tal for fordelingen mellem afskedigede ledere og medarbejdere.

Da tallene ikke forelå, havde hun selv talt op ud fra bilag med opgavebortfald, at det antageligt drejer sig om cirka 10 lederstillinger ud af i alt 437 stillinger.

Mødereferatet fra HSU-mødet viser, at Lisbeth Møller, der er vicedirektør i HR & Organisation på KU, svarede Signe Møller Johansen, at 10 TAP-chefer er omfattet af tilpasningsrunden. Derudover er der ledere i andre stillingskategorier, som ikke nødvendigvis er registreret som chefer. Og oveni kommer fx professorgruppen, som også tæller folk med ledelsesopgaver. I alt er cirka 15 ledere omfattet af tilpasningsrunden, sagde HR-vicedirektøren på mødet.

Det svarer til omkring 3,5 procent af de nedlagte job.

»Det er hverken mange eller få i forhold til andre grupper af ansatte,« har Lisbeth Møller tidligere udtalt til Uniavisen.

Ifølge referatet sagde rektor Ralf Hemmingsen på HSU-mødet, »at forudsætningen for hele tilpasningsrunden har været, at der ikke er nogen grupper af medarbejdere, som har været friholdt.«

clba@adm.ku.dk