De spiser os

De seneste ti år er universiteternes budgetter blevet skåret ned med tre procent om året. Grænsen er for længst nået, og nu må udviklingen vendes. Aktionsgruppe kalder til kamp

af Kristian Elkjær Kristensen

Det er onsdag den 1. marts. Vi er i kantinen på KUA lige før frokost. Et kæmpe banner på balkonen skriger »Stop nedskæringerne«.

Mens de fleste studerende sidder fordybet i deres egne tallerkener, har andre travlt med at klistre farvestrålende plakater op, og inden længe beklæder ordene »De æder 3 procent år efter år« hver en lodret flade i bygningen.

I dag er nemlig dagen hvor 3-procentnetværkets kampagne skydes i gang. Netværket har taget navn efter størrelsen på de nedskæringer i universiteternes basismidler der har hærget gennem de seneste ti år.

Jesper Johansen, der er formand for Studenterrådet, griber en megafon og lader fra balkonen sit budskab skratte ud over de cirka 130 frokostspisende humanister.

»Nedskæringerne betyder i sidste ende forskellen på et universitet i verdensklasse og et discountuniversitet,« råber han blandt andet.

Som deltager i netværket håber han at få endnu flere til at møde op når kampagnen foreløbigt kulminerer i en stor demonstration midt på måneden. Klapsalverne efter hans tale giver forsigtige løfter om at det vil lykkes.

De engagerede studenteraktivister er ivrige efter at aflevere deres budskab.
»Vi vil fortælle sandheden bag regeringens udmeldinger. Mens Helge Sander siger at der afsættes flere midler til forskning, er sandheden at pengene tages fra undervisningen og lægges i bevillinger øremærket bestemte forskningsformål.

På den måde bliver der færre penge til universiteternes undervisning,« forklarer Jesper Johansen til Universitetsavisen.
En foreløbig kulmination på netværkets kampagne bliver deltagelse i en stor demonstration foran Christiansborg, oplyser han.

Ringe i vandet
Pernille Skipper, jurastuderende og med i koordinationsgruppen for netværket, forklarer sit engagement således:

»Mange studerende er måske ikke klar over hvor stor betydning nedskæringerne faktisk har. Stort set alle fag på universiteterne rammes af sparekniven. Hvis vi bare får de studerendes øjne op for konsekvenserne, tror vi på at de også engagerer sig.

Og derfra kan forståelsen for problemernes omfang måske brede sig som ringe i vandet til resten af samfundet.«

Pernille Skipper har i høj grad på sit eget fag set hvordan nedskæringer fører til dårligt studie- og arbejdsmiljø:

»Vi har jo intet studiemiljø. Ingen kantine og ingen café. Der er et bibliotek, men der er ikke plads til ret mange. Nedskæringerne har også betydet at undervisningen mere og mere varetages af eksterne lektorer.«

På KUA møder vi også Jakob Skjoldborg. Han deltager ikke i kampagnen, men som studievejleder for Nordiske Studier og Sprog kender han forholdene for såvel studerende som ansatte.

»Det er jo dumt at fortsætte nedskæringerne. Fødekæden skæres over når institutterne ikke kan ansætte lektorer. På Dansk har vi mange løstansatte, eksterne lektorer som kun er ansat til at undervise. Det er stik imod intentionen om forskningsbaseret undervisning.

Man kan praktisk talt vandre gennem sin studietid uden at møde én eneste fastansat. Tilmed har de løstansatte så horrible arbejdsvilkår – de er nærmest slaver og får ingen pension – at nogle af dem stopper midt i et semester hvilket går endnu mere ud over undervisningen,« påpeger han.

3-procentnetværkets kampagne fortsætter de næste to uger med opråb til de øvrige fakulteter og institutter på Københavns Universitet. Til protestaktionen den 15. marts foran Christiansborg vil en lang række andre organisationer desuden sætte fokus på problemerne med SU, 10. klasse og gruppeeksamen.

• Send
• Del