Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Debat om danske studenter med Europas længste sabbat

STUDIELIV – Danske studenter holder Europas længste sabbatperiode, men det kan der være mange gode grunde til.

Er danske studenter bare dovne og langsomme? Eller har de en fornuftig grund til, at de i en ny rapport fra den internationale Eurostudent-undersøgelse bliver afsløret som de studerende, der blandt europæiske studerende holder den længste sabbatperiode?

Faktisk gav de fleste ud af seks internationale paneldeltagere samt nogle af mødedeltagerne på en konference holdt for nylig, i forbindelse med offentliggørelsen af Eurostudents undersøgelse, udtryk for, at det slet ikke er så godt for de studerende at blive skubbet så hurtigt frem.

Måske er der behov for at tænke helt anderledes.

Sabbat og modenhed løser problemer

»Det største problem i Europa er, hvordan man overhovedet får lidt ældre studenter til at studere. Det problem har vi i Danmark en løsning på, og de danske studerende er også de med mest arbejdserfaring,« sagde Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, med henvisning til, at danske studerende er blandt verdens ældste, når de bliver færdige.

Og det er der faktisk en god grund til, mente en anden paneldeltager.

»Det er meget nemmere at blive krediteret i udlandet for en uddannelse til en anden end i Danmark, så i Danmark skal man tænke sig meget mere om. Det tager tid. Desuden er traditionen i Danmark, at man forlader universitetet for altid, når man har taget sin eksamen. I udlandet vender man oftere tilbage senere for at studere mere,« sagde Stina Vrang Elias, direktør for tænketanken DEA.

En af salens mødedeltagere, der sad på en af de forreste tilskuerrækker, en kvinde fra Frankrig, havde gjort sig lignende overvejelser: Alder, længere sabbatperiode og større modenhed kan løse problemer.

Irland har større problemer med ældre studerende

»Hjælper det virkelig at skræmme studerende til at begynde i en fart? I Frankrig oplever vi, at de studerende bliver på universitetet for at undgå presset på arbejdsmarkedet bagefter. Jeg synes, det danske system virker bedre, og i andre lande end Danmark tager de studerende bare den ene mastergrad efter den anden og bruger tid på det,« sagde hun.

Eurostudents leder, Dominic Orr, fortalte også, at de danske studerende, der er længst tid om at gennemføre studierne, også er dem, der begynder tidligst med at studere, så problemet er i virkeligheden mindre udtalt i Danmark end i for eksempel Irland, hvor de, der begynder sidst med at studere, også studerer i længst tid.

En dansk paneldeltager kunne heller ikke se, at det havde nogen ønsket effekt, at Eurostudent-undersøgelsen viste, at sabbatperioden er halveret fra to til cirka et år i Danmark i perioden fra 2005 til 2009.

»Drop-out procenten fra studierne er stadigvæk på 25-30 procent, selv om sabbatperioden er faldet fra cirka to til et år. Det viser, at spørgsmålet om studerendes modenhed er meget vanskeligt. Lige nu kan man som underviser ikke sige noget om, hvorvidt de studerende er modnede nok eller ej, for drop-out procenten er jo den samme,« sagde Hans Henrik Saxild, prodekan ved Københavns Universitet.

Studerendes penge blev et stridsspørgsmål

Derefter gik det videre til andet emne: studerendes internationale mobilitet. Her ligger danske studerende i top i Europa. De er de fjerde-mest mobile, kun overgået af finske, norske og hollandske studerende.

Efter en pause for de cirka 100 fremmødte tilhørere i det cirkelrunde Tietgenkollegiums let buede mødelokale kom konferencens tredje emne, om et rimeligt niveau for omfanget af undervisningstimer, op til diskussion. Prodekan Hans Henrik Saxild kom med den nok mest markante udtalelse vedrørende danske forhold:

»Hvis vi skal undervise mere på humaniora, så skal vi have flere penge til at undervise for. Taxameteret er i forvejen meget lavt,« slog han fast.

Konferencens fjerde emne affødte nok den mest intense debat. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, indledte med et forsvar for den danske SU og gik så videre til i et relativt langt indlæg at beskrive, hvordan danske studerendes økonomiske forhold aldeles ikke er så lyserøde, som det ellers kan fremgå af Eurostudent-undersøgelsen. Det blev angiveligt for meget for en anden paneldeltager, der under den engelsksprogede konference afbrød Magnus Pedersen med et:

»My eyes are tearing up,« udbrød Geert Laier Christensen, analysechef i Dansk Erhverv, formentlig for at demonstrere, hvor uenig han var med Magnus Pedersen. Afbrydelsen var begyndelsen på en debat, der førte til en overskridelse af den planlagte taletid, og som lod til at vise, at der var ikke nogen særlig udbredt koncensus her i Danmark om undersøgelsens konklusioner på lige dette område.

anfj@adm.ku.dk

Seneste