Billede: Anders Fjeldberg
TYVSTJÅLET - 24 Wegner-stole til 10.000 kroner stykket er blevet stjålet fra Udvalgsværelse 1, hvor bestyrelsen holder sine møder. Tyvene fik ikke ti stole med, så nu må nogle mødedeltagere sidde på de nye stole med armlæn, mens andre må nøjes med de gamle uden støtte til albuerne.
Det er blevet en dyr fornøjelse for Københavns Universitet (KU) at åbne sine historiske bygninger i Indre By for omverdenen.
Tidligere på året benyttede tyve de åbne døre til at stjæle 24 Wegner-stole til en samlet værdi af 240.000 kroner.
Stolene stod i Udvalgsværelse 1, der på daværende tidspunkt var ulåst. Lokalet var tidligere Konsistorium og bliver nu blandt andet benyttet til bestyrelsesmøder.
For nyligt blev fem PH-lamper udført i kobber til en værdi af i alt 50.000 kroner så skruet ned fra væggen inden for porten i Nørregade 10. Universitetet må selv dække tabene, da KU som andre statsinstitutioner er selvforsikret.
Erwin Koster Kristensen, driftschef for Campus City Service på KU, kalder det rigtig ærgerligt, at folk ikke kan holde fingrene for sig selv.
Ifølge driftschefen havde man fået graveret ’Københavns Universitet’ dybt ind i soklen på PH lamperne efter der for cirka fem år siden blev stjålet mange af dem, men det har altså ikke været nok til at holde de kriminelle væk.
»Tyverierne kommer lidt i bølger, men der har været langt færre de sidste cirka fem år, efter hele universitetet i en periode var slemt plaget særligt af stoletyverier, men noget tyder åbenbart på, at tyvene er vendt tilbage,« siger Erwin Koster Kristensen.
Udvalgsværelse 1 er blevet aflåst efter Wegner-stolene blev hugget, og driftschefen overvejer, om der også skal etableres mere aflåsning og sættes flere overvågningskameraer op i resten af Universitetsfirkanten oven på det seneste tyveri.
Han beskriver det dog som en vanskelig balancegang mellem hensynet til at sikre KU´s værdier og ønsket om, at KU skal være en åben organisation, der er en levende del af resten af byen.
Han føler sig heller ikke overbevist om, at øget videoovervågning nytter, da man tidligere forgæves har sendt optagelser ind til politiet.
Erwin Koster Kristensen tror derfor heller ikke på, at det er muligt helt at undgå tyverier, da en del kriminelle er fuldstændig skruppelløse.
Han husker således en episode for nogle få år siden i Metroannekset på Frue Plads, da en mand i arbejdstøj midt under en mundtlig eksamen gik ind i lokalet, tog to Fritz Hansen-stole under armene og gik igen.
»Den slags kan vi ikke gardere os imod, så det bedste vi kan gøre er nok at lade være med at købe dyre designklassikere. Der findes jo masser af dygtige unge arkitekter, der laver pæne ting,« siger han.
Københavns Universitet Amager (KUA) havde ifølge driftschef Stig Andersen også mange tyverier af stole og andet inventar indtil 2004, men da indgik man et samarbejde med lokalpolitiet og øgede overvågningen, hvilket har hjulpet.
I 2003 blev der således stjålet for en million kroner, og i dag er det beløb bragt ned til under 100.000 kroner årligt.
»Der er stadig tyverier på KUA specielt omkring semesterstart, men vi har et vagtselskab ansat, som vi anvender i de områder, vi vurderer skal overvåges specielt, når der har været episoder. Det er mit indtryk, at problemerne flytter sig fra det ene driftsområde til det andet som tiden går, og de kriminelle ryger ind og ud af brummen,« siger han.
Stig Andersen opfordrer derfor også nye studerende til at være meget påpasselige med deres ting ved semesterstart.
It seems that the #1 criterion to be in a management position at KU (or in industry, for that matter) is the dersire to enrich yourself ... more salary, expensive designer desks, designer chairs, re-model your office ...
At the same time, the KU adminstration warns of the coming economic hard times and necessary firings of staff.
I agree with Jens. IKEA is inexpensive, functional, and good enough.
Når al undervisning nedskæres og professorer fyres ?
Snak om ikke at forstå at prioritere penge.
Hvorfor f skal administrationen have mærkemøbler op til halsen, medens studerende må nøjes med 100 år gamle bænke med manglende benplads?
På Økonomisk Institut har vi fornyeligt også oplevet, at 43 Y stole (Wegner) forsvandt fra frokoststuen. Med en stykpris på 4.000 kr taler vi 172.000 kr. Foreløbig er løsningen blevet videoovervågning i frokoststuen som en midlertidig foranstaltning, samt aflåsning af hvad der plejede at være Instituttets hovedindgang.
Problemerne gælder desværre ikke kun administrationen og KUA.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk