Delte meninger om rektors 'frifindelse'

PENKOWA-SAGEN - Repræsentanter for studerende og ansatte er vildt uenige om Kammeradvokatens redegørelse om KU’s håndtering af Penkowa-sagen.

af Richard Bisgaard, Christoffer Zieler

Er Kammeradvokatens redegørelse tilstrækkelig til at ’frifinde’ rektor for anklagerne om særbehandling af Milena Penkowa, eller er der stadig behov for en uvildig undersøgelseskommission for at genoprette tilliden til universitet?

Det spørgsmål deler vandene blandt studerende og ansatte på KU.

Mens repræsentanterne for de studerende og det teknisk-administrative personale har taget Kammeradvokatens redegørelse til sig, melder VIP’ernes fællestillidsmand om stor utilfredshed med rektor blandt forskere.

Studerende skyder mod Videnskabsministeriet

Blandt repræsentanterne for studerende og de administrativt ansatte er der forskellige holdninger til sagen.

Studenterrådet, der i februar blæste i trompeten og forlangte en uvildig undersøgelse, fordi skeletterne bare blev ved at ’rasle ud af skabene’, har anlagt en forsigtig linje, efter at Rådets to medlemmer i bestyrelsen valgte at tilslutte sig Kammeradvokatens konklusioner:

»Som udgangspunkt mener vi, at Kammeradvokatens rapport meget klart afdækker forholdene internt på Københavns Universitet helt fra forskergangene over EliteForsk-pris til bestyrelsens håndtering,« siger studenterrådsformand Ea Busch-Petersen.

»Det er påfaldende,« fortsætter hun, »at videnskabsministeren sætter KU under skærpet tilsyn, når hun samtidig frikender sit eget ministerium og den tidligere ministers rolle – til trods for, at det er kommet frem, at Sander og Penkowa kender hinanden personligt. Da det rækker ud over universitetets og Kammeradvokatens område, mener vi stadig, at der må en uvildig undersøgelse til af forholdet mellem KU og VTU,« siger Ea Busch-Petersen og retter således de studerendes kanon helt væk fra rektor og over på Videnskabsministeriet.

TAP-repræsentant støtter Ralf

Selv om der blandt det teknisk-administrative personale er delte meninger om rektors håndtering af sagen, har HK-fællestillidsmand Ingrid Kryhlmand som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen ikke haft nogen som helst betænkeligheder ved at tilslutte sig Kammeradvokatens redegørelse og frikende rektor for alle anklager om særbehandling af Milena Penkowa.

»Jeg kan ikke se, at der er noget at komme efter, heller ikke når det gælder Ralfs håndtering af bedømmelsen af Milena Penkowas 1. disputats. Jeg har selv siddet i Sunds fakultetsråd for 20 år siden og ved, at det er en normal procedure at indhente en ’second opinion’ ved eventuelle tvivlsspørgsmål, siger hun.

Hun giver ikke meget for videnskabsministerens kritik af bestyrelsen for ikke at have reageret skarpere på Kammeradvokatens redegørelse.

»Hvis armslængdeprincippet skal have nogen gang på jord, bør ministeren respektere bestyrelsens ret til at tage den afgørelse, som den måtte ønske, specielt når kammeradvokatens råd var helt klart Hvorfor skulle vi afsætte rektor, bare fordi en minister måtte ønske det af politiske årsager,« siger Ingrid Kryhlmand.

Tilliden til rektor væk

Anderledes barske toner lyder der fra AC-fællestillidsmand Leif Søndergaard.
»Det, jeg hører fra mine VIP-kolleger, er, at der overhovedet ikke er tillid til KU’s øverste ledelse efter forløbet. Man mener, at det nu er endnu vigtigere, at den uafhængige undersøgelse bliver lavet. Folk siger, at kammeradvokatens rapport jo bare er statens advokat, der frikender en statsinstitution for brud på gældende administrative love. Man spørger sig, hvordan kan bestyrelsen acceptere en rektor, som ikke har styr på sine forklaringer?« siger Leif Søndergaard og fortsætter:

»Hvorfor siger rektor at han havde talt med et firma i Spanien, når det ifølge dagspressen viser sig at firmaet han henviser til, end ikke eksisterede, da han ringede?«

»Hvorfor venter rektor med at lave et telefonnotat af samtalen med Helge Sander til sagen kommer frem lang tid efter i dagspressen - hvor mange detaljer kan man huske så lang tid efter?«

»Og hvorfor sagde rektor i første omgang, at han ikke havde kendskabet til politianmeldelsen af Penkowa i forbindelse hendes underslæb i den videnskabelige forening, da hun blev indstillet til eliteforskerprisen, men indrømmede at det havde han haft, da dagspressen borede i det? Havde det ikke været mere troværdigt enten at sige sandheden i første omgang eller afvise pressens fremstilling, hvis den var forkert?«

Leif Søndergaard mener, at det er problemer, som ikke behandles ordentligt i kammeradvokatrapporten eller indgår i de sager, som de 500 forskere beder om bliver undersøgt.

Ifølge AC-fællestillidsmanden er det ikke bare et spørgsmål om medarbejdernes tillid.

»For de fleste VIP’er er KU’s internationale ry af meget stor vigtighed, fordi det tiltrækker mange internationale forskere og gør det lettere at lave internationale forskerrelationer. Det risikerer at blive vanskeligere i fremtiden, hvis bestyrelsen ikke gør noget for at genoprette det gode internationale ry, KU har haft,« siger Leif Søndergaard.

rjb@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk

• Send
• Del