De studerende er blevet dårligere

Gymnasiereformen har ikke været en succes, hvis man spørger universitetslærerne. Over halvdelen mener, at de studerende er blevet dårligere siden 2005

af Sune Engel Rasmussen

Alt var bedre i gamle dage, jovist, det ved vi allerede. Men nu placerer en undersøgelse fra FORSKERforum en del af ansvaret for dette nutidens forfald: Gymnasiereformen af 2005 og Universitetsloven af 2003 bærer skylden.

Ifølge undersøgelsen mener et flertal af underviserne, at de nye studerende har dårligere basiskvalifikationer end for ti år siden og har en mere instrumentel tilgang til deres studie.

Men underviserne griber også i egen barm, og et flertal indrømmer, at undervisningen også er blevet forringet. Det kan der være flere grunde til, og flertallet peger på dårlig økonomi, mindre tid og på det omdiskuterede taxametersystem.

Instrumentelle studerende

Medarbejderundersøgelsen er foretaget blandt 1.242 medlemmer af Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen og DJØF, som er blevet spurgt om deres holdning til en række myter og kontroversielle holdninger, som FORSKERforum mener, ligger usagte under den offentlige debat. Eksempelvis at »studenternes kvalitet nu var bedre i de gode gamle dage.«

Over halvdelen af underviserne mener, at de studerende har dårligere indgangskvalifikationer, når de starter på universitetet, end de havde før gymnasiereformen fra 2005. Om det skyldes lavere adgangskrav på universitetet, eller dårligere gymnasieelever, melder undersøgelsen intet om.

Fordybelsen har også ringe vilkår i 2009, viser undersøgelsen. Hele 70 procent af underviserne mener, at et instrumentelt udsagn som »Jeg vil vide, hvad jeg skal kunne til eksamen og ikke mere« i stigende grad er blevet sigende for nutidens studerende.

Undervisning på pølsefabrikken

Det er dog ikke kun studenterkvaliteten, der er blevet mærket af pølsefabriksmentaliteten. Det forkætrede taxametersystem sænker kvalitetsstandarden generelt, mener 60 procent af de adspurgte. Studerende, der tidligere akkurat ville være dumpet, bliver nu sluppet igennem for at skaffe bevillinger til studiet.

60 procent peger også på generelle kursusbesparelser, mindre tid til at nå arbejdsopgaverne og en presset økonomi, uden dog at blive direkte spurgt, om det er grunde til, at undervisningsstandarden er dalende.

Universitetsloven udpeges dog som den store synder og i det samlede billede af undersøgelsen mener halvdelen af universitetslærerne, at undervisningsstandarden er faldet, 25 procent forholder sig neutralt, mens blot 25 procent er uenige.

ser@adm.ku.dk

• Send
• Del