Den politiske diskurs er vendt på en tallerken

Skal der optages færre eller flere på de videregående uddannelser?

4000 studiepladser får nu kniven, og det kunne tyde på en hældning mod førstnævnte standpunkt. Alligevel skriver uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) i dagens Politiken-kronik, at regeringen ikke vil uddanne færre. Der skal bare være flere ingeniører og færre humanister. Tag på havet, lyder ministerens opfordring: »Lønnen for dem, der har taget en maritim uddannelse, er omkring halvanden gang højere end gennemsnittet for personer med en mellemlang videregående uddannelse.«

Forvirret? En gennemgang af regeringens slingrende udmeldinger om studieoptag gennem de sidste fem år afslører, at svaret på spørgsmålet om optagelseskapacitet er bøjet i gummi.

Rød opposition: problematisk at så mange afvises fra universiteterne

I 2010 søsatte VK-regeringen en plan om, at 60 procent af en ungdomsårgang skulle have en videregående uddannelse, og 25 procent skulle på universitetet. 2010 blev da også det første ’rekordår’ for optag på de videregående uddannelser og på universiteterne.

På trods af VK-regeringens ihærdige indsats, blev 8000 studerende afvist fra universiteterne, og den røde opposition var de første til at kritisere det tal:

»Det er dybt problematisk, at vi igen i år kan se, at op mod 8000 unge ikke bliver optaget,« sagde Jonas Dahl, universitetsordfører i SF, til Ritzau og kaldte ministerens arbejde ’amatøragtigt og simpelthen ikke godt nok’.

De kommende år fortsatte både antallet af optagede og afviste med at stige – alt imens rød og blå blok kunne blive enige om, at der fortsat skulle optages flere og afvises færre.

Ingen frygt for de arbejdsløse akademikere

2012 bød på en ny regering og en ny universitetsboss – uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Den uddannelsespolitiske linje var nu nogenlunde den samme: regeringen ville arbejde for, at færre blev afvist, og endnu flere blev optaget i fremtiden, lovede Morten Østergaard til Ritzau.

Efter en række år med rekordoptag advarede tænketanken DEA og Niels Rosendal Jensen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, i 2013 om et mættet arbejdsmarked – eller et ’nyt proletariat af akademikere’ som overskriften lød i Information.

Truslen om horder af arbejdsløse akademiker bed ikke på uddannelsesministeren:

»Min bekymring er ikke, at for mange får en uddannelse, men at nok får en uddannelse,« sagde Morten Østergaard (R) til Jyllands-Posten.

Slut med rekordoptag

I 2014 trådte SF ud af regeringen og en ministerrokade fulgte. Morten Østergaard steg i graderne, og Sofie Carsten Nielsen (R) overtog hans plads som uddannelsesminister.

Pludselig lød meldingen fra flere sider, at ’smertegrænsen på universiteterne er nået’, som Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang formulerede det til DR.

Universiteterne lukkede for optagelsesflowet. På Københavns Universitet valgte ledelsen at optage 350 færre bachelorstuderende.

Uddannelsesministeriets kvalitetsudvalg foreslog dimensionering, altså begrænset optag på visse uddannelser, som en vej mod højere kvalitet på universiteterne. Og fra uddannelsesministeren var budskabet klart:

»Det er selvfølgelig ikke sjovt, ikke at komme ind, men jeg vil råde de unge til at se lidt bredere på det, og på om der er andre veje til det, de gerne vil arbejde med,« sagde Sofie Carsten Nielsen til Politiken i juli.

Ministerens ord er nu ikke længere blot et godt råd, men et krav til de studerende. Med den forestående barbering må 2.363 unge ’se lidt bredere på det’ og overveje at skifte akademikerdrømmene ud med en tilværelse på Nordsøens bølger.

sofie.hansen@adm.ku.dk