Debatmøde: Ministeren fastholder krav om 60 ECTS

Forhåbningerne var høje, da Studenterrådet torsdag eftermiddag inviterede til stormøde og debat med uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på Panum Instituttet.

Årsagen til optimismen var ministerens udmelding sent onsdag aften om en mulig udsættelse af fremdriftsreformen.

Læs også: Morten Østergaard vil udsætte reform, men Venstre stiller betingelser

De studerende i det godt fyldte auditorium med 400 siddepladser blev dog slemt skuffede.

»Kravet om 60 ECTS blev vedtaget ved lov inden sommerferien. Så nej, det bliver ikke fjernet. Men vi har lyttet, og derfor har vi foreslået en overgangsordning. Alle jer, der studerer nu, vil ikke møde kravet før om et år. Men de nye studerende vil stadig mærke til det,« sagde Morten Østergaard.

Nu skal det handle om kvalitet

Ministeren åbnede debatten med en tilståelse:

»Både mig og mine forgængere har været for bekymrede for, om vi uddannede mange nok. Og i mindre grad, om vi uddannede godt nok.«

Han fortalte, at studiefremdriftsreformen skal ses som et klart signal fra regeringen om en prioritetsændring:

»Nu er tiden kommet til at fokusere meget intenst på kvaliteten af uddannelse,« sagde ministeren.

Årsagssammenhæng – eller ej?

Omdrejningspunktet under debatten på Panum var de studerendes bekymring for, at uddannelseskvaliteteten vil dale, når studerende presses hurtigere gennem studiet.

Morten Østergaard afviste påstanden med et retorisk spørgsmål:

»Er det på studier med den højeste intensitet – flest timer, størst pensum, mest krævende eksaminer – at forsinkelsen er størst? Nej, det er det jo faktisk ikke. Det viser sig, at lavere intensitet fører til størst forsinkelse,« sagde ministeren.

Han fremhævede de medicinstuderende som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at have studierelevant arbejde, tage forskningsår og samtidig gennemføre studiet inden for de tidsrammer, reformen lægger op til.

Debattens ordstyrer spurgte ministeren, om man i så fald kunne nøjes med at skrue op for kvaliteten for at få studerende hurtigere gennem studiet.

»Jeg taler jo ikke om hurtige studerende, jeg taler om fuldtidsstudier,« indvendte uddannelsesministeren og kritiserede de studerende for at opstille fejlagtige sammenhænge:

»Min grundlæggende pointe er, at der ikke er en årsagssammenhæng. Det er ikke sådan, at hvis man følger et studie, som det er designet, så bliver kvaliteten lavere.«

Minister vil nedsætte ‘kvalitetløftsudvalg’

Morten Østergaard inviterede de studerende til en diskussion om, hvordan uddannelsernes intensitet kan løftes og den faglige dybde øges. Han lovede, at et såkaldt kvalitetløftsudvalg skulle være med til at varetage den side af sagen.

»Hvorfor er vi som studerende ikke med i det udvalg?« spurgte Studenterrådsformand Mie Sofie Andersen.

»Udvalget har forpligtigelse til at inddrage jer studerende og undervisere. Der bliver en proces. Jeg håber, I ved, hvad I vil sige, når kvalitetsudvalget kommer,« sagde ministeren – så det næsten lød som en trussel.

Ingen juleønsker opfyldt

Debatten sluttede med, at Østergaard fik mulighed for at lege julemand. Mie Sofie Andersen og formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Jakob Ruggaard fik nemlig begge lov at komme med ét ønske til, hvordan uddannelseskvaliteten fremover kan sikres.

»Du sagde, du havde læst høringssvarene fra universitetet og lyttet til, at universiteterne ikke mener, de kan nå at implementere reformen. Tag og læs resten af høringssvarene – dem, der handler om bekymring for frafald. Tag konsekvensen og fjern kravet om 60 ECTS-point,« var Studenterrådsformand Mie Sofie Andersens ønske.

»Reformen hænger uløseligt sammen med kvaliteten. Og det er ikke, fordi vi studerende er bange for forandring. Tag kravet om 60 ECTS-point af bordet, hvis du vil sikre kvalitet i uddannelse,« sagde DSF-formand, Jakob Ruggaard.

Men ministeren var ikke i julehumør. Og det famøse bord bliver ikke ryddet.