Derfor er Dansk Industri mod besparelser på forskning

Forskning er en investering, og ikke en udgift, og derfor er det faktisk nødvendigt, at Danmark bruger flere penge på forskningen, hvis Danmark og dansk erhvervsliv skal kunne klare sig i fremtiden på de internationale markeder.

Den udmelding om behovet for flere penge til forskning, og ikke færre, kommer fra direktør Lars Goldschmidt i Dansk Industri (DI).

»Forskning er en investering i, helt basalt set, grundlaget for, at vi overhovedet kan have globalt konkurrenceudsatte arbejdspladser i Danmark. Forskning er ikke det rigtige sted at spare, når det faktisk er rigtig vanskeligt for os at finde ud af, på hvilket grundlag vi fortsat kan have globalt udsat konkurrence i Danmark,« siger Lars Goldschmidt.

Regeringen magter ikke at forsvare forskning lige nu

Selv om det ifølge Lars Goldschmidt er helt essentielt at investere i forskning, så er der nogle forhold, der kan forklare, hvorfor slaget om forskningsinvesteringerne i regeringens genopretningspakke er tabt lige nu.

»Regeringens parlamentariske situation kan forklare hvorfor man vælger at skære på forskningsområdet. Vi er jo i en valgkampssituation, hvor det kan være svært at skaffe flertal for noget som helst, også selv om jeg mener, at hvis man skal gennemføre besparelser, og det sætter jeg ikke spørgsmåltegn ved er nødvendigt, så skal det være på forbrug og ikke på investeringer, og forskning er investeringer,« mener Lars Goldschmidt.

Hvorfor kommer det her problem nu, at det tilsyneladende ikke er muligt at fastholde investeringer til forskning?

»Hvis du tager midt-1990erne, så var det sikreste, du kunne komme ud for, hvis du talte med en politiker, en holdning om, at ’der ingen stemmer er i penge til forskning’. Men i de sidste ti år – stort set siden globaliseringsforhandlingerne begyndte og italesat af den tidligere statsminister – har vi haft en positiv forskningsdagsorden,« siger han.

Forskning og uddannelse vil sejre

En positiv forskningsdagsorden i Danmark er altså ikke nogen selvfølge; den har for eksempel ikke været en herskende norm, hvis man ser på perioden for eksempel de sidste 30 år, mener Lars Goldschmidt.

Han føler sig alligevel sikker på, at investeringer i forskningen og i uddannelser vil sejre på ’den lange bane’.

Hvad så nu, hvor det ser ud som om, at regeringen sparer penge på forskning, har du nogen fornemmelse for det videre forløb i fremtiden?

»De fleste af de politikere, vi i DI taler med, har en forståelse for, at forskningsområdet er et område, man er nødt til at investere i. Jeg tror ikke, at fordi det her slag er tabt, så er den længere bane også tabt. Jeg tror godt, at politikerne ved, hvad det drejer sig om. Jeg tror også, at den proces, hvor vi får forklaret hinanden, hvad det er for en type arbejdspladser, vi gerne vil have i Danmark, nok også skal rodfæste sig og ende med en forståelse af, at vi har både uddannelse og forskning som investeringsområde,« siger Lars Goldschmidt.

LÆS også: Direktør for ATV advarer mod besparelser

Besparelser er besparelser

At regeringen faktisk sparer på forskning lige nu, er Lars Goldschmidt ikke i tvivl om.

Ser du regeringens genopretningspakke på forskningsområdet som besparelser?

»Regeringen kaldet det selv besparelser; så er man efterfølgende inde i en eller anden besynderlig ordkrig om besparelserne i virkeligheden er besparelser. Jeg synes, det er ganske uinteressant. Der er besparelser, ingen tvivl om det,« siger han. Og det er den gale vej at gå.

Du mener også, at der er behov for flere penge – altså også i forhold til det oprindelige beløb før regeringens genopretningspakke?

»Ja, det mener jeg. Jeg mener, vi skal gøre som nogle af de lande, vi konkurrerer med ude i verden: Vi skal intensivere vores investeringer i både forskning og i uddannelse snarere end at skære ned. Så jeg mener, at der kan være behov for væsentlig flere penge end oprindeligt. Men det er bare også vigtigt, at vi gør det på den rigtige måde,« siger Lars Goldschmidt.

Samhandelspartnere investerer sig ud af krisen

Du vælger at skele til, hvad udlandet gør med deres investeringer i forskningen?

»Tyskland har valgt at øge deres investeringer, USA har valgt at øge deres investeringer, Singapore har valgt at øge deres investeringer. En række af de lande, som mener, at de skal den samme vej ud af krisen, som vi dybest set skal det, har valgt ikke at skære ned. Tværtimod. Og så er der andre lande, der har valgt at gøre som os; at skære ned; så det er ikke entydigt, at udlandet gør noget andet, men der er en række vigtige samhandelspartnere for os, der vælger at investere yderligere.«

LÆS også: Avis: Kun Danmark sparer på uddannelser

Forskning skal orientere sig imod værdiskabelse

Du nævnte selv, at det også er vigtigt, hvordan man vil investere – hvad er det så for noget forskning, du først og fremmest ønsker at investere i?

»Jeg ønsker at investere i forskning, der orienterer sig imod, at det, der forskes i, på et eller andet sigt også har en betydning for Danmarks værdiskabelse. Det kan mange forskningsområder have, men hvis vi kigger på, hvad det er erhvervslivet i meget væsentlig omfang har muligheder for at samarbejde med for øjeblikket, så er det jo inden for teknologien, naturvidenskab og samfundsvidenskab,« siger han.

Og selv om DI for nylig har været ude med en melding i offentligheden om, at Humaniora er blevet for stort i forhold til for eksempel Naturvidenskab, betyder det ikke, at nogle forskningsområder på forhånd skal udelukkes:

»Der kan inden for alle forskningsområder være ting, der er vigtige at investere i. Så det er ikke sådan, at der er områder, vi ikke har brug for. Det er et spørgsmål, om vi har brug for yderligere investeringer. Jeg mener, at vi har brug for hele forskningspaletten,« siger Lars Goldschmidt.

Drop attituden som pisket hund

Fremadrettet er der behov for forståelse hos politikerne og en bredere folkelig forståelse for Danmarks afhængighed af forskningen. Og den skal universiteterne selv være med til at skabe, mener Lars Goldschmidt – og han tilføjer, at universiteterne endnu ikke har udfyldt den rolle tilstrækkelig godt.

»Dybest set drejer alle beslutninger i dette land sig om, at der skal være stemmer i dem, og det er der jo kun, hvis den almindelige borger forstår meningen i det,« siger han, der selv har talt med universitetsverdenen:

»Jeg har også sagt til forskellige universitetskollegaer, at der ligger en meget stor opgave i at få fortalt om de samfundsmæssige sammenhænge, der begrunder, hvorfor forskningen er relevant. Det er ikke noget, som man bare kan lade forskningslobbyister gøre.«

»Det er i høj grad universiteterne, som har den opgave at være mere udadvendte og ikke bare sige, at ’forskning er godt’, men meget konkret at fortælle, hvorfor og hvordan er det nu lige, at universiteterne kan skabe en bedre folkeskole ved hjælp af forskning, og hvorfor er det, at de værdiskabelsesprocesser, vi har i Danmark, forudsætter forskning,« siger Lars Goldschmidt.

Valg af den rigtige kampstrategi er også vigtig og et hidtil overset punkt, mener han:

»Universiteterne skal kunne klare at have den der offensive attitude i stedet for at hyle lidt som piskede hunde. Der er ingen, der begejstres for folk, som hyler som piskede hunde. Det kan universiteterne ikke bruge som kampstrategi.«

anfj@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.