De store fag svækkes

Med den nye studienævnsstruktur på Humaniora svækkes ikke bare småfagene, også flere af de største fags indflydelse daler betydeligt

af Lise K. Lauridsen

Historie, Film- og Medievidenskab og Religion taber indflydelse til de små fag i den nye studienævnsstruktur på Humaniora. De store fag håber – ligesom småfag uden repræsentation – på at de såkaldte ad hoc-udvalg for faglige spørgsmål kan kompensere for manglen på demokratisk indflydelse ude på fagene.

»Det er klart at det her er en negativ udvikling for Historie og andre store fag. Samtidig er det nødvendigt at vi hjælper småfagene med at finde en løsning på deres problemer i forhold til studienævnsarbejdet.

Men de store fag sparer næsten ingen ressourcer på omlægningen af studienævnene. De får bare en mindre effektiv faglig ledelse,« siger studieleder for Historie, Gunner Lind.

Historie repræsenterer 2/3 af de studerende og ansatte på Saxo-Instituttet. Alligevel opnår de kun 1/5 af pladserne i det nye studienævn.

»De små fag mister måske nok nogle steder selvstændighed. Til gengæld får de i praksis frigjort flere hænder til forskning og undervisning,« mener han.

Fagenes mindskede indflydelse i studienævnene vil derfor kræve mere faste aftaler om hvor meget de repræsenterede fag må gå ind på andres fagområder. Gunner Lind sætter sin lid til at de såkaldte underudvalg som studienævnene kan oprette i faglige spørgsmål, bliver faste udvalg og ikke, som varslet af dekanatet, ad hoc-udvalg der oprettes fra sag til sag.

Men beslutningen om ikke at oprette faste fagudvalg står fast indtil videre, forklarer dekan Kirsten Refsing:

»Studienævnsreformen skulle gerne føre til mindre administration; og hvis vi laver faste udvalg, så skaber vi dobbeltadministration. Men vi prøver jo noget helt nyt, så de nye studienævn skal selvfølgelig evalueres løbende, og det kan da godt være der bliver brug for at oprette faste faglige udvalg på et tidspunkt.«

Dekanen roser til gengæld Historie for at give plads til de små fag på instituttet.

Mindretalsbeskyttelse
Vibe Skytte, der sidder i studienævnet på Historie for de studerende, synes fordelingen af pladserne i det nye studienævn for Historie, Græsk/Latin, Etnologi, Klassisk og Forhistorisk Arkæologi er den bedst mulige.

»Vi har talt med de studerende fra de mindre fag på vores institut og er enige om at når der kommer fagspecifikke spørgsmål op, så lytter man til indstillingen fra fagenes repræsentanter.

Hvis vi stod hårdt på at Historie skulle have 2/3 af pladserne i studienævnet, så ville vi i høj grad lukke af over for samarbejdet med de små fag på vores institut,« siger Vibe Skytte.

Hun håber ligesom mange andre på at de studerende vil få indflydelse igennem underudvalgene. Derfor er de studerende ligesom de ansatte meget opsatte på at få gjort udvalgene permanente.

»Men det er da skræmmende at studienævnenes rolle ændres så markant. Studienævnenes beslutninger handler jo om den studerendes dagligdag, og pludselig er det folk der ikke aner noget om vores uddannelse der reelt skal være med til at bestemme over den,« siger Vibe Skytte.

På Dansk som er det største fag på Humaniora, har man valgt den stik modsatte strategi af Histories. Dansk sidder derfor på seks ud af de ti pladser i det nye studienævn. Og det har ikke vakt den store harme blandt småfagene på Finsk Afdeling, Lingvistik, Center for Kønsforskning med flere.

Religionsvidenskab er et andet af de relativt store fag der har valgt at afgive magt til de små fag i det nye studienævn på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (TORS) der i dag består af 25 fag.

Studieleder på Religion, Morten Warmind, havde gerne set at der blev lavet to studienævn: ét for kulturstudier som Religionsvidenskab, og ét for de mange sproglige områdestudier.

»Det kan godt give store problemer i forhold til studienævnsarbejdet at vi rent faktisk er vant til at lave meget forskellige ting i de nuværende studienævn fordi vores fag er meget forskellige.

Jeg tror ikke vi kan undgå at oprette en masse udvalg under det nye studienævn fordi det mangler faglig indsigt – og det vil skabe endnu mere bureaukrati end der allerede er,« mener Morten Warmind.

• Send
• Del