Billede: Polfoto
FÆLLESSAG - 'International Student Movement' er en platform for en bred vifte af bevægelser, netværk og aktionsgrupper i 20 forskellige lande. Her et billede fra en demonstration i Belgien i 2009.
Studenterbevægelser fra USA til Liberia afholdt i går International Aktionsdag med demonstrationer og flashmobs i kampen mod privatisering af offentlige uddannelser.
Aktionerne var koordineret af en samlet bevægelse under navnet International Student Movement og aktionsdagen faldt på den Internationale Studenterdag.
Dagen er ganske vist ikke en officielt studenterdag, men er blevet fejret hvert år den 17. november siden 1941 for at mindes to studerende, som blev af dræbt under antinazistiske demonstrationer i Prag i 1939.
Se hvor der blev aktioneret i går
I Danmark forløb dagen i tavshed uden at blive markeret af nogen studerende. Har danske studerende ikke fået kampgejst af den seneste tids bebudede besparelser? Eller føler man ikke behov for at dele den med sine internationale kampfæller?
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) giver en del af forklaringen. Her var man slet ikke klar over, at dagen i går blev markeret af studerende verden over.
»Jeg anede ikke, at det var International Studenterdag i går. Men vi er en væsentlig del af studenterbevægelsen, så International Student Movement, der har udråbt dagen som aktionsdag, burde måske have informeret bedre om det,« siger Mikkel Zeuthen, formand for DSF, som tilføjer, at DSF løbende har projekter i lande som Colombia og Israel/Palæstina.
LÆS: Interview med lederen af International Student Movement.
»Men jeg ved ikke, om vi ville have gjort noget ekstra ud af dagen, hvis vi havde vidst det. Vi markerer 'de studerendes dag' hver dag. Lige nu koncentrerer vi os om regeringens SU-reform, der bliver offentliggjort en af dagene,« siger han.
Danske studerende har ellers tidligere været en del af den internationale bevægelse. I 2009 besatte en gruppe studerende centraladministrationen på Københavns Universitet og rejste derefter i busser til Belgien, hvor de demonstrerede i fælles, international front mod EU's kommercialisering af uddannelser.
Det gjorde de som en del af det internationale initiativ 'Reclaim Your Education', som International Student Movement er udsprunget fra.
En af drivkræfterne i den danske del af 'Reclaim Your Education' var Malte Max Roed Lundén, som læser Psykologi på KU. Han skriver også klummer om universitetet for Information, hvor han opfordrer til, at de studerende »finder hinanden« og sammen flygter fra de »hjernefabrikker«, universiteterne er blevet.
Han erkender, at der i Danmark ikke er meget blokade og aktiv modstand mod den privatisering, mange ellers beklager sig over er på fremmarch.
»Tidligere rejste man ud og støttede internationale demonstrationer, som da vi tog til Belgien, men måske er der gået en smule træthed i den type aktivisme. Nu er der mere en tendens til at tage udgangspunkt i der, hvor man er.«
Mange af studenteraktivisterne lægger nu sine kræfter andre steder, mener Malte Max Roed Lundén. Eksempelvis i asylaktivisme og ’fødevarefællesskaber’.
Han så dog gerne, at studenteraktivismen fik en opblomstring i Danmark.
»Det giver mening at tage udgangspunkt i sin egen hverdag, og dermed universitetet, fordi man kender systemet - man kan nærmest kropsligt føle frustrationen i forelæsningslokalerne.« Men den antikommercielle aktivisme kan også foregå i det små, siger han.
»For eksempel er det frustrerende at skulle betale 700 kroner for en bog, som er irrelevant tre måneder senere. Mange vælger at kopiere bøgerne og dele dem. Det er også en måde at finde hinanden på,« siger Malte Max Roed Lundén.
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk