Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

De gode, de onde og dem fra Stauning

MINISTEREN - Esben Lunde Larsen kommer fra en lille by ved Ringkøbing Fjord. Ifølge et gammelt mundheld er der noget ganske særligt ved folk fra egnen. Uniavisen er taget til Stauning for at komme tættere på vores minister.

Vest for Herning ligger Stauning. Det er en lille by ved bredden af Ringkøbing Fjord, hvor vestenvinden krænger træerne mod øst. Højspændingsledninger, kirketårnet og vindmøller dominerer i horisonten. Her er Lars Løkkes uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen vokset op.

Hans ministerudnævnelse indvarslede en valgperiode med den højst uddannede minister for området i nyere tid. Få havde regnet med, at ministeren med den teologiske ph.d.-grad, der talte om dannelse og samfundssind i sine tiltrædelsesinterview, godt et halvt år senere ville give universiteterne den værste sparekniv på finansloven nogensinde.

Esben Lunde Larsen fører loyalt regeringens politik ud i livet. Han er en af de mest omtalte ministre i Lars Løkkes administration, men Esben Lunde Larsen har et udtalt ønske om at værne om privatlivet. Da Uniavisen interviewede den nytiltrådte minister i sommer, var det under betingelse af, at vi ikke stillede personlige spørgsmål. Andre medier har måttet tage til takke med den samme klausul.

»Man kommer ikke tæt på Esben Lunde Larsen,« konstaterer en tidligere redaktør fra Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Uniavisen gør dog forsøget alligevel. Vi kørte de cirka 340 kilometer til Esben Lunde Larsens hjemstavn i et forsøg på at komme lidt tættere på manden, der er universitetets minister, og som helst vil holde politiker og privatperson adskilt.

Kirken i centrum

De fleste bygninger i Stauning ligger i udkanten af byen. Stauning er dannet omkring hovedgaden, som hedder Kirkebyvej. På begge sider af Kirkebyvej ligger bebyggelse, som støder op til marker og natur. Omtrent midt på hovedgaden ligger Stauning kirke.

Man behøver ikke læse mange artikler om Esben Lunde Larsen for at forstå, at kirken og den kristne tro altid har spillet en stor rolle i hans liv. I den brede offentlighed var Esben Lunde Larsens entre på mediedagsordnen i høj grad hjulpet på vej af hans udtalelser til Jyllands-Posten om troen på en skabende Gud.

Debatten rasede i ugevis: Hvordan kunne en minister for videnskab og forskning samtidig bekende sig til bibelens ord og ånd? Kritikken var højlydt fra religionshistorikerne Mikael Rothstein og Jens-André Herbener i Weekendavisen efter den nytiltrådte ministers første udtalelser.

»Det er lidt usædvanligt, at en religiøs stiller op til et valg. De plejer at nøjes med menighedsrådene« – Jørgen Baungaard, tidl. Redaktør på Dagbladet Ringkøbing Skjern

Pladsen foran Stauning kirke er tom denne onsdag formiddag. Den hvidkalkede kirke med sine små jernkors på siderne ligger på en lille forhøjning omgivet af gravpladser. Gravene er rammet grønt ind af de klassiske miniaturehække. Her ligger Esben Lunde Larsens bedstefar begravet. Han var tidligere sognerådsformand for Stauning kirke.

Et portræt af Esben Lunde Larsen i Dagbladet Politiken har overskriften »Fra Bibelbæltet til Slotsholmen«. Titlen indikerer at folk på denne egn har en særlig stærk tilknytning til den kristne tro, men det er unuanceret, mener Jørgen Baungaard. Han er pensioneret redaktør på Dagbladet Ringkøbing Skjern og bor lidt nede ad vejen med udsyn til kirken.

»Det er ikke byer, der er indremissionske. Stauning er ikke en udpræget kristen by. Det er slægter, der er indremissionske, og Esben Lunde Larsens slægt er indremissionsk,« siger han.

Indtil 2002 var Stauning kirke også Lunde Larsen-familiens kirke. Det blev der lavet om på efter en sag, som flere steder betegnes som den værste præstestrid i årtier. Kort fortalt gik sagen ud på, at Esben Lunde Larsen, hans far samt en lille gruppe af kirkegængere fandt præstens skilsmisser uforenelige med præstegerningen. Gruppen af kritikere ville ikke lade deres børn konfirmere af præsten, og det blev blandt andet foreslået, at Esben Lunde Larsen kunne overtage sognets konfirmandundervisning, indtil sagen var afgjort. Det blev dog ikke godkendt, da Esben Lunde Larsen kun var stud.theol. på det tidspunkt.

I en ofte citeret passage fra et læserbrev skriver Esben Lunde Larsen, at han ikke længere vil komme i kirken:

»Hvis Stauningpræsten tog Bibelens ord alvorligt for eksempel angående ægteskabet, hvor der jo tydeligt står, at ægteskabet er indtil døden jer skiller, så ville han have forstået sin menigheds kvaler ved ham som forbillede og have sagt sin stilling op, så menighedens liv fortsat kunne varetages til alles bedste. Men det ønskede præsten ikke, med henvisning til at præstens liv i præstegården ikke vedrører menigheden.«

Passagen viser ret præcist hvordan Esben Lunde Larsen læser bibelen. Eller rettere: læste bibelen. Direkte adspurgt i Politikens portræt fra sidste år, svarer Esben Lunde Larsen i en mail, at han ikke længere synes, skilsmisse er uforeneligt med præstegerningen.
Men læserbrevet giver også indtryk af en person, for hvem fællesskabet spiller en helt afgørende rolle. Det er ikke kun Esben Lunde Larsen og hans meningsfæller, som føler sig stødt på deres bibelsyn. I hans optik er det hele menigheden, der lider.

Stauning har cirka 790 faste beboere. Byen ligger i centralt placeret i Skjern kommune, få hundrede meter fra Ringkøbing Fjord og med Skjern Å som grænse mod syd. Naturen kan blandt andet opleves på de mange stier, som er lavet i tilknytning til fjorden. Foto: Lasse Lundberg Andreasen

Sogn såvel som vælgerkreds

Fokus på det stærke fællesskab i såvel sognet som vælgerkredsen er et tema, der går igen i Esben Lunde Larsens virke. Herfra sender man kandidater i folketinget med et stærkt mandat og med en tilsvarende forventning om, at loyaliteten forbliver i det vestjyske.

I stuen hos Jørgen Baungaard uddyber den tidligere redaktør, hvordan Lunde Larsen blev valgt i kredsen med 10.000 personlige stemmer:
»Her holder man sammen. Man ville have en mand i folketinget, som var fra området. Det handler om lokale interesser.«

Kunne det være hvem som helst?

»En anden venstremand kunne have opnået samme resultat. Esben var en ung og uprøvet mand, så man synes nok, han skulle have chancen. Men der er opbakning til den lokale kandidat, for ellers ryger mandatet til Holstebro eller Herning. Der har været tradition for, at man valgte en lokal.«

Han er måske også bevidst om, hvad det betyder at være lokal?

»Ja, det er meget vigtigt. Han deltager også, når der er forskellige aktiviteter i området.«

Det stærke lokale mandat kommer fx til udtryk i den forventning, de lokale borgere og politikere har til deres mand på Christiansborg. I en portrætartikel om Esben Lunde Larsen i Dagbladet Ringkøbing Skjern siger tidligere amtsrådsmedlem og stauningbo Harry Jensen:

»Jeg har altid brugt Esben, hvis der var noget, jeg skulle have videre i folketinget, og der har jeg vidst, at han kunnet give mig de rette forbindelser.«

Det er tilsyneladende også en forventning, Esben Lunde Larsen vil arbejde for at indfri. Han siger fx i et interview med Dagbladet Ringkøbing Skjern, umiddelbart efter han er tiltrådt som minister:

»Jeg er minister for hele Danmark, men hjertet er i Vestjylland. Som minister er min indflydelse 100 gange større end som folketingsmedlem (…) Det håber jeg, at man vil kunne mærke i det vestjyske.«

En driftig familie

»Esben er vokset op på familiens gård, som ligger tæt ved Stauning Lufthavn. Da Esben var en ung knægt, var der en flyveopvisning ved lufthavnen. Esben havde regnet ud, at udsigten til opvisningen var meget bedre fra familiens grund. Han besluttede at sælge adgangsbilletter, så man kunne se opvisningen fra grunden omkring gården. Han kommer fra en meget driftig familie.«

Sådan fortæller Søren Christensen, chefredaktør på Bornholms Tidende i en anekdote. Han og Esben har været venner siden dengang Esben Lunde Larsen var viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2006.

»Det siges, at drengebørn i Stauning i stedet for dåbsattesten får et jagttegn« – Stauning.dk

Den driftige familie blev inddraget i en af de adskillige sager, Esben Lunde Larsen blev hvirvlet ind i dette efterår. På et transportudvalgsmøde om vindmøller i nærheden af Stauning Lufthavn talte han for at få en ’teknisk løsning’ igennem. En løsning, som vel at mærke ville betyde, at hans familie og han selv stod til at høste en økonomisk gevinst, da familien ejer den jord, møllerne skulle rejses på.

»Det er lidt amatøragtigt, når politikere går ud og agerer på familiens vegne,« siger en anonym kilde, der har sin daglige gang på Christiansborg til Uniavisen:

»Mange politikere gør selvfølgelig en masse for at varetage interesser for egnen, hvor de er valgt. Men det er meget sjældent, at man ser, politikere på den måde tage deres egen families sag op.«

At familien betyder meget for Esben Lunde Larsen, er der ikke tvivl om.

»Han er et menneske som værner om familien,« siger vennen Søren Christensen:

»Han er meget loyal mod det område, han kommer fra. Han er rigtig god til at komme hjem, og han mødes med sit bagland. Selv om han er kommet i en magtfuld position, glemmer han ikke sine venner, hvor han kommer fra, eller de folk, som han har haft noget at gøre med i sin vej mod toppen.«

Men de sager som har været med til at definere hans første halvår som minister har for en stor dels vedkommende været sager, han sikkert helst havde været foruden. Denne formiddag i Stauning bemærker en person, som ikke vil have sit navn nævnt i Uniavisen, at det er underligt, hvordan Ekstra Bladet hele tiden er i stand til at grave nye historier frem om Esben Lunde Larsen.

Gæstfri Dagli´Brugs

Går man et par hundrede meter væk fra kirken dukker Dagli’Brugsen op på venstre hånd. Det er en af de eneste butikker, som er åben på denne råkolde januardag. I jagten på læ og en kaffeautomat ender vi her. Til alt held har gæstfriheden gode kår i Stauning.

»Vi har godt nok ingen kaffeautomat, men du kan godt få en kop alligevel,« lyder det fra en af de ansatte. Hun forsvinder ud i et personalerum og returnerer med en dampende kop kaffe.

»Sådan er vi også i Stauning,« smiler hun.

Ingen af de brugsansatte kender Esben personligt. Han er i øvrigt flyttet til Hvide Sande, hvor han nu må købe sin økologiske skyr fra Thise, som – ifølge hans Facebookside – er god morgenmad efter en ti kilometers løbetur.

Foto: Lasse Lundberg Andreasen

Jagten på stauninggåsen

På Stauning byportal, stauning.dk, står der om byen: »Det siges, at drengebørn i Stauning i stedet for dåbsattesten får et jagttegn …«

Og jagt er en meget yndet fritidsaktivitet, lyder det fra en ansat på Ringkøbing Museum, som Uniavisen har ringet op. Det er tilsyneladende også egnens jagttraditioner, som har givet anledning til mundheldet »Der er de gode, de onde, og så er der dem fra Stauning.«

Det udtryk kender Jørgen Baungaard godt. Han uddyber:

»Før i tiden tog man måske lidt mere lempeligt på regler og så videre. Der var meget højt til loftet.«

Da Dagbladet Ringkøbing Skjern portrætterede Esben Lunde Larsen efter hans ministertiltrædelse var det under overskriften »Esbenland«. Her lyder forklaringen på mundheldet:

»… Herude skulle man klare sig selv (…) Når myndighederne og naturfredningsforeningerne har fået for gode idéer, så springer trolden op af æsken. De skal ikke komme udefra med sandheder, som strider mod praktisk erfaring, har parolen været. Og hvis de ikke vil makke ret, så tages sagen i egen hånd.«

Som et eksempel på at stauningboerne kan tage sagen i egen hånd, når myndighederne kommer for godt i gang, nævner museumsinspektøren begrebet »stauninggæs.« Den hvide svane har i mange år været fredet og må derfor ikke jages. Men for fattigfolk, påpeger museumsinspektøren, har svanen alligevel været et fristende bytte. Så man valgte simpelthen at omdøbe byttedyret fra svane til stauninggås. Gåsen er som bekendt ikke fredet.

Museumsinspektøren hedder i øvrigt Per Lunde Lauridsen og er Esben Lunde Larsens fætter. Han kan desuden fortælle, at Esben Lunde Larsen har deltaget i jagter som klapper (en person, hvis rolle det er at få vildtet ud af gemmestederne, red.), men det vides ikke, om ministeren har jagttegn.

Esben Lunde Larsen er ikke sær

I Politikens portræt af Esben Lunde Larsen har flere anonyme kilder betegnet ministeren som »lidt sær«. Hvad der har givet anledning til dette mærkat, er dog ikke tydeligt.

I Stauning vinder beskrivelsen heller ikke genklang hos Jørgen Baungaard, der har mødt Esben Lunde Larsen masser af gange, da han dækkede det lokalpolitiske område:

»Han var utroligt vidende og velformuleret, og så var han en mand med sine meningers mod. Han var også temmelig religiøs som mange andre herude. Men det er lidt usædvanligt, at en religiøs stiller op til et valg. De plejer at nøjes med menighedsrådene.«

Følte du, at du kom lidt ind på livet af Esben Lunde Larsen dengang?

»Nej, man kommer ikke ind på livet af Esben. Man bliver ligesom holdt på en meters afstand. Han er meget privat.«

Hvorfor tror du, han er så privat?

»Jeg tør ikke sige det, men jeg ved, at da Dagbladet Ringkøbing Skjern ville dække folketingsvalget, hvor han stillede op for første gang, spurgte, om de måtte komme hjem og følge ham på valgaftenen, svarede han nej. Men jeg kan ikke sige hvorfor. Normalt siger politikerne jo ’kom ind!’.«

Han er også blevet kaldt sær. Er du enig i den karakteristik?

»Nej, han var altid så korrekt. Der er ikke noget der stikker ud. Han er måske lidt kedelig, hvis man skal sige noget. Man kan ikke forestille sig den mand skeje ud, for han er meget kontrolleret. Når du ser ham, smiler han venligt, men er lidt tilbageholdende. Det er nok typisk for folk på egnen. Når han åbner munden, finder man jo ud af, at han er vidende. Men hans fremtoning er nok lidt kejtet.«

Søren Christensen kan heller ikke genkende, at Esben Lunde Larsen skulle være sær. Tilbage i København fortæller han i telefonen om venskabet med Esben Lunde Larsen:

»Esben er en mand, jeg stoler 110 procent på. Og han er der for sine venner. Han er en meget loyal type. Han er sådan en, som husker folks fødselsdage.«

Foto: Lasse Lundberg Andreasen

Politisk enspænder

Esben Lunde Larsen er flere gange blevet sammenlignet med venstrenotabiliteten Bertel Haarder. Deres minister-ressort og interessen i Grundtvig overlapper – og så er de begge ivrige festsangskrivere.

Tys tys-kilden med den daglige gang på Christiansborg beskriver Esben Lunde Larsen som lidt af en letvægter og outsider i regeringen. Men samtidig er han en meget interessant venstrepolitiker, blandt andet fordi han har kunnet modstå de mange sager i pressen.

»Det er noget, som imponerer især Lars Løkke meget,« siger kilden.

Bertel Haarder kan godt få øje på fællesstræk mellem sig og Esben Lunde Larsen:

»Vi har det tilfælles, at vi ikke tilhører en særlig fløj. Han er sig selv. Måske er han også, som jeg, lidt af en enspænder.«

Hvad betyder det?

»Han gør sit arbejde godt og samvittighedsfuldt, men at sidde med en lille flok og drikke bajere og være enige om at støtte hinanden, det er slet ikke ham. Det er heller ikke mig.«

I Politiken kaldes han sær. Er du enig i den karakteristik?

»Nej, han er en enspænder. Jeg synes, det er et bedre ord. Han har tilsyneladende ikke brug for en fanklub eller klike. Jeg tror ikke, han er en udpræget netværkstype, og det kan jeg godt lide,« siger Bertel Haarder.

I Stauning er det blevet eftermiddag, og vintersolen er ved at gå ned. Der er tomt på parkeringspladsen foran kirken.

»Et sted med højt til loftet, hvor alle kender hinanden,« sagde Jørgen Baungaard tidligere på dagen. Måske har han ret. Alle Uniavisen har talt med i løbet af dagen, kender i alt fald Esben Lunde Larsen.

Op til folketingsvalget i 2011 blev der uploadet en video på Youtube med titlen Esben Lunde Larsen – Hvem er jeg. I den fortæller Esben, at han spiller tennis, løber og deltager i kulturelle aktiviteter. Og så fortæller han om Stauning.

»Jeg er født og opvokset her. Jeg er landmandssøn. Og det er herfra min verden går.«

Esben Lunde Larsen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste