Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Det bedste budget nogensinde«

Budget 2013 - Københavns Universitet vil midt i en krisetid ansætte 300 nye forskere og bruge cirka 700 millioner kroner af egenkapitalen frem til 2015. Ledelsen tør investere netop nu, fordi regeringen har sikret universiteterne stabile bevillinger de kommende tre år.

Flere danskere står til at blive fyret«. »Flere fyringer på vej i erhvervslivet«. »Vestas skærer 3.000 stillinger væk«, »Hver tiende job ryger i Danske Bank«. »SAS på vej med massefyringer«.

Historier om afskedigelser, krise og nedskæringer præger aviserne, men snart bliver spalterne også fyldt af jobannoncer indrykket af Københavns Universitet (KU).

Ledelsen planlægger således det største rykind af nye videnskabelige medarbejdere i umindelige tider efter flere år med store fyringsrunder og ballade om budgettet.

300 nye forskere i den absolutte topklasse skal der ansættes i 2013, fremgår det af forslaget til budgettet, som universitetsdirektør Jørgen Honoré ikke tøver med at kalde »det bedste nogensinde«.

»Vi tilfører væsentligt flere ressourcer til kerneområderne, hvilke vil styrke både kapaciteten og kvaliteten af såvel uddannelserne som af forskningen. Dermed kan vi uddanne, forske og innovere mere til gavn for både studerende, erhvervsliv og samfundet i bredere forstand,« siger han.

Satsningen, som vil koste 218 millioner kroner, finansieres ved at tære på universitetets opsparing, egenkapitalen, der for nuværende er på cirka 1,2 milliarder kroner.

Også i 2014 og 2015 skal der trækkes på reserverne, så egenkapitalen bringes ned på cirka 500 millioner kroner med udgangen af 2015.

Men hvad så når kassen er ved at være tom?
Ifølge Jørgen Honoré tror KU-ledelsen på, at den politiske vilje til at satse på uddannelse og forskning fortsat vil være til stede i 2016, så man ikke ender i en situation, hvor man må trække i nødbremsen og begynde at afskedige medarbejdere igen.

Går efter de bedste

Jørgen Honoré vurderer, at de fleste nye forskere og undervisere realistisk set kan være ansat på forsiden af sommeren, da det er lang proces at ansætte videnskabeligt personale på et universitet på grund af den videnskabelige vurdering af kandidaterne og diverse lovkrav der styrer processen.

Tanken er, at det skal være fastansættelser, og man går ikke efter helt unge folk. Det betyder, at man får meget travlt den kommende tid.

»Vi står over for en stor udfordring, da vi skal skynde os og samtidig have fat i de bedste af de bedste til stillingerne. Det skal være modne, stærke forskere, der med det samme kan løfte undervisningen og forskningen, vejlede flere ph.d.-studerende bedre og hjemtage midler fra forskningsråd og fonde,« siger Jørgen Honoré.

Kvalitetskravene betyder også, at det ikke kun er danske akademikere der vil komme i betragtning til alle de 300 forskerstillinger. Faktisk er nationalitet slet ikke relevant, når kandidaterne skal findes, slår universitetsdirektøren fast.

»Vi skal nu ud og sondere markedet, og med det mener jeg det internationale jobmarked. Det her er en mulighed for at bruge det langt mere offensivt som rekrutteringsvej,« siger han.

Det bliver derimod op til fakulteterne selv at beslutte, om det er adjunkter, lektorer eller professorer, de ønsker at ansætte, og den centrale ledelse vil heller ikke blande sig i, hvordan de 300 nye stillinger skal fordeles mellem fakulteterne ud over hvad der er fastlagt i budgetterne.

Det er dog Jørgen Honorés forventning, at fordelingen vil være nogenlunde proportionel med fakulteternes relative størrelse, da behovet for styrkelse af uddannelse og forskning dækker KU i bred forstand.

Han slår til gengæld fast, at der ikke kan blive tale om at ansætte mere teknisk administrativt personale (TAP-AS) for pengene i 2013, da regeringen kræver, at KU skal have sparet 80 millioner kroner på administration og ledelse i 2013 som led i den store genopretningsplan for dansk økonomi.

Sikkerhed i tre år

Universiteterne er blevet kritiseret heftigt for at have opbygget store pengetanke for offentlige midler, der er blevet bevilget til forskning og uddannelse, men ifølge universitetsdirektøren var der brug for en buffer i form af en stor egenkapital, da der var usikkerhed om universiteterne økonomi efter 2012.

Med finansloven for 2013 har situationen imidlertid ændret sig, da regeringen har indgået forlig om tilskuddet til universiteterne for de næste tre år i stedet for som vanligt et år ad gangen.

Det giver arbejdsro og mulighed for at investere strategisk, argumenterer universitetsdirektøren.

Godt nok falder det samlede tilskud til KU på finansloven en lille smule fra 2012 til 2013, hvor det bliver på cirka 3,2 milliarder kroner, men samtidig forventer ledelsen en stigning i uddannelsesindtægterne og i projektindtægterne. Altså bevillingerne fra offentlige forskningsråd, EU, private donorer med videre.

Dermed vil KU’s omsætning blive godt 8,2 milliarder kroner og altså runde de magiske otte milliarder for første gang nogensinde til næste år.

»Det er selvsagt godt, at regeringen i krisetider vælger at satse på fremtidens vidensintensive samfund og anerkender, at universiteternes spiller en vigtig rolle heri,« siger han.

Udover udfordringen med at få rekrutteret de rette forskere hurtigt nok peger universitetsdirektøren på at få de studerende hurtigere igennem studierne som den anden store udfordring, som det er afgørende at løse de kommende år.

KU har nemlig i udviklingskontrakten med Videnskabsministeriet skrevet under på, at man vil sikre, at de bachelorstuderende reducerer studietiden med tre måneder i gennemsnit og at de kandidatstuderende reducerer den med to måneder i snit senest i 2014.

En målsætning som Jørgen Honoré kalder »ambitiøs«, men nødvendig at leve op til.

Allerede i 2013 er der således i den samlede danske universitetssektor afsat 643 millioner kroner i færdiggørelsesbonus, der skal fordeles mellem universiteterne på baggrund af hver enkelt studerendes gennemførelsestid.

Flere private penge

Et andet usikkerhedsmoment er, at ledelsen budgetterer med, at de eksterne midler – altså pengene som KU-forskerne vinder i konkurrence med forskere fra andre universiteter fra offentlige forskningsråd, EU, private fonde og donorer – vil blive ved med at vokse.

Forventningen er en vækst fra 2012 til 2013 på 6,4 procent svarende til cirka 150 millioner kroner, så man når op over en samlet indtægt på 2,5 milliarder kroner næste år.

Jørgen Honoré er dog ikke bekymret for, om væksten kan fortsætte. Optimismen bygger han på, at KU-forskerne i de
forløbne år allerede har hjemtaget store bevillinger, blandt andet til fem nye grundforskningscentre til en samlet værdi af 274 millioner kroner over seks år med mulighed for yderligere forlængelse i fire år.

»Der er også i år kommet godt med nye forskningsprojekter ind, til trods for den generelle økonomiske krise, så intet tyder på, at vi er ved at nå loftet. Der er stadig midler at søge i fondene, og der er rigtig mange af dem, og USA er et marked, som kan opdyrkes meget mere,« siger han.

På negativsiden tæller det også, at bygningsudgifterne vil stige med cirka 150 millioner kroner til næste år.

En del af forklaringen er, at universitetet overtager det nye KUA-2 på Amager, en ny undervisningsbygning på Center for Sundhed og Samfund, det tidligere kommunehospital og en ny fødevarebygning på Frederiksberg.

Men de stigende omkostninger skyldes også, at staten sætter huslejen op med 2,7 procent gennem den såkaldte SEA-ordning, der regulerer universiteternes betaling for at leje deres bygninger af Bygningsstyrelsen.

Det er universitetet så utilfredse med, at man i øjeblikket overvejer muligheden for at søge om selveje og dermed overtage sine egne bygninger fra staten.

Se også 50 millioner øremærket humaniora de næste tre år

clba@adm.ku.dk

Seneste