Politik 4/1-17 9:09

Danmark bruger flest offentlige midler i OECD til forskning

FORSKNINGSBAROMETER 2016 – Danmark er nummer et i OECD, når det gælder om at investere offentlige midler i forskning. Til gengæld halter den private sektor bagefter, så landet samlet set kun ender på en syvendeplads. Det fremgår af en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Danmarks offentlige investeringer i forskning ligger helt i top, når man måler på investeringerne i procent af landets BNP (bruttonationalprodukt) hos OECD's i alt 34 lande.

Forskningsproduktionen er også i top. På dette felt ligger Danmark nummer to målt på antallet af videnskabelige publikationer per indbygger, kun overgået af Schweiz, og som nummer tre målt på antallet af citationer fra videnskabelige publikationer.

Det står i "Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 4/2016", en rapport udarbejdet af Styrelsen for Forskning og Innovation, under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vi er gode til at få forskningsmidler fra EU

Når det gælder Danmarks forhold til EU’s støtteprogram for forskning og innovation (Horizon 2020), viser rapporten, at her klarer vi os også godt.

Målt på bevillinger per indbygger ligger vi fjerdehøjest og på linje med nummer to og tre (Luxemburg og Holland - mens Island er nummer et).

Målt i dansk forsknings gennemslagskraft - der ofte måles i andelen af landets videnskabelige artikelproduktioner i forhold til de 10 pct. mest citerede inden for deres felt - ligger Danmark ligeledes i top sammen med de andre mindre lande i OECD som Holland, Belgien, Finland og Sverige.

De bedste til offentlig-privat forskning

Mens Danmark investerer mest i offentlig forskning i OECD, nemlig 1,05 procent af landets BNP i 2016, ligger den private sektors investeringer på en ellevteplads. Samlet set ligger vi derfor kun på en syvendeplads.

Målt i kroner brugte erhvervslivet 33,2 mia. i 2016, mens den offentlige sektor brugte 17,9 mia. I alt blev der investeret 57 mia. kroner i dansk forskning, når udlandets investeringer og private nonprofit organisationer regnes med.

Desuden er dansk forskning i høj grad præget af offentlig-privat fælles publicering. Danmark ligger således nummer et i OECD målt på andelen af publikationer, som er publiceret fælles mellem højere læreanstalter og erhvervslivet.

NOTE: Den danske stats opgørelse af forskningsbevillingen er omdiskuteret. Både Mandag Morgen og Uniavisen har fremlagt beregninger, der viser, at forskellige dele af bevillingen ikke reelt går til forskning og udvikling (M.M. har anfægtet, at hele bevillingen er offentlig, og Uniavisen har rettet fokus på de penge, der bliver kanaliseret retur fra forskningsbevillingen til statskassen via statens system for at udleje bygninger til universiteterne), se fx artiklen Staten lever ikke op til EU-mål for forskning.

anfj@adm.ku.dk

Kommentarer

money going round

By Tobias on 8. januar 2017, 17:02.

A significant amount of the money given to the universities for research also goes back into the state's bank account as well, for example via the rent universities have to pay for the buildings. These are owned by Bygningsstyrelsen, which is a state agency. That's what a lot of the overhead pays for, since the rents are so high. Salaries for researchers are also taxed and so some of that money also goes back to the state. It is essentially state sponsored money laundering.

HUM underrepræsenteret

By Dan on 5. januar 2017, 16:51.

Det er også værd at bemærke at af de 1,05% af BNP der investeres offentligt i forskning går kun 0,08% til HUM (mod fx 0,40% til SUND) - ref på side 45 i rapporten.

Overhead?

By Morten on 4. januar 2017, 14:27.

Har andre lande også 44% overhead?
Ellers sagt med andre ord, når det offentlige giver 1 million til forskning i Danmark, så er det kun de ca. 700.000 der går til forskningen, resten går til universitetet. Men det kan jo være at andre lande har meget lavere (eller højere) overhead, og derfor også bruger mindre på forskning. F.eks. hvis et land kun har 25% overhead, så ville de kun bruge 875.000kr på forskning i statistikken, men reelt ville forskerne have samme beløb at forske for. Synes ikke jeg umiddelbart kunne finde svar i rapporten.

Variabel overhead

By Lars Jødal on 6. januar 2017, 7:13.

Så vidt jeg forstår, gælder de 44% overhead kun når erhvervslivet ønsker at bruge det offentlige uddannelsessystem, f.eks. i forbindelse med erhvervs-ph.d. Altså en betaling for at bruge den offentlige "infrastruktur" af universiteter m.v.
Min egen ph.d. finansieres gennem midler fra bl.a. De Frie Forskningsråd (altså offentlige midler), og her er overhead meget lavere, så vidt jeg husker 3%. Altså stadig en betaling for, at der er omkostninger ved at administrere tingene, men ikke væsentlig grad af, at det offentlige betaler til sig selv.
Hvis nogen har mere præcis viden om systemet og dets begrundelser, så byd endelig ind.

44% overhead

By Jane on 9. januar 2017, 18:06.

Tallene er desværre rigtig - det er 44% overhead uanset det er erhvervs-phd project eller ej.

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank
annonce
Campus 13/1-17 10:10

Træprofessor afliver tissehistorie

Manglende lindetræer
FARLIGE SALTE? - Ifølge TV2 er to lindetræer ved Studenterhuset blevet fældet, fordi de var blevet tisset i stykker. Men holder historien vand?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk